The Walking Dead instruktøren Robert Kirkman er tilbage. Denne gang er det dog ikke Zombier vi skal se nærmere på, men Dæmoner i stor stil. Byd stort velkommen til Outcast.

I Outcast følger vi seriens hovedperson Kyle Barnes som man nok vil se som en af de udstødte i serien. Han har oplevet utroligt meget i sin fortid, som man stille og roligt får åbnet op for når serien kommer godt i gang.

Men når man møder ham første gang, er det som den meget indelukkede person som kun passer sig selv og ser ikke andre. Men som tiden går, så bliver der hurtigt lavet om på det. For der sker mange mærkelige ting i området som folk ikke kan forklare.

Det som sker er at folk i byen bliver besat af dæmoner, og det er netop det som Kyle har oplevet da hans mor blev besat, og det var det som var en af grundende til han spærrede sig inde. Folk i byen er selvfølgelig ikke forstående over for hvad der sker, men Kyle finder ud af at præsten godt kender til hvad der sker.

Når man møder præsten undres man sig med det samme over hans sprogbrug. Det er ikke lige den slags sprog man er vant til en præst bruger. Men han har sine grunde til det, og han har kæmpet længe med dæmon uddrivelse længe.

Han slår sig så sammen med Kyle og de går så i gang med den store dæmon uddrivelse. Og vi kan med det samme sige, at det ikke er uden bump på vejen. For folkene i byen ser ikke det med dæmoner på samme måde som dem, så det giver en del problemer for det nye makkerpar.

Men som serien skrider frem, så får de flere og flere allierede, som er forstående over for det med dæmoner. Men det gør dog ikke problemerne mindre.

Der er selvfølgelig ingen ”opskrift” på hvordan man slipper af med disse besættelser af dæmoner, og jo længere ind i serien man kommer jo værre bliver det. Der sker så mange ting i serien. Og når man tror at nu kan det ikke blive værre, får den lige et hak mere.

Serien udvikler sig hele tiden, og man bliver mere og mere bidt af den jo mere man ser. Man har formået at lave en serie der sørger for at man bliver hængende, og gerne lige vil se et afsnit til. Problemet her bliver så nok at serien kun har 10 afsnit, så dem har man jo hurtigt set når de er så vanedannende som de er.

Dette skal ikke ses negativt, for det er det absolut ikke. Det gør bare at man glæder sig ekstra meget til sæson 2 kommer. For Outcast sæson 1 havde en afslutning der gør at man allerede sidder og venter på mere af den slags.

Det er nok ikke den store hemmelighed at serien ikke er for børn med den instruktør. Men selvom den ligger op til et brag af skræmmende effekter, er det heldigvis ikke så galt som det kan lyde.

Serien som helhed, har ikke den vildeste nytænkende historie, for det der sker har man set flere gange før. Men Robert Kirkman har formået at smede en serie sammen, som har alle de værdier en serie af den slags skal have, så den er stadig fuldendt og rammer plet.

Outcast er en serie der kan anbefales til de fleste som savner spænding, og en serie der fanger en med det samme. Vi sidder allerede og venter på sæson 2 nu.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægWii Karaoke U lukkes snart ned
Næste indlægLimitless Season 1 anmeldelse
Redaktør på GamersLounge. Kan nok ikke løbe fra, at jeg er bidt af en gal Playstation. Jeg har været helt vild med Playstation lige siden 1éren kom frem i sin tid. Ellers så har jeg nok haft alle de konsoller der har været værd at eje lige siden NES. Er vild med at spille stort set alle spil, men favoritterne er nok Final Fantasy serien. Er blevet lidt besat af Wii U, så det er min foretrukne spil platform for tiden, så måske er det nye tider for en gamer som mig, hvem ved :)
anmeldelse-outcast-saeson-1Outcast er en serie der kan anbefales til de fleste som savner spænding, og en serie der fanger en med det samme. Vi sidder allerede og venter på sæson 2 nu.