gow_col_f

Chains of Olympus og Ghost of Sparta er to titler i God of War serien som tidligere er udgivet på PSP. De er nu kommet i en samlet pakke i HD med navnet God of War Collection 2. Begge titler repræsenterede på PSP seriens højdepunkt med både gameplay og underholdning. Kan vores gode ven Kratos stå distancen på PlayStation 3?

Som det lille klaptræ med GamersLounge G’et angiver, har vi denne gang også en videoanmeldelse. Foretrækker du at læse anmeldelsen findes den nedenfor.

http://www.youtube.com/watch?v=hTSKeSgBTWE

Kratos er en af de mest aggressive og vrede helte du kan rende ind i. Det har måske noget at gøre med at han i Gudernes tjeneste uheldigvis kom til at slå kone og barn ihjel. Selvom Kratos nu er en Gud så er der stadig nogle som skal betale for gammelt nag. Det er faktisk alt hvad du har behov for at vide omkring historien. Nu skal vi ud at slagte alle mulige onde fabel skabninger.

Det er gameplay i en nødeskal. Der er ikke nogle moraksle dilemmaer, nej der skal slås på tæven og hvis det bevæger sig så giv det et hug. Står det stille så giv det lige et hug for en sikkerheds skyld. Det er action hack’n’slash i bedste tegneserie form og her kan alle være med. Der er forskellige kombo’er som også kan mestres af en koordinationsmongol som mig. Det samme gælder muligheden for at undvige når fjender angriber. Du kommer hurtigt gennem hele repertoiret af knapper, og derfor er det et spil du let kan gå til og fra.  Det primære våben er ”Blades of Chaos”  som også er gennemgående for serie. Du finder nogle få andre våben gennem spillene, så der er lidt variation.

gow_col_02

Noget som også er et kendetegn for God of War serien er den udtalte anvendelse af Quick Time Events. For at dræbe store fjender afsluttes kampen altid med QTE. Det samme gør sig gældende for udfordringer, som er gemt rundt i spillet. Som de fleste andre mænd drømmer jeg om at have to kvinder – ikke engang på samme tid, bare i alt. Selv som gud går Kratos ikke af vejen for en lille hygge stund. Det kræver en hård QTE.

Der er selvfølgelig også magi og opgraderinger, så der skal også samles valuta. Det får du når du dræber fjender eller ved at finde skattekister som indeholder valuta. Det benyttes så til at opgraderer evner og våben. Det er hverken svært eller kompliceret og du når sagtens at få alt maxet inden du er igennem spillene.

gow_col_01

Grafikken blev meget rost på PSP og den klarer sig pænt i dette HD remake. Det er tydeligt at spillet aldrig har været designet til at blive blæst op i mange tommer HD. Det gør at grafikken til tider virker lidt kedeligt, de meget flotte omgivelser til trods. Den eneste anden ting som kan være irriterende er at de kameravinkler nogle gange gør det svært at se Kratos enten for fjender eller når han leger den gæve liansvinger George.

Alle gameplay elementer er justeret til perfektion og derfor bliver God of War en titel som leverer top underholdning. Der er nogle få ridser i lakken og det kan ikke overskygge at du let får 14 timer til at gå med at kæmpe dig vej gennem de to spil. Det låser op for mere underholdning og derfor ender God of War Collection 2 på et solidt 4tal. Rigtigt god fornøjelse.

Action, action og mere action

Masser af Quick Time Events

Gåder, opgaver og boss kampe

Grafikken virker lidt kedelig

Enkelte steder med dårlige kameravinkler