Preview: Mafia 2
Skrevet af Jesper Nielsen    Søndag, 18. april 2010 15:05   
Mafia_2_Top2

”Mafia er en fællesbetegnelse for organiseret kriminalitet, ofte med udspring i nationale eller demografiske grupper.” Sådan står der hvis man søger på ”Mafia” i Wikipedia, og det er ligeledes den kultur du træder ind i, i 2K Czech’s kommende efterfølger til deres 2002 klassiker ”Mafia: The City of Lost Heaven”



Mafia 2 finder sted i den fiktive by Empire Bay, som er bygget op omkring byer som New York City og Chicago. Historien strækker sig fra 1945 til 1955 hvor du som den unge Vito Scaletta vender hjem fra den just overståede krig som du har deltaget i for at slippe for fængselsstraf grundet et bankrøveri. Du genforenes med din bror Joe Barbaro, og der går ikke længe før i dedikerer jeres liv til kriminalitet og nemme penge. Herefter går det stærkt. Henry Tomasino og senere Eddie Scarpa, introducerer dig og din bror til familien Clemente, som præsenterer jer for et liv med organiseret kriminalitet, hvor magt og penge har alt at skulle sige om din status som mafia-familie.


Mafia_2_Preview_2


Har du spillet Mafia: The City of Lost Heaven, så har du en nogenlunde fornemmelse af hvordan Mafia 2 vil fungere. Dog vil Mafia 2 være et komplet enkeltstående spil uden umiddelbare relationer til sin forgænger. Mafia 2 er et 3. person sandkasse action-shooter i stil med GTA. Empire Bay består af godt og vel 125,000 km2 som du som spiller frit kan udforske fra spillets begyndelse. Tilbage i 2002 da det første Mafia så dagens lys, var cover-systemer et stort set ukendt begreb. Men vi kan heldigvis med Mafia 2, se frem til et fuldt integreret cover-system, i stedet for den gamle ”duck and cover” metode som var nødvendig i forgængeren. Fans af serien vil glæde sig over at se våben som Thompson M1928 og Colt 1911 være tilbage i Mafia 2, men nye våben fra Anden Verdenskrigs tiden vil selvfølgelig også være at finde. Ydermere vil spillet indeholde intet mindre end omkring 50 forskellige køretøjer, som kan udnyttes på hver deres måde.

 

Mafia 2 vil udelukkende kører på spillets in-game grafikmotor, hvad end det er mellemsekvenser eller reelt gameplay, og hvor det første Mafia have et manuskript bestående af 400 sider, kan vi i Mafia 2, se frem til en fyldig og nervepirrende historie med et manuskript på 700 sider. Både spillets historie og generelle look vil være langt mere dystert, brutalt og ikke mindst realistisk, end hvad vi så i forgængeren, som 2K Czech selv har beskrevet som værende en hyldest til gamle mafiafilm.

Mafia_2_Preview_1


Forventningerne til Mafia 2 er trods den sparsomme information om spillet, stadig skyhøje, og det bliver interessant at se hvordan den nye tidsperiode klæder serien, og om udviklerne har kunne fange den samme fantastiske stemning som det første Mafia fik så stor ros for. Desværre skal vi vente helt til den 27. august, med at hælde olie i håret, klæde os i jakkesæt og lade vores Tommygun, i selskab med familien Clemente.

 

Mafia 2 udkommer til Xbox 360, PS3 og PC

Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com
 

Kommentarer: 

 
# tue69 18/04-10 16:32
Lyder slet slet ikke dårligt - en god måde at bruge masser af timer på
 
 
# mORTEN 18/04-10 19:53
Super lækkert! Jeg glæder mig helt vildt til ay prøve det. 1'eren var en fryd for øjet!
 
 
+1 # tobias1690 19/04-10 17:01
"hvor du som den unge Vito Scaletta"
Det navn har vi vist hørt før :)
 
 
# Jesper Nielsen 20/04-10 11:09
Haha, ja kan være man ender som Don Vito!!! xD