Online magasin hvor du finder nyheder, anmeldelser, artikler, interviews og previews af spil af alle typer, film og gadgets.

 


 
Seneste nyt
 

Origen præsenterer line-up med dansk stjernespiller

 

0
Posted 5. december 2018 by

I sidste uge annoncerede RFRSH Entertainment, de gik ind i verdens største esport med et søsterbrand til Astralis. Origen-holdet, som oprindeligt blev grundlagt i Spanien og hurtigt voksede sig populært, har allerede millioner af følgere på verdensplan og med lanceringen af det nye line-up under danske RFRSH Entertainment vil det internationale hold helt sikkert bygge på den popularitet.

Blandt de fem spillere, sportsdirektør Kasper Hvidt og co. i dag præsenterede er nemlig et for danske fans ganske kendt navn: Jonas “Kold” Andersen. Han kommer til at have en vigtig rolle på holdet, som også tæller både etablerede spillere med erfaring fra allerøverste hylde og et spændende nyt ungt navn, alle med det fællestræk, at de kommer til at arbejde under den meget strukturerede performance-kultur, som bl.a. har været medvirkende til Astralis’ totale dominans i Counter-Strike.

Origen 2019:

Top:                                                          Barney “Alphari” Morris – Wales

Jungle:                                                      Jonas “Kold” Andersen – Danmark

Mid:                                                           Erlend “Nukeduck” Holm – Norge

ADC:                                                          Patrik “Sheriff” Jiru – Tjekkiet

Support:                                                    Alfonso “Mithy” Rodriguez – Spanien

Head Coach:                                             André Guilhoto

Assistant Coach:                                      Fabian Broich

General Manager hos Origen, danske Martin “Deficio” Lynge fortæller:

– Vi kommer som et nyt hold i ligaen, og har fra start haft den klare strategi at bygge et hold med masser af erfaring fra allerhøjeste niveau kombineret med individuelt talent hos spillerne og sulten hos 1-2 unge folk, der er på vej frem. De fem spillere har alle vist en stor villighed til at arbejde under RFRSH’s performancemodel, som har været stærkt medvirkende til Astralis’ vej mod toppen i deres del af esporten.

– Præcis som med Astralis har vi her at gøre med 5 virkeligt dygtige spillere, der er klar til at arbejde benhårdt for at nå vores målsætninger – i spillet og uden for.

– Vi har ikke haft lang tid til at sætte holdet sammen, men Kasper Hvidt, jeg selv og André, vores nye træner som allerede i foråret blev kåret som den bedste træner, fik hurtigt etableret de spillerprofiler, vi gik efter. Det handler om, at sætte de rigtige spillere sammen i de rammer og den kultur, vi vil arbejde med, og her har vi fundet 5 spillere, der samlet vil blive et af de klogest spillende hold i Europa, som samtidig er klar til at smide handskerne og kæmpe med alt hvad de har, når det er nødvendigt.

– På den danske side er det selvfølgelig interessant at nævne Jonas “Kold” Andersen, som får en vigtig rolle på holdet. “Kold” er det perfekte kultur-fit for måden vi vil arbejde på. Han er top-professionel, en ledertype uden for banen og går meget op i at optimere alle facetter af sit spil og sin træning. Jeg vil nærmest kalde ham en ung Kasper Hvidt i forhold til dedikationen og den passion han bringer med!

– Han giver teamet god fleksibelitet, men vigtigst af alt så er han er en erfaren og utroligt stabil spiller som kommer til at give holdet en sikkerhed både i spillet men også udenfor.

– Vi arbejder mod at skabe et vinderhold baseret på samme model som Astralis med succes har indført og kombineret med de individuelle færdigheder, som jo også er kendetegnende for Astralis-holdet, og en virkeligt dygtig træner-duo, er jeg overbevist om, at vi kommer til at se endnu et dansk-baseret internationalt esportshold helt i toppen af deres disciplin, lyder det fra Martin Lynge.

Spillere og trænere mødes for første gang d. 10. december, hvor teamet samles til en tre-dages team building session med sportsdirektør Kasper Hvidt. Ud over teambuilding og en gennemgang af strategi, kultur og målsætninger står turen på en introduktion af hele den tekniske stab omkring sportsdirektøren og nøglepersoner i RFRSH Entertainment.

Comments

comments


Jan Bo Kristensen

 
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC & PS4. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på flere forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS:GO og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.


0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment