Billede; Kotaku

Der er dukket et rygte op på nettet – jeg måtte checke datoen for at bekræfte at det ikke var d. 1 april – om at Nintendo’s næste konsol med kodenavn NX, mulgivis kommer til at køre Android OS.

Rygtet er startet på Nikkei, som er et af japans største nyhedsmedier. Tilsyneladende har en insider fortalt dem at NX mulgivis vil komme til at køre med Android, et styresystem som vi kender fra mobiltelefoner – og som muligvis bliver regionsfri.

Android på NX vil åbne systemet meget op for trejdeparts udviklere og dermed få flere spil til konsollen – og give mulighed for udvikling til telefoner og tablets. Artiklen på Nikkei nævner desuden at det inkompatible styresystem på Nintendo’s konsoller har fået en del udviklere til at undgå udvikling hertil da spillet kun udgives til en konsol. Det er nemmere at porte spil imellem de andre konsoller.

Nikkei har vist sig ofte at ramme rigtigt med rygter, så det bliver spændende at se om dette viser sig at være rigtigt.

Selv er jeg i tvivl om hvad jeg skal mene – jeg vil overvejende sige at et Android OS måske vil holde hardwaren tilbage, med mindre at Nintendo omkoder det så meget at det alligevel bliver deres eget system, men med Linux core, der kan samarbejde med telefoner som værende second-screen som Nintendo allerede har med deres gamepad til deres Wii U.