Online magasin hvor du finder nyheder, anmeldelser, artikler, interviews og previews af spil af alle typer, film og gadgets.

 


 
Seneste nyt
 

Activision på Gamescom 2018

 

0
Posted 3. september 2018 by

Teknisk set er det både Activision og Blizzard selvom de som udgivere opererer helst selvstændigt. Vi kan lægge ud med Blizzard som i år bringer Diablo 3 til Nintendo Switch. Blizzard præsenterede live gameplay og noget af det vigtige er at alt er indeholdt i pakken så du kan samle en Switch og Diablo 3 op i en lufthavn og så spille det under din rejse. Måske noget mere jordnært er at tage Switch med, så når du lige skal slå et kvarter ihjel så kan du tage en opgave i Diablo 3. Det ser utroligt flot ud både når du bruger den indbyggede skærm og når du spiller på et TV. Du kan se mere fra Nintendo RedCube video fra Gamescom. Alene Diablo er grund nok til at anskaffe en Switch.

Spyro Reignited Trilogy udkommer 13. november og vi havde muligheden for at spille en bane fra hver af de tre titler som er en del af den samlede pakke. Der er justeret på gameplay så du anvender en stick til at bevæge Spyro rundt og en anden til at skifte betragtningsvinkel (kamera placering om du vil). Dermed bliver det meget mere flydende og de tre titler  Spyro the Dragon, Spyro 2: Ripto’s Rage og Spyro: Year of the Dragon virker helt moderne. Det er stadig super søde karakterer og god underholdning. Det er en glimrende lejlighed til at spille det sammen med børn eller andre der måske ikke lige har spillet de originale som kom i 1998.

Vi har dækket Destiny 2: Forsaken både med gameplay video fra Gambit som alle har kunne prøve i weekenden 1.-2. september og der er allerede 4. september at vi får Destiny 2 år 2 med Forsaken. Vi har interviewet Steve Coton som du kan læse og/eller høre her. Ellers er det lige oppe over så her er launch traileren.

Så er der selvfølgelig også årets Call of Duty udgivelse. I år bliver det Black Ops 4. Der har været beta for alle som har forudbestilt og midt i september kommer der en beta (eller demo) af Call of Duty Battle Royale som kaldes Blackout. Vi har (heldigvis) flyttet tidsperiode og er tilbage i moderne tider. Det er helt klassisk gameplay i et lidt højere tempo end WWII udgivelsen. Der er også blevet plads til nye gamemodes som jeg håber på bliver en succes. Jeg er stadig mest til Search & Destroy selvom den nye Heist, hvor du skal finde en pengesæt og få den ud via en helikopter, er rigtigt underholdende. Der skal også noget nyt til da der i denne omgang ikke er nogen singleplayer del. Det er spændende hvordan fans modtager denne ændring. CoD udkommer 12. oktober og bliver igen med DLC først på PlayStation 4.

Der kommer så helt ny IP med udgivelsen af Sekiro: Shadows Die Twice, som er sat til 22. marts næste år. Det er instrueret af Hidetaka Miyazaki og udvikles af det japanske studie FromSoftware der står bag Souls serien og Bloodborne. Det bliver i samme størrelse som Bloodborne og vores korte tid med spillet skrabende kun lige overfladen. Det ser lækkert ud og bliver en tidskrævende titel når den udkommer. Du kommer til at dø meget!

Comments

comments


Jan Bo Kristensen

 
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC & PS4. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på flere forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS:GO og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.


0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment