Nyheder og anmeldelser af spil til PC, Xbox, PlayStation, iPad, Android, iPhone og Wii U.

 


 
Seneste nyt
 

Razer BlackWidow Chroma V2 anmeldelse

 
 
Overblik
 

Producent:
 
Vurdering
 
 
 
 
 
4.5/5


User Rating
41 total ratings

 

Det positive


Lækker kvalitet i et godt design

Det negative


Savner føringvej til kabel og multimedie knapper


0
Posted 24. april 2017 by

 
Anmeldelse
 
 

Vi har brugt de seneste uger med Razer flagskib på tastatur siden: Razer BlackWidow Chroma V2. Det er et mekanisk tastatur hvor du kan vælge mellem tre typer af kontakter alt efter din personlige præference. Det er i let overstørrelse fordi det har en række med 5 taster til makro’er yderst til venstre, sammen med det traditionelle fulde størrelse tastatur med numerisk blok. V2 betyder at der både er en USB forlænger og et jackstik til audio indbygget i tastaturets højre side. Så er det selvfølgelig med alle de muligheder for lys som du kan forestille dig.

Da jeg pakkede det ud så kunne jeg ikke dy mig for at vise denne lille lækre detalje frem. Jeg elsker når der er gjort noget ud af præsentationen og Razer har igen lige givet den en ekstra tand. Pakken indeholder tastatur og en håndledsstøtte. Den er lavet på samme måde som Ornata som vi tidligere har anmeldt. Håndledsstøtten fæstner sig magnetisk til tastaturet og dermed er det både let at flytte rundt og samtidig usynligt hvis du ikke anvender støtten. Jeg har anvendt håndledsstøtten hele tiden og den bliver hvor den skal og yder den støtte jeg har behov for.

Jeg gætter på at din gamer PC har tæt ved en fantasilion USB porte af mange forskellige typer. Der er en hel masse bagerst og sikkert også nogle på forsiden. Min PC står under et skrivebord så jeg har faktisk været ude og investerer i en dims som forlænger USB porten (LogiLink på billede) så jeg har en USB på skrivebordet. Den er egentlig fin nok selvom den er så let at den skøjter rundt. Med Razer BlackWidow Chroma V2 har du en USB forlænger så du i højre side af tastaturet har et diskret placeret stik. Der er også et audio stik så derfor har du 3 stik i den modsatte ende. En til selve tastaturet (Razer), en til USB og en til audio. Jeg har på uvidenskabelig  vis prøvet overførselshastigheden med et USB drive og har fuldstændig tilsvarende ydelse som at sætte det direkte i porten på PC’en. Det roder mellem 10 og 12 Mbyte pr. sekund. Ja ja den teoretiske grænse er ca. 600Mbyte/sek. men her går testen på at se om jeg får samme hastighed på Razer BlackWidow Chroma V2 som jeg gør ved at sætte det direkte i porten på PC’ens bundkort. Så det er pass though hvilket giver et flueben. Jeg kan ikke hører nogen forskel på lyden så det er også godkendt.

Den primære funktion er selvfølgelig som tastatur. Du finder de funktioner som du kan forvente på et produkt i denne klasse. Anti ghostning med 10 taster roll-over, levetid på 80 millioner tryk på kontakterne, smudsafvisende design, deaktivering af windows tast, skærmende stof kabler med guld kontakter og så en mulighed for at vælge mellem tre forskellige typer af kontakter. Den klassiske grønne model som har et tydeligt klik og 50 gram aktiverings vægt, den mere lydløse orange som har 45 gram og så endelig den lineære gule lavprofil udgave som har en vandring på 3,5 mm mod de 4 mm som i grøn og orange. Det er lige her at du får en ekstra værdien af Razer fornemme indpakning. Står du i en butik kan du prøve hvilken model der der behager dig ved at prøve kontakten som er i nederste højre hjørne af emballagen. Razer læner sig op af markeds standarderne og du finder en glimrende gennemgang af teknikken bag her: https://www.razerzone.com/razer-mechanical-switches. Du  kan også høre forskellen på de tre typer og se de tekniske detaljer og grafer med de typer af kontakter.

 

Jeg har brugt Ornata i en længere periode og så skal jeg lige vende mig til BlackWidow Chroma V2. De 5 makro taster til venstre drillede min hånd placering da jeg har anvendt kanten af tastaturet til at vurderer hvor skal placere mine fingre. Det var lidt af en overraskelse at vanens magt er så stor. Efter en god uges tid så var det ganske sjældent at jeg placerede fingrene forkert. Det hjælper faktisk at programmerer farverne op så de passer til dit spil. Normalt har jeg flamme tema fordi det er fedt, selvom nogle af tasterne er svære at se. Når jeg spiller CS:GO har jeg valgt farver som hjælper til at finde knapper som jeg kun sjældent bruger. Du kan programmer som du ønsker via hjælpeprogrammet Razer Synapse. Her kan du samle dine Razer produkter og kæde forskellige spil og opsætninger sammen. Hvis du ikke er til den store farvelade så kan du vælge en diskret belysning og ellers er et tastatur med lys måske ikke lige dig. Jeg synes det er fedt.


Razer BlackWidow Chroma V2 er et specialiseret gamer tastatur i en høj kvalitet. Det eneste som jeg savner er mulighed for at have en føringsvej til højre eller venstre af kablet, samt nogle multimedieknapper. Razer BlackWidow Chroma V2 er for den kræsne gamer hvor form og funktion skal gå op i en højere enhed.

Comments

comments


Jan Bo Kristensen

 
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer med Destiny på PS4 som passion. Afhængig af platform er mit gamertag enten Durazell eller Durazell_DK. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på mange forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de event vi deltager i. Tak fordi du kiggede forbi.


0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment