Online magasin hvor du finder nyheder, anmeldelser, artikler, interviews og previews af spil af alle typer, film og gadgets.

 


 
Seneste nyt
 

ROCCAT Khan AIMO anmeldelse

 

 
Overblik
 

Fakta: Vejer kun 275 gram og har 7.1 surround sound,
 
Værd at vide: ROCCAT Swarm benyttes til at styre de mange funktioner og du kan lave opsætninger som passer på tværs af Kone AIMO og Horde AIMO.
 
Vurdering
 
 
 
 
 
4.5/5


User Rating
no ratings yet

 

Det positive


Lækker let headset med et fyldigt lydbillede.

Det negative


Ønsker et mere åndbart materiale til kopperne.


Samlet vurdering

ROCCAT er en etableret spiller med mange års erfaring i gaming udstyr. Det træder tydeligt frem med det helstøbte ROCCAT Khan AIMO headset. Savner du et allround gaming headset med en fyldig lyd så er Khan AIMO et glimrende bud. Det er også uundværligt for at have det komplette AIMO sæt med intelligent belysning sammen med musen Kone og tastaturet Horde.

0
Posted 19. februar 2018 by

 
Anmeldelse
 
 

ROCCAT er nu ude med headsettet Khan AIMO og har dermed en komplet AIMO serie. AIMO er ROCCAT’s belysningssystem som bl.a. kan lave lyssætning baseret på hvad der foregår i spillet. Det kaldes også kontekstafhængigt lyssætning hvis vi bruger de dyre ord. Det var musen Kone AIMO, der var det første produkt i serien og kort tid efter kom tastaturet Horde AIMO. Dermed kan du nu få en komplet AIMO serie til dit PC gamer setup.

Teknisk set er Khan AIMO bygget over det velafprøvede Khan Pro. Pro er i forhold til AIMO et passivt headset som har 3,5mm jacks og dermed anvender det indbyggede lydkort. AIMO har USB tislutning og skal derfor anvendes til en PC hvor driveren bl.a. giver 7.1 surround sound muligheden og selvfølgelig styring af lyset. ROCCAT har app’en Swarm til at styre alle de mange faciliteter. Her kan du vælge lyssætningen, tilpasning af lydbilledet og alle mulige andre ting. Du kan selvfølgelig lave forskellige profiler så Kone, Horde og Khan er harmonisk tilpasset dine forskellige spil.

ROCCAT bryster sig af at Khan Pro med sine 230 gram er et af de letteste headset på markedet. Selvom den ekstra elektronik i Khan AIMO har øget vægten til 275 gram så er det stadig et utroligt let headset. Det elegante design har en god pasform med kopperne som kan drejes 95 grader. De ovale kopper hviler behageligt mod hovedet uden at klemme. Der er en glimrende isolering af lyde fra omgivelserne selvom kopperne ikke er så svulstige som er trenden på mange andre headsets. Det eneste jeg kan ønske mig anderledes er materialet af kopperne. Jeg synes det glatte kunstlæder klistre lidt efter længere tid brug  hvor ruskind eller velour ville være mere behageligt.

Mikrofonen er placeret på en arm og løfter du den op så er du mutet. Den er enkelt og velfungerende uden at du skal lede efter en knap i kampens hede. Der er endda en diskret klik lyd så du ved hvornår du har løftet armen højt nok. Mikrofoner i headsets er typisk et vanskeligt område. Jeg vil anbefale at du i Swarm vælger at sætte støjreduktion til. Mikrofonen er så følsom at den stort set opfanger alt hvad der foregår og kan være forstyrrende for andre at du har for meget baggrundsstøj. Den formidler uanset indstilling min kommunikation til medspillere klart og tydeligt.

ROCCAT Khan AIMO har også 50 mm drivere (højtalere) hvilket er med til at at give et bredt lydbillede. Sammen med Swarm driveren så giver et USB tilsluttet headset en bedre mulighed for at skabe et rum med mange flere detaljer. Noget jeg finder specielt velfungerenden er mellemtone og diskant. Der er også en fornuftig bas som du gennem qualiseren i Swarm kan justerer så den passer til dit temperament. Der er på højre kop også en volumenkontrol og undrer du dig over hvad den lille knap ved siden af er til, så kan den slukke for lyset. Det er alt sammen velafprøvede koncepter og giver en solid oplevelse.

ROCCAT er en etableret spiller med mange års erfaring i gaming udstyr. Det træder tydeligt frem med det helstøbte ROCCAT Khan AIMO headset. Savner du et allround gaming headset med en fyldig lyd så er Khan AIMO et glimrende bud. Det er også uundværligt for at have det komplette AIMO sæt med intelligent belysning sammen med musen Kone og tastaturet Horde.

Comments

comments


Jan Bo Kristensen

 
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC & PS4. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på flere forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS:GO og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.


0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment