Nyheder og anmeldelser af spil til PC, Xbox, PlayStation, iPad, Android, iPhone og Wii U.

 


 
Seneste nyt
 

ARK: Survival Evolved anmeldelse

 

 
Overblik
 

Platform: , ,
 
Genre: ,
 
PEGI:
 
Udgiver:
 
Udvikler:
 
Udgivet: 29. August 2017
 
Spillere: 1 spiller og Multiplayer.
 
Vurdering
 
 
 
 
 
4.5/5


User Rating
1 total rating

 

Det positive


Spillet er lavet lige som man kunne ønske sig, og det har uendeligt levetid, hvis man er til den genre.

Det negative


Oversættelsen af spillet fungerer ikke ordentligt, og spillet har nogle små nedbrud en gang imellem.


Samlet vurdering

Vi overlevede den vilde dinosaur tidsalder, og vi kan varmt anbefale Ark: Survival Evolved. Spillet har alt at byde på, og har oceaner af tid i sig.

0
Posted 30. august 2017 by

 
Anmeldelse
 
 
Kunne det ikke være fedt at tage en lille smuttur tilbage i tiden, og jage en masse dinosaurer? Dette er faktisk muligt. Vi ser nærmere på Ark: Survival Evolved som netop er landet i en fysisk udgave.

Vi har før set Ark: Survival Evolved som et fast spil på Steam i lang tid nu. Det har også været ude i en konsol version i et beta stadie. Men nu kan vi endelig fejrer at spillet har fået sin fysiske udgivelse på både konsoller og PC. Vi kigger nærmere på Playstation 4 versionen.

Når man starter et spil op, starter man ud med ingenting. Og vi mener ingenting. Du har kun lige det tøj på der dækker, det som det nu skal dække. Ellers så er det bare at starte op lige fra begyndelsen, hvor man er havnet et sted man intet aner om.

Hoved essensen i spillet er man skal overleve på et af de 3 steder (områder om man vil), hvor man selv anskaffer sig alt hvad man kan tænke sig til. Man starter selvfølgelig ud i det små, ved at bruge sine bare næver til at samle nogle småmaterialer, og slå et træ ned.

Når man har gjort det, så kan man få lavet en simpel hakke, så man kan komme i gang med at hakke i sten osv. For når man kan det, så kan der laves fakler, og det er der meget brug for i spillet. Lige for at komme ind på et sidespor, så kan vi råde alle til at få lavet de fakler inden det bliver mørkt, for gør man ikke det, så er man lost. Det lærte vi på den hårde måde.

Det som bliver det store trækplaster i Ark: Survival Evolved, er at man kan fange og tæmme sine egne dinosaurer, og det er en nødvendighed at gøre dette for at overleve. For når man har fået tæmmet en, så kan man bruge den til at beskytte dig imod alle de andre der er i området. For alle de dyr der er i spillet, er i bund og grund vilde. Der er selvfølgelig planteædere, og de gør dig ikke det vilde, hvis du ikke træder dem over fødderne.

Med tiden kan man også ride på de dyr man tæmmer, og det er der det bliver sjovt at vade rundt på de vildt store kort i spillet. For det skal lige siges, at dør man, så er det slut. Man starter forfra et tilfældigt sted på kortet, og man starter fra bunden igen. Så det er vigtigt at overleve, og det er ikke sjovt at løbe hele kortet igennem på sine flade konvolutter.

Overlevelsen i sig selv er også svær. For man skal tage højde for man selvfølgelig bliver sulten, og at der ikke lige er en pølsevogn i nærheden. Man skal tænke over hvad man spiser, for man kan også blive syg af det mad man spiser. Ud over det, så spiller varme, kulde, vandmangel osv. ind. Så der er en masse man skal have til at spille på én gang, for at få det hele til at hænge sammen i sidste ende.

Når man har fået styr på det med at overleve, så er det her at spillets potentiale viser sig. For man kan samle ind til at bygge alt man kan tænke sig til. Man kan bygge husly, inventar, tøj, våben og alt hjertet begærer. Det er næsten kun fantasien der sætter grænser, for listen over ting man kan bygge er meget stor.

Det eneste der sætter grænsen i ens bygge rus, er man selvfølgelig skal skaffe de materialer der skal til for at bygge det, og det er ikke sådan lige til. For hver slags materiale i spillet, har jo visse steder de skal findes. Og der er selvfølgelig ikke nogen retsnor for hvor de findes. Der er det op til en selv at finde ud af hvor de ting skal findes henne, og det er det som gør spillet så stort og lækkert som det er.

Der er ikke alle de hjælpemidler i spillet som man er vandt til, med et smart kort der viser hvor du skal hen, eller store guider der viser dig hvad du skal gøre. Man føler næsten at man er havnet på den øde ø selv, og man skal ud og finde ud af det hele, og ikke mindst finde ud af hvor det er man er havnet.

Dette miljø der er skabt i spillet, tager en tilbage til den dino tid, som der med det samme viser sig at være, lige som man kunne ønske det. Spillet er ikke en grafisk eksplosion af lækre pixels, men det er flot at se på, og man har fanget stemningen perfekt.

En ting der kan irritere ens øje, er at udvikleren har valgt at brugere (nok fra den tidlige adgang på Steam) kan hjælpe med oversættelsen af spillets tekstur. Dette er også et meget fedt konsept, men når måske 80% af spillet er Dansk, så ødelægger det desværre oplevelsen lidt når man falder over diverse ikke oversatte ord.

Vi overlevede den vilde dinosaur tidsalder, og vi kan varmt anbefale Ark: Survival Evolved. Spillet har alt at byde på, og har oceaner af tid i sig.

Vi kunne blive ved i uendelighed med at skrive om hvad Ark: Survival Evolved har at byde på, for der dukker hele tiden nye ting op i spillet. Så er man bare den mindste smule fristet, så er det bare at løbe ned til den lokale spil pusher og få fat i spillet, for I vil ikke fortryde det.

Comments

comments


David Gohs

 

Redaktør på GamersLounge.

Kan nok ikke løbe fra, at jeg er bidt af en gal Playstation. Jeg har været helt vild med Playstation lige siden 1éren kom frem i sin tid. Ellers så har jeg nok haft alle de konsoller der har været værd at eje lige siden NES. Er vild med at spille stort set alle spil, men favoritterne er nok Final Fantasy serien.

Er blevet lidt besat af Wii U, så det er min foretrukne spil platform for tiden, så måske er det nye tider for en gamer som mig, hvem ved :)



0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment