Online magasin hvor du finder nyheder, anmeldelser, artikler, interviews og previews af spil af alle typer, film og gadgets.

 


 
Seneste nyt
 

Sony PlayStation Classic anmeldelse

 
 
Overblik
 

Producent:
 
Fakta: Findes til ca. 1000 kr. og kommer med 2 kontrollere, HDMI og USB-kabel.
 
Værd at vide: De 20 spil er: Battle Arena Toshinden, Cool Boarders 2, Destruction Derby, Final Fantasy VII, Grand Theft Auto, Intelligent Qube, Jumping Flash, Metal Gear Solid, Mr Driller, Oddworld: Abe's Oddysee, Rayman, Resident Evil Director's Cut, Revelations: Persona, Ridge Racer Type 4, Super Puzzle Fighter II Turbo, Syphon Filter, Tekken 3, Tom Clancy’s Rainbow 6, Twisted Metal og Wild Arms.
 
Vurdering
 
 
 
 
 
4/5


User Rating
2 total ratings

 

Det positive


20 spil fra da 3D gaming var helt nyt. Gode kontrollere med lange kabler.

Det negative


Ikke alle spil tåler tidens tand og jeg savner analoge stick selvom det jo ikke er klassisk.


Samlet vurdering

Samlet set er Sony PlayStation Classic en fin investering for dig som gerne vil opleve hvordan 3D gaming startede. Som altid så er der nogle spil som tåler tidens tand mens andre ikke på samme måde ældes med ynde.

0
Posted 2. december 2018 by

 
Anmeldelse
 
 

Det er i morgen at du kan finde Sony PlayStation Classic på hylderne rundt i det ganske land. Det er en mulighed for at tage en retro gaming tur tilbage til 90’erne. Det er årstallet hvor 3D gaming var i sin vorden. Du får med Sony PlayStation Classic en tro miniature af den originale PlayStation som blev lanceret i Danmark i 1995. Som historie undervisning så kom PS2 i 2000, PS3 i 2007 og PS4 i 2013.

Det har hele tiden fremgået at kontrolleren også var den originale uden de analoge sticks. Den er så i fuld størrelse og er i en kvalitet så den nok skal holde rigtigt længe. Den anvender nu USB i forhold til den originale som havde sit eget stik. Ledninger er fint lange hvilket er ca. 135 cm. Der er et USB og et HDMI-kabel med i kassen. Der er ikke en strømforsyning hvilet for mig er helt OK. Kan knapt sparke mig vej for USB power. Selv mit TV har et.

Det er super let at sætte op. I mit test setup har jeg brugt en 13 tommer skærm som har mini-HDMI, indbyggede højtalere og som også kan strømfødes via en USB lader. Classic har en opløsning på 720p som opskaleres til 1080p så denne størrelse skærm passer fint. Det kommer til at se lidt underligt ud på en 65 tommer i stuen. Specielt fordi spillene er i 4:3 hvor skærme i dag er i bredformat. På Nintendo udgaverne har du lidt ekstra display settings til at udfylde resten af skærmen. Her har Sony valgt at have en klassisk tilgang og kun have det sort. Det er kun på den menu hvor du vælger spil, at hele skærmen anvendes.

Betjening er også let. Du kan til enhver tid trykke på den lille reset knap. Så kan du gemme hvor du er nået til og starte direkte her fra igen. Det betyder at der ikke er tilføjet mærkelige kombinationer på kontrolleren men at du så skal til konsollen for at skifte spil. Der er desværre kun mulighed for en enkelt at disse save/resume. Hvis der er flere som spiller så kan du benytte de enkelte spils indbyggede save funktion. Den lille konsol har endda fået en knap til at skifte CD. F.eks. kom Final Fantasy VII på 3 skiver da den udkom i 1997. Så når spillet beder dig skifte skive trykker du på knappen. Det er så tæt på originalt som det kan blive.

 

Der er 20 spil med som er repræsentative for tidsperioden. Listen med spil er: Battle Arena Toshinden, Cool Boarders 2, Destruction Derby, Final Fantasy VII, Grand Theft Auto, Intelligent Qube, Jumping Flash, Metal Gear Solid, Mr Driller, Oddworld: Abe’s Oddysee, Rayman, Resident Evil Director’s Cut, Revelations: Persona, Ridge Racer Type 4, Super Puzzle Fighter II Turbo, Syphon Filter, Tekken 3, Tom Clancy’s Rainbow 6, Twisted Metal og Wild Arms. Der er titler som jeg undres over ikke er med. Det gælder bl.a. Grand Turismo og Castlevania: Symphony of the Night. Der er andre hvor jeg kan gætte på hvorfor de ikke er med. Det ville være dumt af Activision at komme med Spyro i Classic når de kommer med et remake på samme tid. Det samme gør sig gældende for Crash Bandicoot der kom i sommer.

Sony har anvendt PCSX ReARMed emulatoren og alle spil fungerer upåklageligt. Nogle af spillene vil jeg gerne spille igen og andre vil jeg gerne prøve for første gang. Final Fantasy VII vil jeg gerne prøve igen. Så har jeg spillet lidt Syphon Filter som er en sjov shooter hvor du kan strafe (flytte fra side til side) og mantle (krav over kasser og hegn). Den er faktisk en sjov oplevelse. Mr. Driller er en all time klassiker som stadig er sjov uanset grafik. Det samme gør sig gældende med Rayman. Metal Gear Solid skal jeg også spille. Jeg kunne ikke holde mig fra Resident Evil Director’s Cut som jeg nu er startet på. Så skal man ikke glemme Tekken 3 som et rigtigt godt fighting spil. Der skal nok være noget som kan underholde uanset hvad.

Samlet set er Sony PlayStation Classic en fin investering for dig som gerne vil opleve hvordan 3D gaming startede. Som altid så er der nogle spil som tåler tidens tand mens andre ikke på samme måde ældes med ynde.

Du finder spilmanualerne her: https://www.playstation.com/da-dk/get-help/help-library/system—hardware/general-information/playstation-classic-support/

Pro tip: Der er nogle af manual links som afsluttes med “/” så siden fejler med “Forbidden 403”. Fjern “/” og reload siden i din browser så henter den PDF manualen.

Comments

comments


Jan Bo Kristensen

 
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC & PS4. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på flere forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS:GO og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.


0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment