Nyheder og anmeldelser af spil til PC, Xbox, PlayStation, iPad, Android, iPhone og Wii U.

 


 
Seneste nyt
 

Starhawk

 

 
Overblik
 

Platform:
 
Genre:
 
PEGI:
 
Udgiver:
 
Udvikler: ,
 
Udgivet: 11. maj 2012
 
Spillere: 1 spiller, 2 spillere split-screen, online multiplayer
 
Vurdering
 
 
 
 
 
4/5


User Rating
no ratings yet

 

Det positive


Velfungerende mix af shooter og RTS, Høj teknisk kvalitet, Masser af muligheder, Noget af det bedste multiplayer.

Det negative


Grafikken og AI mangler kant.


Samlet vurdering

Starhawk virker som den ultimative multiplayer oplevelse på PlayStation 3, selvom spillet ikke presser konsollen til det yderste. Det er et spændende univers bygget over kendte og elskede elementer, hvor du hurtige finder dig godt tilpas. Dermed er der gode chancer for at Starhawk bliver en af de titler som massere af spillere bliver hængende ved. Det placerer Starhawk i toppen af skalaen med et stort 4-tal. Rigtigt god fornøjelse.

0
Posted 22. maj 2012 by

 
Anmeldelse
 
 

starhawk_00f

Starhawk er den seneste shooter eksklusivt til PlayStation 3. Spillet er udviklet af Lightbox Interactive som tidligere har givet os Warhawk og senest Twisted Metal. Lightbox har valgt at have en meget lang offentlig beta hvor den unikke spiloplevelse er blevet grundigt afprøvet inden den færdige titel blev udgivet, her i starten af maj.

Som det lille klaptræ med GamersLounge G’et angiver, har vi denne gang også en videoanmeldelse. Foretrækker du at læse anmeldelsen findes den nedenfor.

Selvom Starhawk er en shooter så har det også rigtigt mange elementer fra real time strategy (RTS) genren. Det er netop denne kombination som gør spiloplevelsen helt unik. Det er faktisk utroligt velfungerende selvom det lyder lidt underligt. Når du første gang starter på kampagne delen så virker det som et helt almindeligt tredje persons shooter, hvor kulissen er som taget ud af ”Cowboys vs. Aliens”. Det er støvede miljøer med små minebyer som udvinder Rift energi. Den blå energi har den uheldige sideeffekt at få mennesker til at mutere og så har vi to fraktioner, Outcasts og Rifters, som kæmper mod hinanden.

starhawk_04

Du er helten Emmett, som beskæftiger sig som dusørjæger og problemløser, i de små minebyer. I dit rumskib sidder din kollega Cutter, som udover at give taktiske informationer om slagmarken, også kan sende materiel ned til dig. Det er så her RTS elementet kommer ind. Emmett suger Rift energi til sig når han er tæt på en brøndboring. Energien kan så anvendes til at bygge forskellige konstruktioner. Det kan være en bunker med raketudstyr, et tårn med snigskytteriffel, en garage med en kampvogn eller en platform som giver dig en Hawk. Hawks er store mekaniske skeletter som er svært bevæbnet og som giver dig mulighed for at flyve rundt.

starhawk_01

Kampagnen tjener mest som en stor lektion i hvordan de forskellige ting anvendes. Der er masser af underholdning også selvom historien er noget tynd og lidt for let gennemskuelig. Det gør sådan set ikke så meget for hver mission kan glimrende stå alene. Den tåler også at blive spillet igennem flere gange, bare lige for at se om der skulle være en hurtigere metode. Nogle af de mest underholdende missioner er når du får adgang til en Hawk. Luftkampene er intense både når du skal angribe mål, undvige og manøvrere rundt mellem forhindringer. Fysikken, både når det gælder køretøjer, Hawks og personer, er utroligt velfungerende. Alt bliver vist i tredje person og du bliver hurtigt fortrolig med at skifte gnidningsløst mellem de forskellige enheder og våben. Det er tydeligt at erfaringerne fra betaen, som jeg har spillet en del, har givet anledning til justeringer i den endelige udgave af Starhawk.

starhawk_03

Multiplayer er et kapitel for sig. Det er uden sammenligning det spil som har de mest omfattende muligheder jeg længe har set. Der er selvfølgelig de helt almindelige multiplayer spiltyper, CTF, DM og så videre, hvor du frit kan vælge hvilke du ønsker at spille. Desuden kan du bygge din egen base, udforske de forskellige baner, oprette klaner, vælge co-op, låse op for flere kostumer og meget meget mere. Multiplayer er utroligt godt balanceret og for at vinde kræver det andet end at løbe ud og skyde til højre og venstre. Selv har jeg spillet en del Capture the flag og det er lige så sjovt at bygge og forsvare basen som det er at tage en Sidewinder og hente fjendens flag.

starhawk_06

Teknisk er det også en helstøbt oplevelse. Menuer er velfungerende og grafikken er flydende selvom det ikke er det mest imponerende jeg har set. Der er også masser af lydeffekter og stemmeskuespillet passer fint til historien. Samtidig er der nogle meget godt designede elementer som f.eks. split screen hvor hele skærmen udnyttes ved at vise det taktiske kort ved siden af det som den enkelte spiller ser. Sådan er der tænkt over mange de tekniske detaljer og det er med til at give den unikke spiloplevelse. Selvom du måske synes at min spillestil med at bombe din base fra afstand med en Ox kampvogn er irriterende, så kræver det ikke andet end én med et raketstyr at få mig sprængt i tusinde stykker. Så selvom nogle enheder har en utroligt ødelæggende ildkraft, så er ingen usårlige. Desværre er den kunstige intelligens gennem kampagnen ikke i samme kvalitet og rutinerede spillere kan med fordel øge sværhedsgraden for at få mere udfordring.

starhawk_08

Starhawk virker som den ultimative multiplayer oplevelse på PlayStation 3, selvom spillet ikke presser konsollen til det yderste. Det er et spændende univers bygget over kendte og elskede elementer, hvor du hurtige finder dig godt tilpas. Dermed er der gode chancer for at Starhawk bliver en af de titler som massere af spillere bliver hængende ved. Det placerer Starhawk i toppen af skalaen med et stort 4-tal. Rigtigt god fornøjelse.

Comments

comments


Jan Bo Kristensen

 
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer med Destiny på PS4 som passion. Afhængig af platform er mit gamertag enten Durazell eller Durazell_DK. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på mange forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de event vi deltager i. Tak fordi du kiggede forbi.


0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment