ViewSonic ELITE er et nyt undermærke bestående af førsteklasses gamingprodukter udviklet i samarbejde med udvalgte hardware- og softwarepartnere

ViewSonic lancerer et nyt undermærke af professionelle gamingmonitorer. ViewSonic ELITE er baseret på flere årtiers ekspertise inden for displayteknologi og produkterne i ELITE-serien er kendetegnet af et stilrent og praktisk design med gameren i fokus.

ViewSonic ELITE introduceres i form af to nye gamingmonitorer: XG240R og XG350R-C, de første monitorer med RGB-belysning der kan tilpasses og synkroniseres med andre gamingprodukter på tværs af en række partnere via deres software.

XG240R
ViewSonic XG240R er den første 24-tommers monitor under ViewSonic Elite undermærket. XG240R er en lynhurtig gamingmonitor med ydeevne på professionelt e-sportsniveau og integreret RGB-belysning der kan tilpasses. Monitoren har Full HD 1080P-opløsning og en opdateringshastighed på 144 Hz, en responstid på 1 ms og understøtter AMD FreeSync for at sikre en gnidningsfri gamingoplevelse.

XG350R-C
Med en størrelse på 35 tommer, en krumning på 1800R, WQHD-opløsning (3440×1440), justerbar RGB-belysning og AMD FreeSync er XG350R-C den primære buede ultra-wide gamingmonitor i ViewSonic ELITE-serien. Med den egenudviklede SonicExpert-lydteknologi kan lyden matche den fremragende billedkvalitet og sammen med det ekstra brede billedfelt sikre en omsluttende og virkelighedstro gamingoplevelse.

Både XG240R og XG350R-C har HDMI- og DisplayPort-stik samt flere USB 3.0-indgange og indbyggede højttalere. Monitorerne kan vippes og roteres for at sikre korrekt ergonomi og behagelig gaming i timevis.

“Lanceringen af ViewSonic ELITE demonstrerer udviklingen af vores gamingmonitorer, både hvad angår design og funktionalitet. ELITE-serien kendetegnes af de nyeste teknologier, og den performance som gamere har brug for, så de bare kan nyde deres spiloplevelser” fortæller Stefan Dahlqvist, Nordic Regional Manager hos ViewSonic.

ViewSonic ELITE samarbejder desuden med en række producenter af pc-komponenter for at sikre kompatibilitet mellem ViewSonic ELITE RGB-monitorer og partnernes software til at styre RGB-belysning. Dermed understreger ViewSonic ELITE sin hensigt om at give gamere fuld kontrol, der ikke begrænser dem til blot ét økosystem.

ViewSonic ELITE har i øjeblikket følgende RGB-softwarepartnere:

ViewSonic ELITE vil kunne opleves sammen med en række gamingpartnere på diverse gamingmesser globalt, og ViewSonic vil desuden deltage i community-baserede velgørenhedsarrangementer for at promovere gaming og inklusion.

Pris og tilgængelighed

ViewSonic ELITE XG240R og XG350R-C vil kunne købes fra februar 2019 til hhv. DKK 2490,- og DKK 6690,- inklusive moms.