Nyheder og anmeldelser af spil til PC, Xbox, PlayStation, iPad, Android, iPhone og Wii U.

 


 
Seneste nyt
 

Resumé af Ubisoft’s E3 pressekonference

 


0
Posted 12. juni 2018 by

E3 2018 er jo i fuld gang i disse dage og nu var tiden kommet til Ubisoft. Udover de usual suspects af spil på scenen, var der også en masse nyt. Nogle kendte vi allerede til og andre spil var helt nye for os. Lad os se nærmere på hvad Ubisoft havde med i E3 arsenalet!

Beyond Good and Evil 2 – TBA

Ubisoft startede ud med et længe ventet spil, Beyond Good and Evil 2. Der er sket fremskridt siden sidst og vi har denne gang fået en smule gameplay og en ny trailer at se. Udviklerne er også gået i partnerskab med Hitrecord, hvor fans af spillet kan byde ind med grafik, musik, eller noget helt andet som kan ende med at være med i spillet.

Der er endnu ingen udgivelsesdato eller annonceret platforme.

Hmmmm . . . det var da vist Jade i traileren!

Just Dance 2019 – Sidst i 2018

Det er selvfølgelig ikke en rigtig Ubisoft konference uden dans. Just Dance 2019 kommer til at indeholde over 400 sange. Man vil få muligheden for en prøveversion af en dance-on-demand service kaldet Just Dance Unlimited. Der er meget i vente, hvis man er fan af dansespillet.

Rainbow Six Siege 35 millioner spillere + Dokumentar

Ubisoft er stolte over at Rainbow Six Siege antal spillere har sneget sig op på 35 millioner. Det er noget af en præstation og spillet har aldrig været større. Derfor er der også en dokumentar på vej over spillet og dets community. Her følger man 8 personer og deres oplevelse og indflydelse på spillet i 9 måneder. Den kommer til at hede Rainbow Six Siege: Another Mindset og vil blive udgivet omkring d. 13 – 19 August.

The Division 2 – PS4, Xbox One og PC d. 15 Marts, 2019

Nu fik vi endelig en trailer og lidt mere gameplay news fra Ubisoft angående Tom Clancy’s The Division 2. Spillet finder sted i et kriseramt Washington D.C. Som agent er det din opgave at få byen på rette kurs. Selve historien tager fat blot et halvt år efter sidste spil.

Som man kan se i traileren, kan man vælge ud fra 3 klasser såsom Sharpshooter, Demolitionist og Survivalist. Der vil være Raids med optil 8 spillere. Efter spillets udgivelse vil der udkomme 3 episoder af DLC under ÅR 1 af spillet, GRATIS vel at mærke.

Trials Rising – PS4, Xbox One, Nintendo Switch og PC d. 19 Februar, 2019

Er du Trials fan, så skal du se traileren her. Trials Rising kommer til at byde på et væld af lokationer fra vores lille klode. Skulle have interesse i en beta test af spillet, kan du skrive dig op på listen her Trailsgame.com

Mario + Rabbids Kingdom Batlle: Donky Kong Adventure – Nintendo Switch d. 26 Juni, 2018

Rabbids og Donky Kong skal nu mødes i et samlet spil. Donky Kong, Rabbid Cranky og Rabbid Peach må stå sammen for at besejre Rabbid Kong på en helt ny ø. Der vil være mere end 10 timers indhold at kæmpe sig igennem.

Skull & Bones – PS4, Xbox One og PC i 2019

Til næste år sætter Skull & Bones sejl og det bliver nogle episke søslag der er i vente. Du er en pirat der skal stjæle hver enkelt mønt i verdenen for at opgradere dit mandskab og skib. Man vil kunne gå rundt på havnene, tilpasse din karakter og skib. Der vil være store mængder af mandskab på dit skib og det ser rigtig godt ud når de alle arbejder sammen.

Der vil være single-player såvel som online multiplayer. I multiplayer vil der være 5v5 kampe. Udover andre spillere, vil der også være søuhyre at være på vagt overfor.

Transference – PS4, Xbox One, PC og VR sidst i 2018

Ubisoft havde skuespilleren Elija Wood på scenen for at fortælle om hans spil Transference. I spillet navigere man rundt i et hjem, hvor man udforsker sin families historie og de hemmeligheder der gemmer sig i krogene i VR. Historien fortælles af skuespillere såsom Elija Wood selv, Daniel Noah, Josh C. Waller og Lisa Whalen.

Assassin’s Creed Odyssey – PS4, Xbox One og PC d. 5 Oktober, 2018

Så kom den endelig! Denne gang skal vi til Grækenland i Assassin’s Creed Odyssey og det ser ligeså godt (hvis ikke bedre!) ud end Origins. Denne gang kan du spille som enten mand eller kvinde (Alexios eller Kassandra).

Du er en udstødt Spartan og må kæmpe dig op gennem samfundet for at finde din plads i landet. Der er endnu flere RPG elementer denne gang og grafisk er det storslået.

Starlink: Battle for Atlas – PS4, Xbox One Nintendo Switch d. 16 Oktober, 2018

Kan du huske Starlink? Det er spillet hvor du bygger et rumskib i virkeligheden og tager det med ind i spillet. Ubisoft havde her en rigtig god nyhed for Nintendo Switch ejere.

Star Fox vil være at finde i spillet og er eksklusiv til Nintendo Switch.

For Honor + Marching Fire Update – PS4, Xbox One og PC

Ubisoft annoncerede at For Honor vil få en ny opdatering i form af Marching Fire. Her vil være at finde bla. 4v4 battle mode kaldet Castle Siege.

For dem der endnu ikke har prøvet spillet, vil man netop nu kunne downloade spillet GRATIS fra Ubisoft’s egen U-Play hjemmeside på PC. Du har indtil næste Mandag, hvor du kan få en starter edition af spillet.

The Crew 2 + Beta – PS4, Xbox One og PC d. 29 Juni

Kan du lide fede køre, flyve eller sejl ture? Så har The Crew 2 lige det du søger. Du kan vælge imellem alle tænkelige køretøjer, fly og både at lave vilde stunts i eller ræse gennem landskabet i.

The Crew 2 vil få gratis opdatering med indhold hver tredje måned.

Fornylig har der været en lukket beta af spillet, men nu får andre også chancen. En åben beta vil være at spille fra d. 21 – 24 Juni.

Det var lige highlights fra Ubisoft’s E3 2018 Pressekonference. Det var et solidt show, fyldt med gameplayer og trailers. Ligesom det skal være. Vi ser meget frem til alt hvad der kommer fra deres hænder. Der er en lys tid i vente for spil i alverdens genre. Tiden indtil alle spillene udkommer, går desværre ikke hurtig nok. Suk!

Comments

comments


Jonas Plum

 
En ung fyr fra det Nordjyske. Vokset op med spil lige fra Commedore 64 og til nutidens konsoller. Elsker et fedt action spil, men er ikke tøven med spil fra alle genre. Er en gut med lidt for mange spil og alt for lidt tid. Arbejder til daglig med videoproduktion og er ved at afprøve vande med spil udvikling. Find mig på instagram/jonasplum


0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment