Telltale Games er bedst kendt for deres anmelderroste spil såsom The Walking Dead, Tales From Borderlands og The Wolf Among Us mm. Nu ser det ud til at udvikleren ligeså stille drejer nøglen om for større dele af deres studie pga. økonomiske udfordringer indenfor det sidste års tid. Deres spil har ikke solgt godt nok.

I en rapport fra Telltale Games bekræfter de at store dele af studiet lukker, med kun 25 personer som bliver tilbage som skal afslutte projekter og obligationer som har været mellem udvikleren og deres partnere.

Dette sætter et stort spørgsmålstegn ved om den sidste sæson af The Walking Dead, overhovedet bliver lavet færdig. Episode 2 udkommer i næste uge. Andre projekter der muligvis også kommer til at lide under lukningen og sikkert bliver aflyst, er anden sæson af The Wolf Among Us og et spil baseret på Netflix serien Stranger Things.

Telltale Games egen CEO Pete Hawley fortæller i et tweet, at udvikleren har stået overfor udfordringer det seneste år, som har været rigtig hård at komme igennem. De har prøvet at styre i den rigtige retning, men tiden er løbet fra dem og har nu måtte indse konsekvenserne. Nu håber han kun på at de, nu tidligere ansatte i Telltale Games, kan sprede deres talent for historiefortælling på tværs af spil industrien.