| Anmeldelse: FIFA 11 | |
|
 I skrivende stund har FIFA 11 været på gaden i godt en halv uge siden releasen d. 30.09.2010 – og i denne tid har spillet manifesteret sig som EA’s bedst sælgende sportsspil nogensinde og i øvrigt som det tredjestørste launch i Storbritanniens spilhistorie. Spørgsmålet er så, om FIFA 11 er de flotte præstationer værd, eller om det i virkeligheden blot er et salg, baseret på EA’s skræmmende markedsføringsmonster. Personligt har jeg fulgt serien siden den efterhånden legendariske Road to World Cup udgivelse i 98 og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at FIFA-serien er gået fra at være Pro Evolution Soccer underlegen, til den dag i dag at levere den mest realistiske fodboldoplevelse, som dog samtidigt ikke er blevet så kold og beregnende, at man ikke kan invitere vennerne over på en kold og en omgang bold på konsollen. FIFA 11 er ingen undtagelse. Først og fremmest ligger fokusset traditionelt set på, hvad EA har af nye tiltag til os, ud over opdaterede holdoversigter, og her leveres der massevis af lækkerier. Karrieredelen har fået sig en tiltrængt makeover og dette har resulteret i en mere manager-agtig fornemmelse, hvor elementer som kontraktforlængelser, spillersalg- og køb samt team-management føles langt mere virkelighedstro. Eksempelvis er det blevet mere realistisk at handle spillere tidligt i karriereforløbet, også selvom man er en forholdsvis uprøvet manager, som i tidligere FIFA udgaver nærmest ville få nej, uanset om man forsøgte sig med Ronaldinho fra Milan eller Emil Larsen fra Lyngby.  Af andre lækre effekter udenfor banen, så har EA tilføjet en highlight funktion, hvor man kan finde frem til specifikke episoder under kampene, som chancer, mål, advarsler og udvisninger, og derudover så kan man nu indspille sine egne slagsange til de forskellige hold, så hvis ens yndlingssang fra et engelsk 2. divisionshold ikke har fundet vej til EA’s lydfolk, så kan man altså selv føje lydspor til. Det er herudover stadigvæk muligt at lave sit eget gameface som kan downloades til sin Virtual Pro, ligesom man kan lave egne hold og spillere, såvel in-game som på EA’s Football World hjemmeside. På banen er der sket mærkbare forandringer. Først og fremmest har EA endnu engang tweaket gameplayet så spillet føles mere realistisk. Det kan være svært at sætte ord på, hvad der præcist er sket, men eksempelvis kan det nævnes, at resultatet af nærkampe føles mere tilfældigt, og ikke på samme måde som FIFA 10 givet på forhånd. Pasningsspillet er blevet sværere at mestre, og man skal vægte styrken af sine afleveringer i langt højere grad end før, når man spiller bolden rundt i egne rækker. Man kan naturligvis også slå pass-assistance til og fra, som det tidligere har været tilfældet. Nye animationer og en opdateret grafisk side er det også blevet til, og kommer man helt tæt på spillerne ses det, at såvel grønsværen som ansigtsanimationer har fået sig et gevaldigt løft i den rigtige retning.  Blandt de traditionen tro stort opslået tilføjelser findes Personality Plus, hvilket betyder, at spillerne i langt højere grad agerer som i virkeligheden. Det er nemmere at skelne spillerne fra hinanden, både fordi fysikken er mere differentieret men samtidigt også fordi, at spillerne i langt højere grad end tidligere deler karakteristika med deres real life jeg. Rooney vil i højere grad være en slider og forsøge sig udefra, Messi den snu lille dribler og Rommedahl lynhurtig, med et indlæg som en 90-årig med knogleskørhed. Herudover er det værd at bemærke, hvor meget Personality Plus betyder for sine AI-medspillere off the ball, for disse søger i langt højere grad bolden eller huller i modstandernes forsvar, ligesom din defensiv i langt højere grad tilpasser sig modstanderens spil. Når man laver sin egen Virtual Pro på EA’s hjemmeside får man vished for, hvor mange elementer der er i Personality Plus, heriblandt