Ubisoft kører en stor turnering til deres populære kortspil Might and Magic: Duel of Champions. Hvis du har evnerne så kan du komme helt til Paris for at spille finale mellem 30. oktober og 3. november. Du kan både deltage online og på specielle events. Senest kunne du deltage i Sverige på Dreamhack, mens næste chance er Gamescom i Tyskland. Turneringen kaldes Road to Paris og du finder mere via dette link. Du kan også deltage online i juli og august.