Attack on Titan 2! Koei Tecmo, giganten bag de populærer warriors spil, er endnu engang ude med en titel, med det pureste fanservice! I Attack on Titan 2 kan du være alle favoritterne såsom Mikasa, Eren, Sasha, Armin, Levi – YOU NAME IT! Men den første tanke jeg havde var dog, fedt! Et Warriors spil med AoT, det giver mening.
Nej, det giver ikke mening. – Til de som ikke har set animeen eller læst mangaen, så kæmper menneskerne mod titanerne, ved hjælp af et værktøj kaldet “Omni-directional mobility gear” forkortet til ODM. Dette værktøj gør menneskene i stand til, at “flyve” rundt om bygninger, titaner mm, for til sidst at hakke titanerne i nakken. Så hvordan har vores Hack’n’slash og Beat’m’Up ekspert Koei Tecmo båret sig ad med det? –

– Fandens godt! Men forklaring følger…

Spillet er propfyldt med action, hurtig tænkning og valg – som får kampene til, at virke varieret, stressende og meget belløndende. Spillets historie er bygget ud fra mangaen, men den er tilpasset, så der er plads til spillerens helt egen avatar. Man skal nemlig gå på Titan-slagter kursus, sammen med de andre helte.

Der er en tutorial i starten, hvor man bliver en en kadet. Her lærer man, hvordan spillets mechanics virker, samt hvordan du bruger dit hold, og dine items. Når man så består eksamen, så bliver man indelt i en ud af 3 forskellige korpser. Spillet vælger selvfølgelig for én. Her begynder modstanden!

Som nævnt tidligere, så er spillet meget stressende – i starten. Det er stadig lidt svært at styre, og titanerne opfører sig meget forskelligt. Så det er bare om, at lære det. Når det så endelig begynder at give mening, og man har været byen rundt for, at fælde de hæslige titaner, begynder de “underlige” så at komme.
De går under navnet “abnormals” (uregelmæssig), som passer meget godt. De har ikke som sådan en fast natur, de er meget abstrakte og tager noget tid at forstå. Men det føles fantastisk, når de endelig er ude af spillet.

En interessant mechanic bliver introduceret senere, her får man adgang til en netkanon som gør, at man kan fange titanerne. Dette kan dog først gøres, når man har kappet benene af dem. Når man så har fanget titanerne, har man mulighed for, at se dem i et album. – Samtidig, kan man spille som dem, i en speciel gamemode. Når man er en titan, skal man ødelægge byen samt æde så mange borgere som muligt, på tid. Det er dog nemmere sagt end gjort. Eren render også rundt i byen, som titan form, og han er en rimelig hård negl. Det handler om, at flygte, så snart han er i nærheden.

Dette betyder dog også, at man kan fange alle de forskellige titaner der er i spillet (med undtagelse af få). Dette giver spilleren mulighed for, at være Titámon træner, og fange dem alle!

Attack on Titan 2 er på mange måder en interessant form for hack’n’slash. Det er ikke bare meningsløs button mashing – selvom det også kan være lækkert – men en strategisk oplevelse. Jeg ville gerne give spillet mere, men der er desværre nogle småting, som gør, at det trækker lidt ned.
For eksempel er kontrollen lidt skrøbelig, og ikke super tight. Selvfølgelig kan man blive god, men den er aldrig 100% perfekt. Det er generelt små ting, men det er ting der er en anelse irriterende.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægMega Man 11 udgivelses dato lækket ved et uheld
Næste indlægDillon’s Dead-Heat Breakers anmeldelse
Inkarneret Nintendo veteran. Jeg har altid elsket Nintendo, specifikt for Zelda franchisen. Jeg har været med på Nintendo-bøljen siden jeg var 4 år gammel - da jeg for første gang spillede Super Mario 64. Da Ocarina of Time så kom ud, fik jeg en metaforisk lussing, og blev for alvor bidt af spil verden. Siden da har jeg lagt mig ud med stort set alt gaming på markedet. Der er ikke en genre jeg foretrækker over en anden, da jeg mener at alle typer spil er et stykke kunst i sig selv, og bør opleves på godt og ondt. Giv mig lidt Fire Emblem, noget JRPG og noget Zelda, så skal jeg nok give dig en highfive!
attack-on-titan-2-anmeldelseAttack on Titan 2 er på mange måder en interessant form for hack'n'slash. Det er ikke bare meningsløs button mashing - selvom det også kan være lækkert - men en strategisk oplevelse. Hvis du er fan af hurtigt tænkning, spænding og blod - så er AOT2 noget for dig!