tendens til at diskutere med dommer og opildne publikum, og man kan kun glæde sig til at se hvad EA kan gøre med dette koncept i fremtiden. En anden nyhed fra EA er det såkaldte ”We are 11” koncept, eller med andre ord, styr samtlige 11 spillere på banen. Jeps, du har ret, du kan nu tage handskerne på og agere som den obligatorisk vanvittige målmand. Konceptet er uundgåeligt, og for undertegnede, som brugte sine spæde teenageår i buret, så burde det jo være en lille lækkerbisken, som ligger ualmindeligt godt i maven. Desværre virker EA’s målmandskoncept mere spiseligt på menukortet, end når den er serveret, for det er bare ikke sjovt at spille som målmand i FIFA. Man opnår ikke virkelighedens følelse af stemning og deltagelse i kampene, for flere gange rører man slet ikke bolden, og når man gør er det for en kort bemærkning og så ud igen. Man kan ikke klandre selve kontrolskemaet eller opbygningen, som er på den helt rigtige måde, men desværre må man nok bare erkende, at det med at være keeper simpelthen hører virkeligheden til.  Online huser massevis af spillere på nuværende tidspunkt, og man kan altid få sat en kamp op. Der er stadigvæk lobbies som fordeles på gamemodes, geografi og skills. Der er ikke voldsomt meget nyt at finde her, men med muligheder som spænder fra Virtual Pro kampe, til de traditionelle 1 on 1’s samt det forholdsvis nye Pro Clubs, så kan man spørge sig selv hvad der mere skal til? Man kan stadigvæk lave venneturneringer og invitere sine onlinebuddies ind i kampen om håneretten og til trods for enkelte servermæssige udfald her i starten, så fungerer det ganske upåklageligt. Brugtspilsshoppere skal dog være opmærksom på, at EA’s onlinepass har fundet vej til FIFA 11, så hvis man køber sit FIFA 11 brugt, så skal man have pengepungen frem for at skabe sig et navn online. Som tidligere nævnt, så klarer FIFA 11 sig fint på den tekniske side. Grafikken peger stadigvæk i den rigtige retning og byder på en mere naturtro fodboldoplevelse. Det er stadigvæk ikke så stemningsbetonet som eksempelvis NFL og NBA serierne, men det skal retfærdigvis også siges at det kan være svært at lave 80.000 individuelle fans på lægterne. Til gengæld er EA mestre i at give spillere personlighed, og det er en helt igennem dejlig oplevelse at se de store spillere agere som de gør i virkeligheden.  Det er lækkert med en mulighed for at lave sine egne tilråb, så man kan få nogle af de bedste sange ind i tilskuerrepertoiret, hvem vil undvære Brøndby’s ”drengene fra Vestegnen”, West Hams ”Blowing bubbles” eller Liverpool’s Torres sang. Og mon ikke der er grundlag for noget brugermateriale, som EA kan indhente sig til FIFA 12. FIFA 11 er godt, rigtig godt. EA nærmer sig noget nær perfektionen på det gameplaymæssige plan. Spillet føles tempomæssigt en anelse langsommere, men til gengæld giver de små ændringer på grønsværen en højere stressfornemmelse, i og med at man ikke bare kan tappe afleveringsknappen som en sindssyg, for derefter at se spillerne aflevere rundt som 22 pass-mastere. Hvad angår de nye tiltag, så er året i år en 2 ud af 3’er fra EA. Personality Plus er en gave sendt ovenfra til FIFA-serien, manager mode nærmer sig det helt rigtige feel mens Be a Goalkeeper bare ikke ser lige så godt ud på banen som det gør på tegnebordet. Der er dog ingen tvivl om, at FIFA-fans skal have årets udgivelse, man bliver ikke skuffet og så er det jo trods alt den nemmeste måde at få afgjort den interne hanekamp, kammeraterne imellem.
|
Kommentarer:
Ved ikke helt hvor jeg selv er i forhold til denne version men bliver mere og mere begejstret som dagene går. Der er som du nævner flere vellykkede elementer men samtidig også ting som undre mig.
Yups, man skal i den grad vænne sig til det.
Men god anmeldelse Hr. Thuesen
Næsten lige så godt som at være keeper
Lær at mestre straffesparket !!
http://www.youtube.com/watch?v=Rs2QSfXQFNQ&feature=fvst