Vi er tidligere i dag kommet med nyheden om at der kommer ny Nintendo konsol i marts 2017. Her er den officielle danske pressemeddelelse:

Nintendo præsenterede i eftermiddag en introduktionsvideo med Nintendo Switch via http://www.nintendo-europe.com/nintendoswitch, som er det kommende underholdningssystem, der vil byde på både single- og multiplayeroplevelser hjemme på skærmen samt muligheden for at spille samme titel hvor og hvornår du har lyst. Den håndholdte konsols mobilitet er nu knyttet til hjemmekonsollens styrke og giver således mulighed for nye typer af spil.

I hjemmet vil Nintendo Switch isættes en dockingstation, der forbinder konsollen med dit tv og lader dig spille med familie og venner i hjemlige omgivelser. Ved at løfte Nintendo Switch ud af dockingstationen vil den automatisk skifte til håndholdt funktion og samme fantastiske spiloplevelse kan nu følge med dig på farten. Nintendo Switch-skærmens high definition-kvalitet medvirker til den fremragende håndholdte oplevelse, uanset hvor du befinder dig.

Spillet kommer til live ved at løsne de to Joy-Con-håndkontroller på hver side af Nintendo Switch-konsollen. En spiller kan bruge begge Joy-Con eller to spillere kan tage hver en, eller flere kan anvendes, jo flere spillere man er. Joy-Con kan nemt klikkes på plads igen eller indsættes i et tilbehør, som minder om en mere traditionel håndkontrol. Det bliver også muligt at anvende en Nintendo Switch Pro Controller i stedet for Joy Con-håndkontrollerne. Desuden vil flere personer kunne medbringe deres Nintendo Switch-konsoller og mødes til lokal multiplayer-aktion!

”Med dette første blik på Nintendo Switch håber jeg, at fans straks vil kunne forestille sig mulighederne ved at kunne spille frit når, hvor og hvordan de vil,” sagde Satoru Shibata, præsident for Nintendo of Europe. ”Vores teams hos Nintendo, og mange andre udviklere, arbejder alle hårdt på at skabe nye og unikke oplevelser, og vi ser frem til at vise jer mere.”

Udviklerne kan designe deres spil ud fra et stort udvalg af stilarter, der giver spillerne frihed til at vælge den oplevelse, der vil passe dem bedst. Herunder følger navnene på nogle af de udgivere, udviklere og partnere, som har annonceret deres støtte til Nintendo Switch:

  • 505 Games
  • Activision Publishing, Inc.
  • ARC SYSTEM WORKS Co.,Ltd.
  • ATLUS CO.,LTD.
  • Audiokinetic Inc.
  • Autodesk, Inc
  • BANDAI NAMCO Entertainment Inc.
  • Bethesda
  • CAPCOM CO., LTD.
  • Codemasters®
  • CRI Middleware Co., Ltd.
  • DeNA Co., Ltd.
  • Electronic Arts
  • Epic Games Inc.
  • Firelight Technologies
  • FromSoftware, Inc.
  • Frozenbyte
  • GameTrust
  • GRASSHOPPER MANUFACTURE INC.
  • Gungho Online Entertainment,Inc
  • HAMSTER Corporation
  • Havok
  • INTI CREATES CO., LTD.
  • KOEI TECMO GAMES CO., LTD.
  • Konami Digital Entertainment Co., Ltd.
  • LEVEL-5 Inc.
  • Marvelous Inc.
  • Maximum Games, LLC
  • Nippon Ichi Software, Inc.
  • Parity Bit Inc.
  • PlatinumGames Inc.
  • RAD Game Tools, Inc.
  • RecoChoku Co.,Ltd.
  • SEGA Games Co., Ltd.
  • Silicon Studio Corporation
  • Spike Chunsoft Co., Ltd.
  • SQUARE ENIX CO., LTD.
  • Starbreeze Studios
  • Take-Two Interactive Software, Inc.
  • Telltale Games
  • THQ Nordic
  • Tokyo RPG Factory Co., Ltd.
  • TT Games
  • UBISOFT
  • Ubitus Inc.
  • Unity Technologies, Inc.
  • Warner Bros. Interactive Entertainment
  • Web Technology Corp.

 

Introduktionsvideoen i dag bød på korte glimt med repræsentativt gameplay for at demonstrere Nintendo Switch-systemets frihedsskabende natur. Spildemonstrationer, lanceringstitler og øvrige informationer vil følge nærmere på lanceringen til marts 2017.