| Preview: Terra Militaris | |
|
 Det er snart seks år siden at Blizzard Entertainment indsatte sig selv som kongerne af onlinerollespil med deres ekstremt populære World of Warcraft. Meget er sket siden da. Andre rollespil er kommet og gået, men på tronen over virtuelle fantasiverdener sidder stadig Blizzard, der med deres tredje udvidelsespakke Cataclysm lige om hjørnet, tydeligvis agter at blive siddende på magten så længe som overhovedet muligt. Med en mastodont som Blizzard på magten, er det ikke underligt at mange nye hold af udviklere er begyndt at kigge sig omkring efter nye muligheder for at skabe det som de mener måtte være fremtidens onlinespil. Runescape, Adventure Quest og Ogame har prøvet. Nu er tiden kommet til europæiske Gala Networks, der netop har fyret op for den lukkede beta af deres nyeste strategispil Terra Militaris. Et spil som jeg har fået lov at gå i dybden med. Terra Militaris betyder noget i stil med ”Den uopdagede jords militær” hvilket meget godt opsummerer hvad spillet handler om. Som nyslået general for det romerske, egyptiske, kinesiske eller persiske imperium får du tjansen at bygge en storslået by, samt vigtigere endnu, at etablere en hær som kan beskytte den. Hver af de fire nationer har unikke egenskaber at tilbyde dig som deres general. Eksempelvis er romerne berygtede for deres toptrænede gladiatorer, mens du som persisk hærfører har mulighed for at trampe dine modstandere ned med enorme kampelefanter. Valget af fraktion er på nuværende tidspunkt dog ikke altafgørende, men man kan håbe at holdenes styrker og svagheder vil blive mere udspecificeret hen ad vejen. Hverken Rom eller nogen anden stor by blev bygget på en enkelt dag, men heldigvis er det at starte sin egen, ikke særligt svært i Terra Militaris. Fra starten af bliver du fodret godt op med forskellige nemme, men alligevel tilpas tidskrævende opgaver som overordnet tjener den funktion at introducere dig til spillets forskellige begreber og funktioner. Er du bekendt med strategispil er der dog næppe nogle tiltag som vil komme bag på dig. Foruden råstofferne metal, træ og sten, skal dine mænd have mad for at bygge de bygninger som du ønsker i din by. At bygge en barak eller en handelsstation er i starten en nem og kort process, men med tiden tager det flere timer, hvis ikke dage, at optimere byen. Heldigvis er der til at starte med, en del andet at tage sig af imens. Skovene omkring din by er fuldt med ubudne gæster som helt skal jages væk og til dette skal du bruge en hær af soldater. Fra starten af vil du, foruden din general, ikke have adgang til andet end de simpleste kamptropper, men med tiden vil du, afhængig af hvilket land du repræsenterer, få adgang til bueskyttere, kavaleri og elitesoldater af den ene eller anden art. Fjenderne, som består af alt lige fra arrige vildsvin til luskede landevejsrøvere til vildfarne myreslugere(!), bekæmpes alle i real-tids kampe, som du dog kan bede computeren om at udkæmpe, hvis du ikke selv gider. Gameplayet i disse kampe fremstår som en hybrid mellem Heroes og Warcraft. Desværre uden at nærmere sig nogen af dem i kvalitet og styrke. Du kæmper altid på den samme bane og starter altid det samme sted på kortet. Når du så først har lignet dine mænd op, er det bare at vente på at fjenderne styrter hovedkulds ind i dig, og så må du jo ellers bare håbe på at resultatet er positivt.  Ret skal dog være ret og en god strateg vil også altid vinde over den dårlige, men på nuværende tidspunkt har tropperne for få taktiske muligheder og for få specialangreb, så man kan ikke rigtig undgå at føle sig lidt udenfor, og måske endda en smule ligeglad når de virtuelle styrker støder sammen i monotone slag, der dog er godt animeret, navnlig når man tænker på at det hele foregår over nettet. Hver kamp du deltager i belønner dig med en håndfuld og føde, men vigtigst af alt, giver det din helt erfaringspoint. Med tiden vil han/hun stige i level og få adgang til nye våben og beklædningsdele som gør dem mere hårdføre og som endda kan tilføre dem ekstraordinære evner. Selvsagt giver stærkere fjender flere erfaringspoint, og derfor kan det være meget fristende at give sig i kast med de hårde fjender fra starten af, men med de meget begrænsede midler du som spiller er givet, kan kampen hurtigt vende og før du har set dig om har din spæde hær måske fået klø af en bande stygtudseende myreslugere! Overalt i Terra Militaris mødes du af veludførte animationer og et overordnet flot design af bygninger, natur og karakterer. At diverse dialoger og menuer så er fyldt med slåfejl og at UI’en kan synes lidt gnidret er naturligvis irriterende, men det er alt sammen noget som der kan, og forhåbentlig vil blive rettet op senere hen ad vejen. Måden hvorpå du kan overvåge og administrere din by er delt op i tre. Under menuen ”City” følger du byen helt tæt på. Her kan du opgradere bygninger og igangsætte forskellige produktioner med henblik på eksempelvis at rekruttere soldater eller at forbedre deres våben. I første omgang var jeg meget omhyggelig med hvor og hvordan jeg placerede bygningerne, men det gik hurtigt op for mig at dette er totalt ligegyldigt. Det er ærgrer mig lidt at man på ingen måde belønnes for at bygge byen på taktisk eller realistisk vis, for hvor mange byer har du indtaget hvor down-town centrum bestod af en stald og to huse? Klikker du på menuen ”Region” zoomer vi lidt ud på kortet. Nu er byen samlet som et stort element og rundt om det er bække, bjerge, dale, skove og andre naturskønne faciliteter. Desværre har ingen af dem på nuværende tidspunkt nogen funktion, men det har minerne, stenbrudene, savværket og gårdene som du også kan se på Region-kortet, i høj grad. Det er nemlig igennem dem at du får adgang til de forskellige råstoffer som du skal bruge i spillet. Som bygningerne i byen, kan disse også opgraderes hen ad vejen og dette tager, som bygningerne i byen, og en del tid. På Region-kortet ser du også de nærmeste fjender og det er oplagt at forsøge at nedkæmpe disse for nemme erfaringspoint, da fjenderne aldrig ophører med at spawne. Den sidste fane hedder ”World”. Den minder i høj grad om Region, men nu er hele kortet delt op i et isometrisk mønster, altså rudeformede tern som alle har deres unikke koordinater. Disse tern kan indtages og overtages og man kan blandt andet bygge templer på dem, for at udvide sit renommé og sætte sig i respekt hos andre spillere. Alt dette har dog på den eller anden måde optrådt før i onlinespil. Hvad der virkelig imponerede mig og som for alvor overbeviste mig om at der må være en fremtid for Terra Militaris er Arena-systemet. For en beskeden virtuel sum kan du deltage i forskellige former for arenakampe. Efter at have betalt bliver du skrevet op i en kø og efter bare få minutter, hvis ikke sekunder bliver du så tilbudt en kamp imod en anden spiller. Her gælder det bare om at finde de stærke tropper frem, for det er begrænset hvad du har at tabe. Enhver soldat der måtte blive nedlagt i en arenakamp, liver nemlig op idet kampen er ovre og på den måde kan man altså kæmpe mod andre for sjov eller for at afprøve nye taktikker. Det er et rigtig godt tiltag som virkelig viser at Terra Militaris er et ambitiøst spil som ikke bare prøver at hive penge op ad lommen på dig.  Alligevel er der lige nu en stor, stor mangel i Terra Militaris. En mangel som man muligvis først vil opdage efter at have spillet det i en uges tid, som jeg selv. Der er ganske enkelt alt for få opgaver at gå i gang med. Det meste af tiden kæmper du bare imod de samme ulve/grise/pindsvin/røvere fra helvede, imens at du venter på at din fire-timers bueopgradering bliver færdig. Ganske vidst har spillet et par missioner som kan klares dagligt, men det er stadig ikke nok til at holde dig fanget. Som sagt har jeg spillet Terra Militaris ihærdigt i en uges tid nu og lige så imponerende som det i starten syntes at være, lige så kedeligt bliver det desværre også efter et par dage. Det er noget der kan rettes op på, men det er essentielt at det bliver gjort, for uden noget at lave bliver det at spille Terra Militaris, noget med at logge ind, igangsætte produktionen af en timelang opgradering, for så at logge ud igen. Her skal dog alligevel huskes på at spillet stadig kører i beta-fasen. Endda den lukkede en af slagsen. Meget kan ske endnu og hvis blot udviklerne vil lytte til den kritik de måtte møde, så er jeg overbevist om at Terra Militaris kan blive en farlig tidsrøver for folk som arbejder meget ved computeren. |