Nyheder og anmeldelser af spil til PC, Xbox, PlayStation, iPad, Android, iPhone og Wii U.

 


 
Seneste nyt
 

Borderlands 2

 
 
Overblik
 

Platform: , ,
 
Genre: ,
 
PEGI: , , ,
 
Udgiver:
 
Udvikler:
 
Udgivet: 21. september 2012
 
Spillere: 1-2 spillere. lokal co-op 2. System link 2-4. Online 2-4.
 
Vurdering
 
 
 
 
 
4/5


User Rating
2 total ratings

 

Det positive


Borderlands er tilbage med 4 spillers action extraordinaire ad libitum og forbedringer på (næsten) alle områder.

Det negative


Ingen nye idéer, overhovedet!


Samlet vurdering

Det er mig en gåde at Borderlands formel endnu ikke er blevet kopieret. Et førstepersons skydespil med tunge rollespilselementer, fokus på fede våben og 4 spillere i hedt teamwork. Der er ingen tvivl om at formlen virker og den alene gør Borderlands 2 værd at eje. Når det så er sagt, er her ikke meget nyt under solen og det er en skam, at ophavsmændene til en hel undergenre ikke selv formår at innovere i den. Hvis du elskede Borderlands 1 eller aldrig nåede at prøve det, skal du købe Borderlands 2 omgående! 4 flotte stjerner.

Posted 19. oktober 2012 by

 
Anmeldelse
 
 

 

Der er ingen tvivl om at formlen virker og den alene gør Borderlands 2 værd at eje.

Da Borderlands i sin tid blev annonceret var der ingen der forventede den helt store succes. Selv 2K havde nedjusteret forventningerne før udgivelsen og hele projektet lod til at blive en engangsforestilling. Det endte som bekendt med et kæmpe kult-hit, så nu er Gearbox vendt tilbage til grænselandet med både erfaringer og enorme forventninger i posen. Borderlands 2, mine damer og herrer.

 

Vi befinder os stadig på den lovløse og støvede planet pandora. Tingene har ændret sig, siden en flok ”vault-hunters” i sin tid fandt planetens største hemmelighed, begravet dybt under jorden. Det endte i ren skuffelse – både for personerne i handlingen, men så sandelig også for os spillere. Men ud af skuffelsens aske rejste sig nye muligheder med ”Eridium” – et dyrebart materiale, som benyttes til for eksempel våbenfremstilling. Lækre varer betyder selvfølgelig tilsvarende ubehagelige typer, som vil have fingre i det, og det er her vi møder spillets skurk, Handsome Jack. Han har sat sig for, i godhedens navn, at tæmme alle utæmmede dele af Pandora og hvis det betyder nogle tusind dødsfald hen ad vejen, so be it.

Elementerne spiller en større rolle denne gang

Man behøver som bekendt ikke rode med ting som allerede virker, men det er som om Gearbox har gået en tjekliste minutiøst igennem, rettet de fejl fans brokkede sig over i 1’eren og så efterladt det her. Historien og karaktererne er blevet mere vedkommende, der er flere fjendetyper med flere forskellige angrebsmønstre, udstyr med sjovere attributter, en bedre defineret karakterudvikling og flere forskellige områder at se. Ellers er det Borderlands 2, nøjagtigt som man kender det, uden overraskelser.

 

Missionerne er sjovere og mere opfindsomme denne gang, men man ved altid hvad man kan forvente. Verdenen føles meget rigid og jeg savner en ordentlig fysikmotor og mere dynamiske hændelser. Man har forsøgt at forbedre loot systemet, men det er endt i en halv løsning. Man får nu muligheden for at markere sit udstyr som ”junk” (eller favorit), men det kan man kun gøre fra menuen, hvilket tager det smarte ud af det – især da man alligevel skal sælge alle tingene enkeltvis. Man slipper altså ikke for at sidde og nærstudere stats og sammenligne dimser hele tiden. Havde man dog bare gjort det muligt at tilføje ting til ”junk” mens man samlede det op.  Til gengæld samler man nu ammunition og liv op automatisk, hvilket er en kærkommen ændring. Sanctuary er spillets hovedby (indbyggertal: 15 +1 robot) som har din personlige bankboks og en kiste hvor du kan placere ting du vil dele med dine andre figurer. Her kan du også ændre udseende – endnu en mindre forbedring, som desværre ikke er taget langt nok. Det gælder også køretøjerne, der stadig er omtrent lige så manøvrerbare som en kælk. Denne gang optjener man  også bad-ass points som bruges til at forbedre alt fra sigte til hvor hurtigt ens skjold genoplader. Forbedringerne virker på tværs af karakterer og gennemspilninger. Det er en lækker ting, for hvis man for eksempel starter forfra med en ny figur, føler man ikke at ens tidligere arbejde er gået til spilde.

Borderlands 2

Gunzerkeren kan dual-wielde hvilke som helst våben i nogle sekunder

Modsat sidst har Gearbox med Borderlands 2, været helt klar over den visuelle retning fra starten, så både miljøer og karakterer har en mere distinkt personlighed. Man slipper ikke for ørkenlandskaberne, men de bliver fint suppleret med lidt grønt, sneklædte bakker, industrielle områder og et fremtids Utopia. Der er stadig ingen dag/nat cyklus, men flere af områderne har dag/nat versioner. Stemmeskuespillet rammer plet. For nogle vil enkelte figurer, som for eksempel Tiny Tina, stå ud og være enten mægtigt underholdende eller lidt irriterende. For mig var sidstnævnte desværre gældende, men det er et spørgsmål om smag. Handsome Jack formår også at hidse én op på den rigtige måde og hælde benzin på historie-bålet. Musikken er intet mindre end fremragende og sparer overraskende på den ellers forventede Dub Step genre. Sprøde elektroniske rytmer som holder sig i baggrunden til der er action.

Det er mig en gåde at Borderlands formel endnu ikke er blevet kopieret. Et førstepersons skydespil med tunge rollespilselementer, fokus på fede våben og 4 spillere i hedt teamwork. Der er ingen tvivl om at formlen virker og den alene gør Borderlands 2 værd at eje. Når det så er sagt, er her ikke meget nyt under solen og det er en skam, at ophavsmændene til en hel undergenre ikke selv formår at innovere i den. Hvis du elskede Borderlands 1 eller aldrig nåede at prøve det, skal du købe Borderlands 2 omgående! 4 flotte stjerner.


Morten Lauritzen

 
Gamer lige nu: DmC, Bioshock Infinite, Spelunky (XBLA) Ser frem til: GTA5 og ny hardware!!


Kommentarer

  1. tue69 siger:

    Fremragende anmeldelse. Vi må også snart igang med det. :)

  2. Tusind tak makker.
    Ja, hvor bliver du efterhånden af?!

  3. Jeg er altid klar på Borderlands 2. Jeg har en Level 20 Necromancer som gerne skal nå level 50.

    1. Fedt – Christina er også klar og så var vi pludselig 4!