Nyheder og anmeldelser af spil til PC, Xbox, PlayStation, iPad, Android, iPhone og Wii U.

 


 
Seneste nyt
 

Spiludvikling indtager en af Danmarks ældste højskoler

 

0
Posted 28. juli 2015 by

Ville Grundtvig have spillet computerspil, hvis han havde levet i dag? Spørger man lederen af den nye spillinje på Askov Højskole, Jesper Krogh Kristiansen, er svaret et rungende ‘ja!’: “Computerspil er lige så meget kultur som højskolesang eller litteratur og i høj grad en del af den almene dannelse i det samfund, vi lever i i dag.”

Spil er i dag en af de kulturformer, som den gennemsnitlige dansker bruger allermest tid på. Til gengæld er der ikke mange muligheder for at få lov til at beskæftige sig med spil som kulturmedie og fordybe sig i, hvordan spil fungerer, og hvordan man laver dem selv. Det har Askov Højskole tænkt sig at lave om på nu, når en ny spillinje med den officielle titel “Askov School of Game Design” debuterer dette efterår.

“Først og fremmest skal vi lave en masse spil,” fortæller Jesper Krogh Kristiansen om den nye linje. “Men vi kommer også til at snakke rigtig meget om, hvordan spil fungerer, og hvordan de er skruet sammen. For det er i sidste ende også en forudsætning for selv at kunne lave de bedst mulige spil.”

Teknikken ingen hindring
Som udgangspunkt er der ingen tekniske forudsætninger for at blive optaget på den nye linje. “Fokus er på selve spildesignet,” forklarer Jesper Krogh Kristiansen. “Selvfølgelig spiller det tekniske også en rolle, men vi kommer til at introducere det gradvist, så alle har mulighed for at være med.”

Efterhånden som eleverne bliver introduceret for teknikken, vil de i løbet af kurset stifte bekendtskab med både fiktionsværktøjet Twine, den simple spileditor Game Maker og ikke mindst den ekstremt populære danskudviklede spil-engine Unity3D, som bruges af professionelle udviklere verden over.

Et forspring til fremtiden
Den nye spillinje kommer også til at spille sammen med de øvrige linjer på Askov Højskole. Således er der blandt andet allerede planlagt et forløb om nyhedsspil som en del af Askov School of Game Design. Her kan man nemlig trække på den store ekspertise, som en af skolens andre populære linjer, journalistlinjen, kan levere.

Det nye spilkursus varer lidt under et halvt år, så det er ikke tid nok til, at man kan blive fuldbefaren spiludvikler, forklarer Jesper Krogh Kristiansen. Men det kan blive en god start. “Målet er at give alle eleverne et sted at starte og nogle basale redskaber, de kan bruge til selv at arbejde videre med spiludvikling. Enten på egen hånd, eller hvis de vælger at gå efter en længere uddannelse inden for feltet. Så har man altså et lille forspring.”

For yderligere information om den nye spillinje, kontakt:

Hovedfagsleder, Jesper Krogh Kristiansen på jesper@electricbloo.com

Forstander, Jørgen Kløve på jk@askov-hojskole.dk eller 76 96 18 00

Comments

comments


Jan Bo Kristensen

 
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer med Destiny på PS4 som passion. Afhængig af platform er mit gamertag enten Durazell eller Durazell_DK. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på mange forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de event vi deltager i. Tak fordi du kiggede forbi.


0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment