Nyheder og anmeldelser af spil til PC, Xbox, PlayStation, iPad, Android, iPhone og Wii U.

 


 
Seneste nyt
 

Good Shepherd Entertainment på GamesCom

 

0
Posted 10. september 2017 by

Good Shepherd Entertainment som er en del af Devolver Digital huser en masser forskellige udviklere. De har slået sig op på at have “håndlavede” spil. Det er tydeligt i den grafiske stil og der er også blevet plads til noget som har et større kunstnerisk indhold end ellers.

Specielt faldt jeg over Where the Water Tastes Like Wine som laves af Dim Bulb Games. Det er som spil halvt historie og halvt open-world RPG i en grafisk stil som på en mærkelig måde drager mig. Det har også en melankolsk lydside som gør det svært at lægge fra sig. Oplevelsen er at du rejser rundt i USA og møder alle mulige mennesker. Du deler andres historier for at få noget af deres. Der er masser af valg og selvom der ikke er forkerte valg så har alt hvad du gør en indflydelse på historien. Idéen er at du skal finde så mange små historie bidder og dermed skabe din helt egen version af The American Dream. Det er en spændende titel og nogen som kræver interesse for at nyde.

Så er der straks mere action og mainstream over Phantom Doctrine som udvikles af polske CreativeForge Games. Der går fuldstændig John Le Carré i den når du placeres i 1983 hvor den kolde krig næsten er blevet varm. Du er en del af The Cabal som skal afslører onde staters kamp om verdens herredømmet. Det er lige dele tur baseret action/stealth og lige dele detektiv spil. Du skal gennem forskellige missioner finde efterretninger og skabe et billede af hvad der er rigtigt og forkert. Det sker bl.a. gennem den klassiske kort tavle med ledestråde og forbindelse mellem dem.

Når du så har samlet nok ledetråde så skal du skride til handling. Det kan også være du ikke har ledetråde nok og så må du i gang med at finde flere. Jeg brugte alt for lang tid på dette spil som udkommer til PC og konsoller en gang i 2018. Nu er jeg også fan af Xcom og tilsvarende og her virker Phantom Doctrine som om det er næste udviklingstrin i denne genere. Se bare traileren nedenfor.

 

Comments

comments


Jan Bo Kristensen

 
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer med Destiny på PS4 som passion. Afhængig af platform er mit gamertag enten Durazell eller Durazell_DK. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på mange forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de event vi deltager i. Tak fordi du kiggede forbi.


0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment