Nyheder og anmeldelser af spil til PC, Xbox, PlayStation, iPad, Android, iPhone og Wii U.

 


 
Seneste nyt
 

Assassin’s Creed Rogue Remastered anmeldelse

 

 
Overblik
 

Platform: ,
 
Genre: ,
 
PEGI:
 
Udgiver:
 
Udvikler:
 
Udgivet: 20. marts 2018
 
Spillere: Singleplayer
 
Vurdering
 
 
 
 
 
3/5


User Rating
no ratings yet

 

Det positive


God historie! Spændende karakterer. At drage til søs er sjældent kedeligt.

Det negative


Ældre AC stil hvad angår AI, kampstil og gameplay. Underligt valg af spil til en remaster.


Samlet vurdering

Assassin’s Creed Rogue Remastered er et godt fiks for dig der er sulten efter mere oven på ‘Origins’. Selvom historien ikke er særlig lang, så finder du her en solid historie og en smuk verden at udforske. Du skal være forberedt på at vende tilbage til en tid, hvor gameplayet er markant anderledes end vi er vant til i dag. Det er dog et sjovt valg af spil der er blevet remastered til fordel for f.eks. AC III. Men ikke desto mindre er historien rigtig god og sammen med det ret vanedannende søgangs-gameplay, så skal man nok kunne presse en del timers sjov ud af spillet her.

0
Posted 20. marts 2018 by

 
Anmeldelse
 
 

Assassin’s Creed spillene har taget os med rundt i verdenen. Paris, Caribien, Italien og mange flere steder. På det seneste har man kunne opleve Egypten i Assassin’s Creed Origins som bød på en stor historie med nyt og frisk gameplay. Men er man hungrende efter mere og villig til at tage et tilbageblik på en tidligere historie, så er heldet med dig. I dag udkommer Assassin’s Creed Rogue Remastered der bygger bro mellem ‘Black Flag’ og ‘AC III’ som der udkom for nogle år siden. Hvordan er det at vende tilbage til en anden stil efter ‘Origins’? Er det turen værd? Her er vores anmeldelse af Assassin’s Creed Rogue Remastered på Xbox One.

Assassin’s Creed Rogue Remastered fortæller historien om Shay Patrick Cormac. En ung snigmorder der kommer til at opleve skyggesiden af broderskabet, hvilket sætter alt på spil. Han vender det hele ryggen og bliver en del af tempelriddernes sag. Det er en mørk og grum vej Shay må tage og alt er ikke sort og hvidt mere.

Når det kommer til Assassin’s Creed spillene, er det skønt med en afstikker der fortæller den anden sides historie. Shay bliver ikke alene foragtet af hvad snigmorderne gør og har af planer for menneskeheden, men også deres måde at gøre tingene på. Derfor skifter han  over til tempelridderne. Det er spændende at få historien fortalt set med de “ondes” øjne. Historien tager fat kort tid efter ‘Black Flag’ og slutter så hvor ‘AC III’ begynder. Du kommer til at opleve det kolde Nordamerika ude ved østkysten. New York er bare et af de steder du kommer til at bruge tid.

Historien er den korteste af alle spillene i serien. Det skal man dog ikke lade sig narre af, da fortællingen fra tempelriddernes side er ret så vel udført. Der er spændende karaterer og det er interessant at følge Shays mørke rejse. Udover selve historien er der selvfølgelig sidemissioner og så ellers bare ens vilje til at gennemføre spillet 100%. Her gælder bla. at man skal udføre missioner på bestemte måder og indsamle collectibles. Der er en del sidemissioner såsom udradering af bande kontrollerede områder, befrielse af soldater, jagte narhvaler eller ødelægge fæstninger. Man kan også opbygge sin egen flåde, der så kan sendes ud på togter eller søslag, dermed hjembringe vigtige ressourcer. Så der er da lidt ekstra at give sig til, udover selve historien.

Som altid skal du op i tårne, høje huse eller grene for at synkronisere.  På den måde kan du se flere informationer på dit kort. Afstandene er store, så derfor er det rigtig rart med muligheden for at hurtigrejse imellem punkter, eftersom de bliver lukket op. Du har dit skib Morrigan at sejle rundt med, hvis man er mere til en smuk tur ud på vandet, fremfor at hurtigrejse. Den kan blive opgraderet løbende med nyt udseende og bedre våben. Det samme gælder for Shay selv, som kan få nye våben og kostumer.

Hvis man har spillet ‘Rogue’ da det udkom tilbage på PS3 og Xbox 360, er forandringer til at føle på. Der er kommet væsentlig bedre teksturer på overfladerne og det samme gælder lyssætningen. Ejer man en Xbox One X eller en PS4 Pro, så er der endnu mere at komme efter, da spillet er at spille i 4K. Dog er billedet låst fast på 30fps. Som noget ekstra til AC fans, så er der lidt nyt at hente i form af kostumer og våben fra tidligere spil via Ubisoft platformen Uplay. Du kan klæde Shay på med tøj fra bla. ‘Syndicate’, ‘Unity’ og ‘Origins’.

Men man skal ikke frovente den helt store “revamp” i ‘Rogue’ da spillet er af ældre dato. Det er de samme kampteknikker som du kender det fra de gamle Assassin’s Creed spil. Styringen kan virke kluntet og fjenders kunstige intelligens er helt til grin. Det er svært at vende tilbage til den gamle stil, når man har haft godt gang i ‘Origins’. Det kræver tilvending.

Assassin’s Creed Rogue Remastered er et godt fiks for dig der er sulten efter mere oven på ‘Origins’. Selvom historien ikke er særlig lang, så finder du her en solid historie og en smuk verden at udforske. Du skal være forberedt på at vende tilbage til en tid, hvor gameplayet er markant anderledes end vi er vant til i dag. Det er dog et sjovt valg af spil der er blevet remastered til fordel for f.eks. AC III. Men ikke desto mindre er historien rigtig god og sammen med det ret vanedannende søgangs-gameplay, så skal man nok kunne presse en del timers sjov ud af spillet her.

Lige nu kan du erhverve Assassin’s Creed Rogue Remastered til PS4 og Xbox One.

Comments

comments


Jonas Plum

 
En ung fyr fra det Nordjyske. Vokset op med spil lige fra Commedore 64 og til nutidens konsoller. Elsker et fedt action spil, men er ikke tøven med spil fra alle genre. Er en gut med lidt for mange spil og alt for lidt tid. Arbejder til daglig med videoproduktion og er ved at afprøve vande med spil udvikling. Find mig på instagram/jonasplum


0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment