Nyheder og anmeldelser af spil til PC, Xbox, PlayStation, iPad, Android, iPhone og Wii U.

 


 
Seneste nyt
 

Razer Naga Trinity anmeldelse

 

 
Overblik
 

Kategori:
 
Producent:
 
Fakta: Anvender Razer's egne mekaniske kontakter som er dejligt taktile
 
Værd at vide: Kan findes til meget rimelige 800 kr.
 
Vurdering
 
 
 
 
 
4.5/5


User Rating
no ratings yet

 

Det positive


Lækker kvalitet med en fleksibilitet til både FPS og MMO der er let at tilpasse

Det negative


Det kræver som altid øvelse at mestre de mange knapper og så er den kun til højrehåndende.


Samlet vurdering

Razer Naga Trinity er et glimrende produkt til dig som spiller en vifte af spil. Hvis din dagligdag består af arbejde ved en computer så skulle du prøve om Naga Trinity ikke kunne aflaste nogle af dine trivielle rutiner. Som fleksibel spilmus så rammer Razer Naga Trinity plet.

0
Posted 11. april 2018 by

 
Anmeldelse
 
 

Razer er ude med en ny mus som kaldes Razer Naga Trinity. Det specielle ved denne model er det udskiftelige sidepanel. Der er faktisk tre forskellige slags og mit gæt er det fremgår af Trinity i navnet. Naga er så taget fra Razer’s MMO serie af mus som kaldes Naga. Vi har kigget nærmere på denne lille lækre fætter.

Razer har indmaden helt på plads. Det er der faktisk ikke nogen årsag til at dvæle længere ved. Det virker og det virker rigtigt godt. Det er en 5G optisk sensor. Den har en opløsning på 16.000 DPI (dots per inch) og håndterer en acceleration på 50G. Den kan registrere ændringer op til 450 tommer per sekund. Ganger du med 2,54 som er antallet af cm. for hver tomme så giver det 1.143 cm. Razer giver plads til store armbevægelser. Der er selvfølgelig chroma belysning så det passer med andre Razer produkter og så er den med ledning (selvfølgelig) af stof.

Det specielle er det udskiftelige side panel. Normalt så er en mus enten helt discount med et par knapper og beregnet til arbejde. Så kan de blive mere avancerede og være til MMO’er eller FPS’ere. Det er vidt forskellige typer af spil som stiller deres krav til en mus. Her kommer Naga Trinity ind og tilbyder det bedste af to verdener. Du kan skifte sidepanelet så du har to knapper, 7 knapper eller 12 knapper på panelet. Dermed kan du have op til 19 forskellige funktions knapper på Razer Naga Trinity når du tæller knapperne på musen med. Spiller du forskellige spil så kan du med den samme basis mus få den funktionalitet som passer til spil-genren. Det er smart for alle der gerne vil nøjes med en kvalitets mus.

Det styres med hjælpeprogrammet Razer Synapse som samler opsætningen af alle Razer produkter ét sted. Her kan du så programmere funktionen af de forskellige knapper så det matcher dit spil. Jeg er primært FPS spiller så i forbindelse med anmeldelse af Tower of Time (det øverste billede), som er MMO-agtigt brugte jeg sidepanelet med 7 knapper for at være hurtigere til at avende mine abilities og skifte helt. Jeg er imponeret over hvor godt sidepanelet sidder selvom det holdes på plads af bare to magneter.  Det sidder helt fast og dermed er det både præcist og stabilt til at det føles på den helt rigtige måde. Noget du skal være opmærksom på er hvordan du holder på en mus. Jeg har det som kaldes claw grip hvor jeg låser musen mellem tommel og lille finger. Dermed er pladerne med to og 7 knapper idéelt til min fatning. Har du et palm grip hvor du hviler hånden over musen får du også god værdi af pladen med 12 knapper.

Jeg anvender normalt Razer’s FPS mus Basilisk og det har ikke været et problem at skifte mellem de to. Vanens magt er stor og på Naga Trinity savner jeg hylden til tommelfingeren som jeg bruger til at sikre et ens greb hver gang. Sådan er det jo. Hver gang jeg skal ændre på noget som er fysisk indarbejdet tager det noget tid. Det er underordnet som det er et tastatur eller en mus. Jeg er så kommet til det punkt, at jeg nu prøver at bruge 7 knaps pladen til FPS’ere så jeg hurtigere kan vælge våben. Fordi der er et punkt i midten til min tommelfinger så passer denne sideplade rigtige godt til mit claw grip. Lige nu øver jeg at ramme den rigtige knap med mindre justeringer til opsætningen, så det jeg bruger mest falder mest naturligt.

Razer Naga Trinity er et glimrende produkt til dig som spiller en vifte af spil. Hvis din dagligdag består af arbejde ved en computer så skulle du prøve om Naga Trinity ikke kunne aflaste nogle af dine trivielle rutiner. Som fleksibel spilmus så rammer Razer Naga Trinity plet.

Comments

comments


Jan Bo Kristensen

 
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC & PS4. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på flere forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS:GO og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.


0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment