Nyheder og anmeldelser af spil til PC, Xbox, PlayStation, iPad, Android, iPhone og Wii U.

 


 
Seneste nyt
 

Steelseries Rival 500 anmeldelse

 

 
Overblik
 

Kategori: ,
 
Producent:
 
Fakta: Musen er hovedsagelig en MOBA/MMORPG mus men kan bruges som all around mus også.
 
Værd at vide: Steelseries Rival 500 koster i om egnen af 700 kroner i vejledende udsalgspris hvilket er en fin pris for denne lækre mus.
 
Vurdering
 
 
 
 
 
5/5


User Rating
1 total rating

 


Samlet vurdering

Overordnet set, så er Steelseries Rival 500 ikke bare en MOBA/MMORPG mus, for den kan bruges til stort set alt man ønsker. Vi har testet den igennem på stort set alle måder, og der er ikke en måde den fejler på. Så skal du ud og have en ny gamer mus, eller bare en all around mus, så er Steelseries Rival 500 musen du bare må eje.

0
Posted 19. oktober 2016 by

 
Anmeldelse
 
 
Hvis man står og skal bruge en ny gaming mus, så er markedet vildt stort, og der er et bredt udvalg af forskellige slags mus man kan vælge. Vi vil se nærmere på Steelseries Rival 500, som er en mus der henvender sig til mange forskellige slags gamere.

steelseries-rival-500-box

Musen er hovedsageligt en MOBA/MMORPG mus på grund af den har så mange knapper, som man normalt bruger i disse spil. Men vi kan med det samme sige, at Steelseries Rival 500 sagtens kan bruges til så mange andre spil end det. For da det er programbare knapper, så kan man bestemme hvad hver enkelt knap kan.

Hvis vi lige runder designet på musen, så kan vi sige at Steelseries Rival 500 passer til de fleste typer hænder, da den har en ”mellem størrelse”, så den kan godt gå hvis man har små hænder, og man vænner sig til den hvis ens hænder er store. Selve musen ligger også utroligt godt i hånden. Og den føles som noget af et pragteksemplar af en mus, da materialet den er lavet i er rigtigt lækkert.

Hvis I ser det på det her billede, så kan i se hvor mange knapper der egentlig er at programmere, og hvilke muligheder der er. Billedet er taget fra Steelseries Engine 3, som er det program man bruger til at programmere musen. Og der kan man styre hver enkelt knap på musen, og endda også styre farven som Logoét på musen skal være. Vi vender tilbage til programmet senere i anmeldelsen.

steelseries-rival-500-knapper

Man kan selvfølgelig også styre hvilken CPI musen skal køre med. Og nu da vi er ved CPI, og alle de knapper som musen har. Så er det meget passende lige at runde de ”tørre” facts om hvad musen generelt har at byde på:

  • Materiale: Matte Top Cover.
  • Højrehånds mus.
  • 2 meter ledning.
  • 15 programbare knapper.
  • Knapperne er testet til 30 millioner klik.
  • Respons tiden er helt nede på 1 ms (1000 Hz).
  • Fra 100 til 16.000 CPI.
  • 16.8 millioner farve muligheder.

Vi har brugt musen til meget forskelligt, lige fra den normale dags brug på nettet, til vildt MMORPG spil, og det er lige meget hvad vi prøver med den mus, så egner den sig til det. Det man kan fremhæve, er de gode muligheder med at lave tasterne lige som man vil have det. Og vil du have taster på tastaturet erstattet af et museklik, så klarer Steelseries Engine 3 da også det.

steelseries-rival-500-knap

Man kan selvfølgelig også nemt lave en ny konfiguration af musen. Så lige meget hvad du har i tankerne om musen skal bruges til, så er muligheden der via Steelseries Engine 3. Og lad os da lige runde programmet endnu en gang. For vi må lige nævne, at programmet egner sig ganske godt til denne mus, og det er meget brugervenligt. Så man må sige at Steelseries nok har taget til sig at deres Rival 300 mus ikke lige var så egnet til det program.

Steelseries Rival 500 er en mus som nogle måske vil mene, ligger i den dyre ende af skalaen. Men når man ser på mulighederne med musen, og hvilken kvalitet den er i, så er vi ikke enige. Man får meget for de penge man giver for musen, og man kan virkelig mærke at det er et stykke kvalitet man har med at gøre her.

steelseries-rival-500-1

Overordnet set, så er Steelseries Rival 500 ikke bare en MOBA/MMORPG mus, for den kan bruges til stort set alt man ønsker. Vi har testet den igennem på stort set alle måder, og der er ikke en måde den fejler på. Så skal du ud og have en ny gamer mus, eller bare en all around mus, så er Steelseries Rival 500 musen du bare må eje.

Vi takker digitalPR og Steelseries for at gøre denne anmeldelse mulig.

Comments

comments


David Gohs

 

Redaktør på GamersLounge.

Kan nok ikke løbe fra, at jeg er bidt af en gal Playstation. Jeg har været helt vild med Playstation lige siden 1éren kom frem i sin tid. Ellers så har jeg nok haft alle de konsoller der har været værd at eje lige siden NES. Er vild med at spille stort set alle spil, men favoritterne er nok Final Fantasy serien.

Er blevet lidt besat af Wii U, så det er min foretrukne spil platform for tiden, så måske er det nye tider for en gamer som mig, hvem ved :)



0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment