Nyheder og anmeldelser af spil til PC, Xbox, PlayStation, iPad, Android, iPhone og Wii U.

 


 
Seneste nyt
 

Keanu Reeves i Viaplays første originale produktion – Swedish Dicks

 

0
Posted 15. marts 2016 by

I dag kan Viaplay afsløre, at Matrix stjernen Keanu Reeves vil medvirke i deres første originale serie – Swedish Dicks. Reeves medvirker i adskillige afsnit i komedieserien, som byder på stjerner som Peter Stormare (Prison Break, Fargo) og Johan Glans (#1 komiker i Sverige). Swedish Dicks er i gang med optagelser i Los Angeles og får eksklusiv premiere på Viaplay til efteråret.

Swedish Dicks er en amerikansk produktion, som er lavet i samarbejde med LA-baserede Viking Brothers Entertainment og Peter Settmans internationale produktionsselskab Brain Academy, som er en del af den MTG-ejede underholdningsgruppe.

– Swedish Dicks er vores første egenproduktion og gør os til en del af en eksklusiv gruppe, som Amazon og Netflix, der laver originale produktioner til streamingtjenester. At vi har sådan en stærk gruppe talenter afspejler virkelig denne series potentiale og produktionens høje kvalitet. Passionen fra Academy og Viking Brothers gør, at denne fantastiske historie kommer til live, og dette bliver en serie, du ikke vil gå glip af! siger Jonas Karlén CEO Viaplay.

– Jeg er super glad for at være en del af Swedish Dicks, og jeg elsker, at serien er så progressiv. Manuskriftet er fantastisk, og det er spændende at få muligheden for at arbejde sammen med Peter Stormare igen, siger Keanu Reeves.

Swedish Dicks er skabt af The Viking Brothers, Andrew Lowery og Peter Settman, og er en komedieserie, som foregår i Los Angeles. De første 10 afsnit er centreret omkring Ingmar (Peter Stormare), en eks stuntmand, der nu prøver at overleve som privatdetektiv. En dag tager hans ret sørgelige liv en uventet drejning, da han ved et tilfælde støder ind i Axel (Glans), en tidligere rimelig succesfuld DJ. Ingmar og Axel og starter deres eget detektivfirma, Swedish Dicks. Sammen er de et alle tiders makkerpar, der påtager sig nogle af de mærkeligste og vildeste sager i LA, men da Ingmans fortid indhenter dem, bliver de nødt til at løse mordmysteriet af Ingmars tidligere stuntkollega Tex (Reeves).

– Showet er et smukt miks af let og sort humor – både en fjollet og seriøs komedie, hvilket gør serien fantastisk at optage, siger producent Peter Settman. Jeg tror, at strukturen i showet med en forskellig sag i hver episode og et længerevarende mysterium, som lurer i kulissen hele serien igennem, gør den til en perfekt serie for dem, som kan lide at se flere afsnit i træk.

Udover Stormare, Glans og Reeves, inkluderer castet skuespillere som Vivian Bang, Felisha Cooper, Traci Lords og Eric Roberts.

– Med Keanu Reeves som en del af dette fantastiske cast og hold, ved jeg, at denne serie, der startede ud som et rent passions projekt, vil blive super hot på det amerikanske marked, siger producer Glenn Lund.

Om Brain Academy:

Brain Academy er et internationalt produktionsselskab, som fokuserer på talent. Vi søger globalt efter talentfulde mennesker, som står først i rækken og laver det, de elsker mest – at skabe, producere og levere høj kvalitet, samt original underholdning. Over hele verden. På alle platforme. Vi er en del af den MTG-ejede underholdningsgruppe.

Om Viking Brothers Entertainment:

Viking Brothers Entertainment bliver styret af Peter Stormare, Glenn Lund og Nina Lund. Vi fortæller historier med mørke, sjove og komplekse karakterer og udnytter talenter og materiale fra Skandinavien til at omforme en modig historie til et universelt publikum. Vikings går altid deres egne veje og ender altid op midt i orkanens øje.

Comments

comments


Jan Bo Kristensen

 
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer med Destiny på PS4 som passion. Afhængig af platform er mit gamertag enten Durazell eller Durazell_DK. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på mange forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de event vi deltager i. Tak fordi du kiggede forbi.


0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment