Online magasin hvor du finder nyheder, anmeldelser, artikler, interviews og previews af spil af alle typer, film og gadgets.

 


 
Seneste nyt
 

Nintendo på Gamescom 2018

 

0
Posted 31. august 2018 by

Nintendo er igen på Gamescom 2018 repræsenteret med et stort område på show floor og et område for pressen og forhandlere. Det er en publikums favorit hvilket også illustreres af at Super Smash Bros. Ultimate er valgt af publikum som Gamescom 2018 “Most Wanted”. Der er efterhånden lige så mange udgivelser til Switch som til 3DS. Langt det meste viste Nintendo frem for alle, selvom lige Pokémon Let’s Go kun blev vist frem for pressen. Det var et stort tilløbsstykke og med en PokéBall som kontroller så er det igen et sted hvor Nintendo laver en indlevende oplevelse for alle fans.

På selve show floor kan gæsterne prøvespille en lang række kommende titler, inklusive verdens første håndholdte Super Mario Party og den for nylig annoncerede Diablo III Eternal Collection fra Blizzard Entertainment. Her er RedCube video med Diablo III. Jeg så præsentationen hos Activision Blizzard og selv med gameplay i projektor størrelse så er det en uforfalsket Diablo III oplevelse. Den kan alle Switch fans godt glæde sig til.

Jeg havde også fornøjelse af at prøve Super Mario Party og det er ideélt på Swicth. Det er enkle spil uden at de nødvendigvis er lette at mestre. Jeg havde lidt problemer med at få stegt min bøfterning på alle 6 sider uden jeg ivrigt fik den vippet af panden. Det skal øves. Der bliver som standard udvalgt 5 spil af de 80 som I så konkurrer i. Det er hurtigt og sjovt.  Se bare med her:

Opfølgende på den nylige Super Smash Bros. Ultimate Direct, hvor vi fik et godt indblik i den kommende Smash-fest, der lanceres til Nintendo Switch den 7. december, kan fans se helt nye billeder af de for nylig annoncerede figurer King K. Rool, Dark Samus og Chrom i kamp, med to hele kampe direkte fra udviklingsteamet i Japan.

Imens bør alle der hungrer efter hurtig action have DAEMON X MACHINA fra Marvelous fikseret på radaren. I denne nye titel fra produceren Kenichiro Tsukuda, som kommer til Nintendo Switch i 2019, ifører spillerne sig fuldt personliggjorte kampdragter kaldet Arsenals og drager ud på forskellige missioner. Fans kan se mere senere på ugen, når Mr. Tsukuda viser helt nyt gameplay i en video filmet i Nintendo’s RedCube Studio på Gamescom.

Endnu en vigtig begivenhed var helt nyt gameplay fra den kommende udvidelse af Xenoblade Chronicles 2: Torna – The Golden Country, som også kan spilles som selvstændigt spil. Du kan se i denne RedCube-video:

Mario Tennis Aces siger snart velkommen til et nyt ansigt, når Diddy Kong tager del i løjerne. Denne hurtige konkurrent, med hans liansvingende specialslag, vil straks være tilgængelig for spillere, som spiller i den næste turnering, der løber fra den 1. til den 30. september. Når turneringen er ovre bliver han tilgængelig for alle, uanset om de har været med i turneringen eller ej.

Marios bror Luigi får en helt usædvanlig travl måned til oktober, når ud over hans optræden i Super Mario Party, Luigi’s Mansion til Nintendo 3DS-konsollerne rammer butikshylderne og Nintendo eShop i Europa den 19. oktober.

Fans af tegneserier og grafiske noveller vil glæde sig over at høre, at InkyPen, en applikation til at læse digitale tegneserier, lanceres eksklusivt til Nintendo Switch til november. Inky Pen-appen kan downloades via Nintendo eShop og brugerne betaler et månedligt abonnement og kan så læse så mange tegneserier, de har lyst til, blandt andet populære serier som Sonic The Hedgehog, Judge Dredd og Transformers, og mange flere i fremtiden. Tegneseriefans kan se, hvordan appen fungerer i den nye InkyPen comes to Nintendo Switch trailer nedenfor og selvfølgelig se mere på den officielle Inky Pen-hjemmeside.

Udgivelsesdatoer for en række udvalgte titler:

Title + publisher Platform European release date
Monster Hunter Generations Ultimate (CAPCOM) Nintendo Switch 28august 2018
SNK HEROINES Tag Team Frenzy (NIS America, Inc.) Nintendo Switch 7september
YO-KAI WATCH BLASTERS: White Dog Squad & YO-KAI WATCH BLASTERS: Red Cat Corps (LEVEL-5) Nintendo 3DS family systems 7september
Nintendo Labo Toy-Con 03: Vehicle Kit Nintendo Switch 14september
Xenoblade Chronicles 2: Torna – The Golden Country Nintendo Switch 14september for owners of the game + Expansion Pass;

21september as a standalone packaged version

EA SPORTS™ FIFA 19 (Electronic Arts, Inc.) Nintendo Switch 28september
DRAGON BALL® FighterZ (BANDAI NAMCO Entertainment Europe S.A.S.) Nintendo Switch 28. september
Super Mario Party Nintendo Switch 5. oktober
The World Ends With You
-Final Remix-
Nintendo Switch 12. oktober
Dark Souls™: Remastered (BANDAI NAMCO Entertainment Europe S.A.S.) Nintendo Switch 19. oktober
Pokémon: Let’s Go, Pikachu! +Pokémon: Let’s Go, Eevee! Nintendo Switch 16. november
Super Mario Party + Joy-Con Pair (Neon Green/Neon Pink) Nintendo Switch 23. november
Super Smash Bros. Ultimate Nintendo Switch 7. december
Diablo III Eternal Collection (Blizzard Entertainment) Nintendo Switch 2018
DAEMON X MACHINA Nintendo Switch 2019

Comments

comments


Jan Bo Kristensen

 
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC & PS4. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på flere forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS:GO og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.


0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment