I weekenden under PAX West afholdte Major Nelson sin Radio podscast i en live udgave og her fremviste Mike Ybarra fra Xbox og Windows Platform, nogle kommende features og ændringer, der er på vej til Xbox One.

Den første ændring her er måden vi modtager notifikationer på og hvordan hovedmenuen kommer til at se ud. Det hele er forenklet og ser ret godt ud.

Her har vi et eksempel på hvordan game hubs kommer til at se ud. Udviklere kan her vise nyheder om deres spil. Multiplayer vinduet ændre sig også og her ser vi også en lys og mørk version af menuerne.

Der vil også være mulighed for at skifte til høj kontrast tilstand, der fremhæver bla. tekst.

Achievements kan også ses i både lys og mørk tilstand.

Noget af det folk er spændt på når Xbox One X indtager gaming scenen, er hvordan de overfører data fra ens nuværende Xbox One. I videoen her, fortæller Microsoft hvordan du overføre både spil, 4K data med mere mellem konsollerne. Du kan også overføre optil flere filer, på samme tid.