Online magasin hvor du finder nyheder, anmeldelser, artikler, interviews og previews af spil af alle typer, film og gadgets.

 


 
Seneste nyt
 

Ready Player One anmeldelse

 
 
Overblik
 

Fakta: Der er mere end 90 minutter ekstra materiale som har endnu flere easter eggs
 
Værd at vide: Ude nu på BluRay og Ultra-HD
 
Vurdering
 
 
 
 
 
5/5


User Rating
no ratings yet

 

Det positive


Det er et overdådigt audiovisuelt sanse bombardement af en rutsjetur

Det negative


Kender du ikke en del af de seneste mange års popkultur går du glip af meget


Samlet vurdering

Det har for mig været en rejse gennem en stor del af den kultur jeg er blevet eksponeret for gennem mit liv. Det er en fantastisk oplevelse. Det er også en gennemført teknisk audiovisuel oplevelse. Tempoet holdes selv med en længde på 2 timer og 19 minutter. Ready Player One er den ultimative hyldest til moderne kultur.

0
Posted 14. september 2018 by

 
Anmeldelse
 
 

Sci-fi genren har alle dage været en af mine favoritter. Det stammer helt tilbage fra tiden hvor jeg gik på opdagelse i det lokale bibliotek for at forsvinde ind i fantasier fra Niels E. Nielsen, Frank Herbert, George Orwell, H.G. Wells, Ray Bradbury, Isaac Asimov, Philip K. Dick og Pierre Christin. Senere er bøgerne langsom blevet skiftet ud med film og serier. Derfor har jeg ikke læst Ernest Cline’s bog som Steven Spielbergs film Ready Player One er baseret på.

Jeg vil også påstå, at hvis du ikke har bare i rimelig grad fulgt med i de seneste 40 års pop kultur, computerspil og sci-fi film, så vil masser af de underholdende referencer flyve hen over hovedet på dig. Bare spørg min kone. Når det så er sagt så kan du nemt nyde denne film for den sjove historie, de elskelige karakterer og Steven Spielbergs overdådige audiovisuelle sanse bombardement. Det er jo ikke alle film der behøver en poststrukturalistisk analyse baseret på et stærkt ensidigt politisk budskab. Ready Player One er en enestående og unik rutsjetur gennem en fantasiverden.

Det bærende element i filmen er også denne fantasiverden, kaldet Oasis, som du kan træde ind i ved hjælp af Virtual Reality. Vi er i året 2045 og for at slippe væk fra det almindelige kedelige liv så bruges et udvalg af VR gear for at opleve fantasierne der findes i Oasis. Da skaberen af Oasis, James Halliday, dør så sætter hans avatar Anorak gang i en jagt på en gyldent easter egg. Den som finder det først bliver enearving og vil dermed få kontrol over Oasis. Det skaber en helt ny gruppe kaldet gunters efter sammentrækning af egg og hunter.

Vores helt er den forældreløse Wade Watts som lever i slumbyen de kalder stacks som husvogne placeret i kæmpe stål konstruktion. Deraf navnet stacks. I den virtuelle verden er han Parzival og bedste venner med mekanikeren Aech. Under en af de mange fejlslagne løb gennem New York for at nå Central Park og den første nøgle til det gyldne easter egg, møder de Art3mis. Sammen begynder de at jagte løsningen i skarp konkurrence med Nolan Sorrento der er direktør for Innovative Online Industries (IOI). Han ønsker kontrollen med Oasis for at blive endnu rigere end han allerede er. Derfor benytter han en kombination af virkeligheden virkemidler kombineret med hans virtuelle her The Sixers og en enkelt freelancer i-R0k.

På skuespiller siden finder du Tye Sheridan som Wade Watt, Olivia Cooke som Art3mis / Samantha Cook, Lena Waithe som Aech og Ben Mendelsohn som skurken Nolan Sorrento. Nu er jeg meget til den lidt tørre engelske humor og stilen med at det hele skal være lidt for korrekt. Derfor er Simon Pegg en fornøjelse som Curator / Ogden Morrow. Han har også været med i bl.a. Hot Fuzz og The World’s End. Vi kommer selvfølgelig ikke uden om Mark Rylance  Anorak / James Halliday. Et stort element er de mange referencer til materiale som er beskyttet af ophavsret. Steven Spielbergs renommé i branchen har gjort det muligt at sikre mere end 80% tingene, selvom ikke alle var interesseret i at deltage. Derfor er der ændret i forhold til den oprindelige historie så f.eks. Ultraman er udskiftet med The Iron Giant og RX-78-2 Gundam. Der er stadig masser af referencer. Led selv efter reference til The Last Action Hero i form af Jack Slater III.

Det har for mig været en rejse gennem en stor del af den kultur jeg er blevet eksponeret for gennem mit liv. Det er en fantastisk oplevelse. Det er også en gennemført teknisk audiovisuel oplevelse. Tempoet holdes selv med en længde på 2 timer og 19 minutter. Ready Player One er den ultimative hyldest til moderne kultur.

Har du funder labyrinten i titlen? Så prøv kræfter med de forskellige referencer som findes og kig så på listende nedenfor for at se hvor mange du kender.

http://www.denofgeek.com/us/movies/ready-player-one/272148/ready-player-one-easter-eggs-references-movie-guide-complete

Comments

comments


Jan Bo Kristensen

 
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC & PS4. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på flere forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS:GO og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.


0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment