På årets Computex fejrer Cooler Master sit 25-års jubilæum ved at relancere nogle af producentens mest populære produkter gennem årene sammen med en række helt nye. Samtidig vil der på messen være et helt område, hvor besøgende kan opleve PC-byggeri og tutorials live. Her kan gæster blive fascinerede af, hvordan PC-byggeri kan se ud i dag – et område, hvor Cooler Master har sat sine aftryk gennem de seneste år.
– Rigtig mange tror, at en desktop-PC er begrænset til en kedelig sort kasse, eller at det er svært at kaste sig ud i at bygge sin egen. Men hver dag oplever jeg “førstegangs-byggere” fremtrylle fantastisk udstyr på få timer. Den bedste måde at få en computer, der er præcis, som man gerne vil have den, er at bygge den selv. Og der er sket så meget på området inden for de seneste 25 år. I dag er det eneste, man behøver, de rigtige værktøjer, siger Charlie Wu, der er Brand Manager for Cooler Master, om udviklingen inden for PC-byggeri.

Nyheder fra Cooler Master
For Cooler Master handler det om at give PC-entusiaster netop de værktøjer og muligheder, der skal til, for at de kan bygge unikke computere tilpasse deres behov. Hver eneste lancering på Computex tjener til netop det formål.

På Computex løfter Cooler Master blandt andet sløret for helt nye lanceringer som MasterCase H500P, den helt nye Q-serie samt COSMOS C700P. Alle udspringer de af producentens legendariske HAF- og COSMOS-serier. Fx kommer COSMOS C700P med samme klassiske elementer som sine forgængere – dvs. fire tykke børstet aluminiumsstyr – kombineret med flere innovative teknologier end noget andet kabinet fra producenten til dato. Det betyder masser af plads til – og muligheder for – computerens indvendige opbygning, fx en roterbar, aftagelig “skuffe” til bundkortet.

Cooler Master præsenterer også sin seneste varmerørsteknologi kaldet 3D Liquid Vapor Champer, som den næste i rækken efter flagskibet MasterAir Maker 8. Nye design-gennembrud har gjort det muligt ikke bare at udvide rørenes længde til et lukket kredsløb, men også at tilføje et dobbelt PC-tårn med plads til op til tre ventilatorer for optimal køling.

Desuden har Cooler Master fjernet ventilatoren i en af deres MasterWatt-strømforsyninger. Ifølge Cooler Masters produktudviklere betyder det, at titanium-grade PSU’en nu kan køre på et helt almindeligt strømforbrug ved op til 40 graders varme, så man undgår unødig strømbrug.

Med på RGB-bølgen
Cooler Master var tilbageholdende, da RGB-feberen ramte tilbage i 2015, fordi man fortsat ville imødekomme brugernes ønske om stilfulde produkter med et enkelt udtryk i stedet for “flashy” lyseffekter. På Computex slår producenten fast, at det er slut med at være tilbageholdende; knap 15 nye produkter fra producenten – fra kølere og gamingudstyr til MasterCase-tilbehør og endda strømforsyninger – kommer nu med RGB-lyseffekter, men der værnes stadig om Cooler Masters designtradition.

Særligt inden for Cooler Masters køler-potfolio er mulighederne for lyseffekter eksploderet; mange af de helt nye kølere i MasterAir-serien kommer med ventilatorer med RGB-belysning og lyseffekter indbygget i selve rammen. Også Liquid AIO-køleren fra MasterLiquid-serien har fået tilføjet muligheden for forskellige effekter, ligesom alle ventilatorer er blevet kompatible med RGB-applikationer fra alle bundkortsproducenter. Uanset om man har et RGB-bundkort eller ej, kan man med Cooler Masters nye RGB-software – som tidligere blev introduceret som en del af Ryzens Wraith-kølerne – nu drage fordel af RGB. En af fordelene ved softwaren er dens eksklusive “spejleffekt”, der giver associationer til bilfælge, der spinner.

Brugertilpasning i højsædet
Cooler Master udvider også mulighederne for brugertilpasning, så man i endnu højere grad end før kan skræddersy produkterne til ens behov og ønsker. Fx lancerer Cooler Master sit første DIY-køler kit siden tiden med Aquagate: MasterLiquid Maker 240, der gør installation meget nemmere ved at samle alt i én kasse – inklusive bløde rørledninger, magentarød kølervæske, kobber-beslag og vandblok.

Udover at Cooler Masters modulopbyggede MasterCase’s FreeFormTM -system stadig tæller over 25 forskellige slags tilbehør, er der nu også kommet en ny dreng i klassen i form af MasterBox Q-serien. Det unikke kube-design af Micro-ATX-kabinettet har et nærmest legende udtryk, og selve rammen kan tilpasses ved at udskifte sidepaneler, styr og I/O.

I et forsøg på konstant at optimere og videreudvikle alle dele til computerens opbygning arbejder Cooler Master tæt sammen med PC-byggere. Der har bl.a. resulteret i, at MasterWatt-Serien er blevet tilført kabler i forskellige farver der – udover almindelige flat ribbon-kabler – nu også fås som “sleeved”.

Godt nyt til gamere

Cooler Master har dedikeret et helt område af deres stand på Computex til gaming-segmentet. Hele fem nye produkter inden for gaming-udstyr ser dagens lys på messen, ligesom nye design af kabinetterne MasterCase H500P (tidligere HAF) og MasterBox Q-series også er særligt henvendt til gamere.

Det mest opsigtsvækkende ved det nye gaming-udstyr – som tæller to nye tastaturer, to nye mus og et nyt headset – er designets RGB-belysning. Skiftende keycaps på tastaturet MK750 og membrantastaturet MS120 tilføjer et friskt pust til det visuelle udtryk, ligesom man kan ændre indstillinger direkte på tastaturerne uden brug af ekstern software. De to nye mus – begge med højrehåndsdesign – er udformet til de to primære greb-stile: “palm” og “claw”.

På Computex løfter Cooler Master også sløret for relanceringen af H500P-kabinettet til høj luftgennemstrømning – et kabinet, der giver associationer til store ventilatorer og robuste kabinetter. Disse kendetegn er bevaret i det nye udtryk, der dog er mere “trimmet” end forgængerens. Der, hvor den nye model især skiller sig ud, er ved tilføjelsen af et polygonalt stel til luftgennemstrømning, hærdet glas samt 200mm RGB-ventilatorer.

De nye lanceringer kan frem til den 3. juni opleves ved Cooler Masters stand på Computex (TWTC Nangang Exhibition Hall 4F M0820).

Slået op af GamersloungeTorsdag den 1. juni 2017