Assassins Creed serien når nu nye højder. Serien der allerede nu har givet os 5 spil, har netop nu, et screenplay til den første spillefilm “in the making”. Mange af os havde nok allerede gættet at denne franchise ville blive filmatiseret før eller siden, og at det kun var et spørgsmål om tid før nogen turde give sig i kast med filmatiseringen af denne fantastiske serie af spil.

Det er den en forholdsvis ukendte screenwriter Michael Lesslie, der har valgt at skrive screenplayet til denne film. Lesslie har på nuværende tidspunkt endnu ikke færdigproduceret nogen fulde film, og har kun produceret kortfilmene Skirt, Heavy Metal Drummer og et par andre.  Personligt frygter jeg at en så uerfaren screenwriter skal stå bag en franchise der står mit hjerte så nært. I min optik kan han næsten kun skuffe, da specielt det første Assassins Creed spil, som denne film bliver baseret på, allerede er så gennemført. Ligeledes vil mine forventninger til denne film derfor heller ikke være i top – da det netop er Michael Lesslie der har skrevet screenplayet.

En fantastisk nyhed omkring denne film, er at den, i øjeblikket, brandvarme Michael Fassbender, har takket ja til rollen som Altaïr Ibn La-Ahad, i denne første film i serien om Desmond Miles og hans forfædre. Dette muliggøre at filmen kan gå hen og blive en stor blockbuster, med så stort et Hollywood navn som Michael Fassbender på plakaten. Michael Fassbender har siden 2009 hvor han slog igennem i Quentin Tarantinos Inglourious Bastards, spyttet film ud på stibe, og er i nærmeste fremtid biografaktuel i Terrence Malicks nyeste film, der har navne som Christian Bale, Ryan Gosling, Natalie Portman og mange flere på plakaten. Derfor tror jeg alligevel at denne film skal blive en succes!

Filmen vil i øvrigt blive produceret i samarbejde med New Regency og Ubisoft Motion Pictures.