| Anmeldelse: Medal of Honor | |
|
 Det har aldrig været nogen hemmelighed, at såfremt man har en ambitiøs titel indenfor FPS-segmentet, så er det Call of Duty serien man gerne vil bide skeer med. Electronic Arts har sat sit hold, og sammen med de trofaste partnere fra svenske DICE og EA Los Angeles (Danger Close) giver de med Medal of Honor det hidtil mest åbenlyse forsøg på at tangere ærkefjenden Modern Warfare 2’s bedrifter. Det er en underdrivelse at sige, at Medal of Honor og Modern Warfare serien ligner hinanden. Ikke alene er Medal of Honor anno 2010 det første spil i serien, som ikke tager udgangspunkt i 2. verdenskrig, men derudover er det så åbenlyst, hvem man gerne vil ligne, at man til tider er i tvivl om, hvorvidt man spiller en anden udgave af Infinity Wards 2009-bestseller. Mere om dette senere. Historien i Medal of Honor udspiller sig umiddelbart efter terrorangrebet på World Trade Center, hvor en gruppe af såkaldte Tier 1 soldater sendes til Afghanistan umiddelbart inden den amerikanske invasion. Tier 1 oversættes bedst til hærdede krigshunde der spiser Taleban til morgenmad og skyller efter med napalm, for ikke alene ser disse folk stort på uniform-kodeks, de ser også stort på så meget andet. Så da gruppen med de fire Tier 1 drenge falder i baghold er der kun én vej frem; at skyde et gigantstort hul i hele Afghanistan – med andre ord, det de er bedst til. Undervejs i spillet skifter man dog til at spille med andre grupperinger, efterhånden som Tier 1 løber tør for ammunition og ting at skyde efter.  Selve singleplayerdelen er nem at gå til, og føles på mange måder som et moderne FPS spil. Med andre ord har du to primærvåben at veksle imellem, hvor disse har en sekundær firing-mode, du har et par granater, en pistol og naturligvis din kniv, som kan pløjes i masken på dem der absolut skal helt hen for at lugte til krudtslammet på din trøje. Du kan dukke, krybe og løbe og undervejs i singleplayerdelen bliver du sat til at løse forskellige opgaver, som eksempelvis at dirigere artilleriskyts, præcisionsskyde fra lange distancer, styre en helikopter alle fare af sted på ATV’s, en lille 4-hjulet crosser. Singleplayerdelen er helt overordnet set ganske underholdende, men lider under Medal of Honors overordnede akilleshæl: nemlig det faktum at det er så småt med nytænkningen, mens der er lånt fra mange titler. Lokationen i Mellemøsten er ganske vist anderledes fra hvad vi har set i EA-titler, men det ændrer ikke på, at styring og gameplay minder utroligt meget om Bad Company-serien. Ikke at det nødvendigvis er dårligt, men man havde måske forventet sig en anderledes tilgang til gameplayet, når nu det er et anden navn der pryder spillets titel. At der også er blevet spejdet mere end en enkelt gang til kollegaerne fra Infinity Ward skal der heller ikke herske tvivl om. For ikke alene skal man dirigere AC-130 bombardementer og tæske terrorister, men at der samtidigt også indfinder sig en bane med en losseplads for kæmpemæssige flyskrog, samtidigt med at UAV’s, Predator-missiler og airstrikes har fundet vej til Medal of Honor virker nærmest som et dårligt plagiat. Ja faktisk kommer man lidt i tvivl om hvorvidt EA tidligere på året udtalte ”Vi vil slå Modern Warfare” eller ”Vi vil være Modern Warfare”.  Denne tankegang fortsætter ind i multiplayerdelen, som er fordelt i fem forskellige gamemodes der spænder fra Team Deathmatch til varianter af domination og det for Battlefield-serien så velkendte Conquest mode. Herudover findes der en hardcore mode, som kombinerer alle disse. Som multiplayerspiller har du muligheden for at skifte mellem tre forskellige klasser: Sniper, Rifleman og en Spec Ops. Undervejs får man XP og stiger i rank, hvilket åbner op for yderligere våben, scopes, ammo og forskellige former for udstyr til dine våben. Multiplayerdelen er overall set ganske underholdende – ingredienserne fra Battlefield Bad Company er kogt sammen med en knivspids Modern Warfare 2, og selvom man føler sig lidt slem over at spille noget, der er så åbenlyst insisterende på at ligne sin konkurrent, så virker det altså, også selvom de to spil ligner hinanden. Den store forskel er dog, at du i Medal of Honor har mulighed for at bruge squad-actions. Dette vil sige, at hver gang du skraber nok points sammen til en killstreak award, så har du muligheden for i stedet at belønne holdet med ekstra ammo, UAV eller skudsikre veste. Denne idé er slet ikke så dum endda, og understreger det faktum, at EA og DICE til stadighed forsøger at differentiere sig fra Call of Duty serien ved at lade deres FPS’ere fokusere på holdet og ikke individet.  Hvad der til gengæld er dumt, er nogle af de balancemæssige problemer multiplayerdelen p.t. kæmper med. Faktum er, at 80 procent af samtlige spillere i øjeblikket vælger sniper-klassen og dette med god grund. For af en eller anden årsag har EA og DICE taget sniperen fra Bad Company 2, fjernet bullet-drop over længere afstande, men samtidigt tillagt ekstra damage med det resultat, at du har en one-shot-one-kill type, som kan pille modstandere fra større afstande uden besvær. Derfor ender selv de mindste maps ofte i snigskyttekampe, og tillægger man et for nutidens spil forfærdeligt spawn system, hvor modstanderen blot kan vente på at du spawner for herefter at skyde dig i stumper, eller endnu værre, belønne dig og dine holdkammerater med et artilleriangreb, så får du en multiplayeroplevelse, som på papiret burde være sjov, men i praksis slet ikke fungerer. En patch er efter sigende på vej for at svække sniperen, men i skrivende stund er sniperen sammen med spawn-systemet altså det vægtlod der får balancen til at tippe gevaldigt i den forkerte retning. Hvad EA og DICE gør godt, gør de så til gengæld bedst. Det er blevet standarden at nutidens FPS-spil skal have en form for damage-system på banerne, og her er DICE’s Frostbite motor stadigvæk i en klasse for sig selv. Grafikken er i forvejen ganske sprød, når man ser bort fra enkelte fejl i texture-indlæsning og drop i frameraten, og muligheden for at smadre sin vej igennem banen er ganske enkelt dragende. Godtnok kan man ikke jævne huse med jorden som i Bad Company 2, men mulighederne er stadigvæk så tilpas store, at man får et kick ud af at fjerne diverse forhindringer i strategisk øjemed.  Det samme er lyden, hvor EA og DICE laver en magtdemonstration. Bad Company spillene er anerkendte for deres fantastiske lydside, og i Medal of Honor bygges videre på dette. Selve soundtracket er ikke i sig selv noget at råbe hurra for, men skydevåben har aldrig før været så kraftulde i et spil, ligesom andre lydeffekter er ganske naturtro. Dog kan man argumentere for, at våbnene til tider lyder lige lovligt markante, specielt pistolen i multiplayerdelen er i den grad tillagt saft og kraft, og jeg var flere gange i tvivl om, hvorvidt det var en Glock eller antiluftskyts jeg havde fået fat i. Det er svært at skjule, at jeg på flere områder er særdeles skuffet over Medal of Honor. Spillet er ved første øjekast både lettilgængeligt, sprødt at se og høre på, samt meget underholdende såvel off- som online. Når de første par timers spilletid er overstået ændres denne holdning dog. Og det er ikke fordi at Medal of Honor nødvendigvis er et dårligt spil, der er bare for mange elementer der ikke står mål med den kvalitet, man kan forvente fra folkene bag den dejligt ambitiøse Bad Company serie. Singleplayerdelen er kort og virker ekstremt scripted, multiplayerdelen lider, på trods af gode idéer, af seriøse balanceproblemer og overordnet set er det hele lidt for bekendt til at man på noget tidspunkt får en egentligt wow-effekt. Det er ikke fair og bestemt ikke meningen, at alle FPS-titler fremadrettet skal sammenlignes med Modern Warfare 2, som er klassens frække dreng, men når Medal of Honor i så høj en grad vælger at stille sig ved siden af Modern Warfare 2 og spille op til publikummet, så er det svært ikke at drage paralleller. Og her har jeg svært ved at se, hvad der gør Medal of Honor til et bedre spil, men dermed ikke sagt, at der overhovedet ikke er underholdningsværdi at finde i EA's nyeste shooter.
|
Kommentarer:
Dårlige ting:
- 5 timers SP på hard er bare ikke godt nok
- Store grafiske og gameplay relaterede glitches i SP
- Bullet Cornerring i multiplayer
- Ualmindeligt ringe spawn system som gør man bliver raped fuldstændig
Gode ting:
- Lyden er i særklasse
- Defensive Killstreaks
- Frostbite Engine
Efter 1 uge er jeg allerede klar til at smide spillet tilbage i Gamestop.
Ellers udmærket anmeldelse. tror dog jeg ender med Black Ops.
Jeg synes ikke det er så slemt i MW2 - rygtet vil dog at EA er på vej til at ændre det. Det sammen med en svagere sniper kan sagtens løfte karakteren en enkelt pind imo.
Men hvis det du siger bliver fixet lyder det endnu mere lækkert!:)
Det har jeg også. Men det er stadig vand i forhold til i Medal Of Honor. Forleden blev jeg spawn raped 8 gange i træk hvor jeg intet nåede overhovedet.
Der måtte jeg rage quitte for min stakkels controllers skyld. Ellers var den røget i havnen.