Nyheder og anmeldelser af spil til PC, Xbox, PlayStation, iPad, Android, iPhone og Wii U.

 


 
Seneste nyt
 

NETGEAR Nighthawk X10 kåret som bedste wifi-router

 


0
Posted 28. juni 2017 by

For andet år i træk tager NETGEAR sejren i routerkategorien ved European Hardware Awards. Nighthawk X10 AD7200 Smart WiFi Router (R9000) blev kåret som den bedste router ved den årlige prisoverrækkelse, der hylder exceptionelle produkter på det europæiske marked. Nighthawk X10 blev sidste efterår lanceret som den første router med integreret Plex Media Server – og den hurtigste til streaming og øjeblikkelig sikkerhedskopiering.

Nighthawk X10 imponerede med en processor med 4 kerner og den nyeste WiFi-teknologi – inklusive 60-Ghz 802.11ad, 802.11ac Wave2 og MU-MIMO – samt brugervenlig administration af routeren og hjemmenetværket via app, en 10 GbE-port og avancerede funktioner til sikkerhedskopiering.

Vi er stolte over, at prisen for den bedste router på det europæiske marked er gået til en Nighthawk-router for andet år i træk – Nighthawk X6 sidste år, og Nighthawk X10 i år” fortæller Pål Vatneberg, Country Manager for NETGEAR i Norden. Han fortsætter: “Ud over at lave markedets førende produkter målt på ydelsen, er teknologisk innovation inden for funktionalitet et vigtigt fokusområde for NETGEAR. Vi var selv overbeviste om, at NETGEAR X10 er markedets bedste router, og det er enormt tilfredsstillende at få det bekræftet af teknologieksperter fra hele Europa.”

Om European Hardware Awards

Den årlige liste over det bedste it-udstyr i Europa sammensættes af European Hardware Association (EHA). Dommerpanelet består af mere end 100 repræsentanter fra ni respekterede websteder med fokus på tech og hardware: KitGuru (UK), Hardware.Info (Holland), Hardwareluxx (Tyskland), CowCotLand (Frankrig), Hardware Upgrade (Italien), Geeknetic (Spanien), PurePC (Polen), SweClockers (Sverige) og Lab 501 (Rumænien).

Nøglefunktioner for den prisvindende Nighthawk X10

  • Kraftfuld 1,7-GHz processor med 4 kerner for at opfylde kravene til 4K streaming og VR-gaming
  • AD7200 Quad Stream Wave2 WiFi – trådløse hastigheder på op til 4600+1733+800 Mbps
  • 60-GHz 802.11ad WiFi-teknologi: Lynhurtige overførsler til f.eks. sikkerhedskopiering og minimale forsinkelser ved onlinespil
  • MU-MIMO understøttelse: Samtidig streaming af data til mange enheder
  • Integreret Plex Media Server: Afspil dine mediefiler hvor som helst, når som helst og på hvad som helst
  • Switch med 6 GbE-porte og én 10-GbE port, samt to USB 3.0-porte til fuld NAS-understøttelse via NETGEAR ReadyCLOUD
  • NETGEAR Up og NETGEAR genie er apps, der gør det let at administrere routeren samt overvåge, kontrollere og administrere hjemmenetværket – også når du ikke er hjemme

Comments

comments


Jan Bo Kristensen

 
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer med Destiny på PS4 som passion. Afhængig af platform er mit gamertag enten Durazell eller Durazell_DK. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på mange forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de event vi deltager i. Tak fordi du kiggede forbi.


0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment