Darksiders har været en af de titler, som har listet sig frem til sin udgivelse, uden alt for meget mediehype. Om Vigil Games så har udrettet en titel som har fortjent mere omtale, det kan du finde ud af lige her.

Lad mig lægge ud med allerede nu at sige, at Darksiders ikke er en God of War efterligning. Spekulationerne har været mangfoldige omhandlende dette, men det er altså ikke tilfældet. Og med det kan vi vist starte.
Darksiders udspiller sig i nutiden, hvor du som spillets hovedperson War, den ene af de fire hestemænd... The Four Horsemen, er blevet hidkaldt til jordens overflade, da der er opstået krig imellem himmelriget, og helvede. Men det hele er ikke helt så enkelt, for du skal kun hjælpe hvis De 7 Segl bliver ødelagt, men det er de ikke, så hvorfor er du blevet vækket? Det er alt sammen ét stort setup som de onde magter har planlagt, for at gøre en ende på menneskeheden før tid, og War får hele skylden. Men vores antihelt får én chance for at gøre alt godt igen, og genetablere balancen på jorden.

En umiddelbar god historie, desværre løber hele skidtet ud i sandet, da fremgangen er så langsom i Darksiders, at man rent faktisk glemmer hvorfor det lige er, at man slagter horder af engle og dæmoner. Men historien er der, og den er god, så længe man bare lige husker den i alt kaoset.

Som nævnt, så er Darksiders ikke et fuldblods hack 'n slash spil. Jo der er elementer af genren, men det er langt fra intentionen at du bare skal slagte fjender med div. kombinationer. Hold nu på hat og briller, for hvor meget overfladen end snyder, så er der faktisk tale om en efterligning af de gamle Zelda titler til N64. Du skal i samme stil som Zelda, igennem forskellige dungeons med hver deres tema, løse et hav af gåder, for så til sidst at besejre den enorme boss, som ligeledes kræver en god portion taktisk snilde. Darksiders kan nok bedst betegnes som et 3. person puzzle/adventure/hack 'n slash spil.

Du lægger i Darksiders ud med en introduktionsbane, hvor War er ved sit fulde fem og har alle sine evner til rådighed. Men de bliver hurtigt taget fra dig igen, og du må starte helt fra bunden, med at samle div. våben og evner. Her bliver din bedste ven, sværdet ChaosEater, som er Wars fortrukne våben, men du vil ydermere få fingrene i bla. en le, en hookshot og en metalhanske, som hver især har sine for, og bagdele.
Når du ikke er ude og udeforske verden i Darksiders, opholder du dig som sagt i diverse dungeons. Her er fremgangsmåden desværre stort set den samme hvert sted: Puzzle, fjender, puzzle, miniboss, puzzle sidsteboss. Der er ikke meget variation i selve gameplayet, hvilket efterlader en forholdsvis tam følelse af repetation, og til sidst er det nærmest en kamp på tålmodighed og vilje at komme videre, da det bliver ufattelig kedeligt i længden. Den eneste variation, er de mange puzzles og gåder, som flere gange vil få de små grå til at arbejde, men det er altså ikke nok i længden.

Grafik og lydmæssigt skal Vigil Games dog have stor ros for. Gang på gang blev jeg blæst tilbage af store scenarier med flot grafik, og imponerende lyd som får de små hår til at rejse sig, som når man kan høre sit sværd skære igennem kød og muskler, for derefter at efterlade en skrigende dæmon i smerte. Det skal opleves. Stemmeskuespillet skal også pointeres, da det helt bestemt også er noget der er lagt stor vægt på fra udviklernes side, og en hvis hr. Mark Hamill har endnu engang været med indover et computerspil, og endnu engang leverer han 100%.
Grafikken er i det store hele også ganske imponerende, men kommer man tæt på bliver nogle ting lidt for grynet. Udover det så lider Darksiders desværre også under en smule framedrops. Det er ikke noget der ødelægger helhedsindtrykket, men når man er igang med at udføre en kombination under hektiske forhold, så er det sidste man har lyst til altså, at det hele begynder at hakke.

Darksiders tager godt og vel 8-9 timer at gennemføre, og derefter er verden åben til fri afbenyttelse. Der er dog ikke meget at komme efter, hvis man ikke er ude efter achievements og trophies. Ingen former fra multiplayer eller challenges. Et godt råd herfra skal dog være, at man spiller Darksiders igennem på det sværeste niveau fra start af, da størstedelen af kampene er forholdsvis nemme når man får de rette kombinationer.

Afslutende så er Darksiders en ganske habilt titel, som uden tvivl er værd at kigge nærmere på, især hvis man normalt er til spil som Zelda, hvor puzzles og gåder er den bærende bjælke i gameplayet. Hvis man derimod er på udkig efter et actionspil af de helt store, så vil man højest sandsynligt blive skuffet, og med tiden kede sig i selskab med Darksiders. Udover det, så kan Darksiders godt nøjes som et spil man lejer, da d ikke er meget at komme efter, når historien først er kørt igennem én gang.

3/5