Nyheder og anmeldelser af spil til PC, Xbox, PlayStation, iPad, Android, iPhone og Wii U.

 


 
Seneste nyt
 

NETGEAR lancerer fire Pro-switche med PoE+

 

0
Posted 16. maj 2018 by

NETGEAR, Inc. (www.netgear.dk) lancerer fire nye Gigabit PoE+ Smart Managed Pro-switche. PoE-enheder såsom 802.11ac-baserede trådløse adgangspunkter og motoriserede HD-overvågningskameraer og andre IoT-enheder øger strømkravene til switchene i små og mellemstore virksomheder, og med en maksimal PoE-belastning på op til 760 W, er vejen banet for større udbredelse af PoE og PoE+ enheder.

De fire modeller er:

GS728TPv2– Gigabit PoE+ Smart Managed Pro-switch med 24 PoE+ porte, en PoE-belastningsevne på 190 W og 4 SFP-porte til fiber
GS728TPPv2– Gigabit PoE+ Smart Managed Pro-switch med 24 PoE+ porte og en PoE-belastningsevne på 380 W og 4 SFP-porte til fiber
GS752TPv2– Gigabit PoE+ Smart Managed Pro-switch med 48 PoE+ porte og en PoE-belastningsevne på 380 W og 4 SFP-porte til fiber
GS752TPP– Gigabit PoE+ Smart Managed Pro-switch med 48 PoE+ porte og en PoE-belastningsevne på 760 W og 4 SFP-porte til fiber

Pål Vatneberg, nordisk salgschef hos NETGEAR, fortæller: “Vores fire nye Pro-switche giver små og mellemstore virksomheder den bedste kombination af funktionalitet og ydeevne til en overkommelig pris. Med PoE+ understøttelse på tværs af samtlige 24 eller 48 Ethernet-porte, er de nye modeller den ideelle opgradering til virksomheder, der udvider deres IP-overvågning, IP-telefoni og IoT-udstyr.”

Fælles for alle NETGEARs Smart Managed switche er en enklere konfiguration og installation via en intuitiv, webbaseret brugerflade. GS728- og GS752-serierne har desuden en række fælles egenskaber og avancerede funktioner, såsom:

  • Kombineret DHCP-snooping og DAI (Dynamic Address Resolution Protocol Inspection) giver beskyttelse mod “mellemmands-angreb”, hvorved den der angriber, bruger IP-adressen på en gyldig klient for på hemmelig vis at viderestille eller ændre kommunikationen mellem enheder på netværket.
  • DiffServ QoS-politikker til prioritering af trafik i form af VoIP, data og video
  • IGMP Snooping der begrænser unødig multicast-trafik ved at lytte til IGMP-rapporter og efterlade meddelelser for at fastslå hvilke værter, der vil modtage multicast-trafik på et bestemt VLAN
  • MVR (Multicast VLAN Registration) for at samle multicast-trafikken på tværs af multicast-domæner på et specifikt VLAN
  • Fuld IPv6-understøttelse for at reducere effekten af IPv4-netværksbegrænsninger

Alle NETGEAR Smart Managed Pro-switche er dækket af NETGEARs ProSAFE Lifetime-hardwaregaranti.

Comments

comments


Jan Bo Kristensen

 
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC & PS4. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på flere forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS:GO og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.


0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment