Da vi anmelde Star Wars: Jedi Challenges så var det næsten givet på forhånd at der ville komme indhold fra den nye Star Wars film The Last Jedi. Selvfølgelig først når filmen er udkommet og nu er annonceringen så ude. Der bliver masser af spændende elementer incl. en helt ny planet. Vi har sakset pressemeddelelsen:

Disney, Lucasfilm og Lenovo præsenterede i dag en ny indholdsopdatering til Star Wars: Jedi Challenges. Udvidelsen omfatter en ny planet og karakterer fra Star Wars: The Last Jedi og er den første siden november-lanceringen af produktet. Opdateringen er tilgængelig gratis via en opdatering til Star Wars: Jedi Challenges mobil-appen.

Opdateringen inkluderer:

  • Nye lyssværdsdueller – Spillere kan nu kæmpe mod to elite ‘Praetorian Guards’ fra The Last Jedi. Det er første gang Jedi Challenges-spillere får mulighed for at kæmpe mod to karakterer på samme tid.
  • Ny planet til strategisk kamp – Tre spændende, nye niveauer af strategisk kamp på Crait – en helt ny planet, der debuterer i filmen – kommer med opdateringen. Bekæmp nye fjender og fartøjer, herunder den formidable First Order AT-M6 walker.
  • Nyt indhold i ‘Assault mode’ – Alle nye fjender og niveauer vil blive introduceret, herunder også ’First Order Stormtrooper Executioner’ og ’Riot Control Stormtrooper’.
  • Introduktion af ‘Porgs’ Spillere vil blive belønnet med deres yndlings ’porgs’ i augmented reality.

The Last Jedi-opdateringen vil være tilgængelig i Star Wars: Jedi Challenges mobil-appen i januar 2018.