Microsoft har oplyst at der ikke er noget headset med Xbox One. Ønsker du at kommunikerer med andre, uanset om det er mens du spiller eller ej, så er Kinect svaret. Kinect indeholder alt det du behøver for at blive råbt af, eller for at råbe af andre når du spiller online.

PlayStation 4 bliver leveret med et mono headset, som matcher funktionen af det som også er med Xbox 360.

Du skal være opmærksom på at Xbox One benytter et proprietært (unikt) stik hvilket begrænser dine muligheder for at anvende standard tilbehør. PlayStation 4 anvender et standard jack-stik, hvilket gør det muligt at anvende alle mulige former for headset.