Nyheder og anmeldelser af spil til PC, Xbox, PlayStation, iPad, Android, iPhone og Wii U.

 


 
Seneste nyt
 

Call of Duty Black Ops II

 

 
Overblik
 

Platform: , ,
 
Genre: ,
 
PEGI: , , ,
 
Udgiver:
 
Udvikler:
 
Udgivet: 13. november 2012
 
Spillere: 1 spiller og online
 
Vurdering
 
 
 
 
 
3/5


User Rating
5 total ratings

 

Det positive


Klassisk Call of Duty med en kampagne med fuld knald og fantastiske scenerier. Multiplayer vil holde fans begejstrede i lang tid og for de mere hardcore er der også mere e-sport.

Det negative


Der mangler en gevaldig vitamin indsprøjtning både på den grafiske side og på den tekniske platform.


Samlet vurdering

Call of Duty Black Ops II er som et par gode sko du har haft i lang tid. Uanset hvad du har købt af nye sko, så er det en behagelig følelse at tage de gode gamle sko på. De passer perfekt og selvom de måske er lidt slidte er de altid dejlige at gå i en hel dag. Sådan har jeg det med Call of Duty, nogle foretrækker Infinity Wars udgave mens andre foretrækker Treyarch’s med zombier. Call of Duty Black Ops II er allerede en succes selvom nye spillere til serien nok har svært ved at forstå hvorfor. Call of Duty Black Ops II leverer nøjagtigt hvad der står på æsken og derfor kvitterer jeg med et stort 3-tal.

0
Posted 16. november 2012 by

 
Anmeldelse
 
 

Call of Duty Black Ops II, har ramt alle platforme, endda noget tidligere end den officielle udgivelsesdato. Det har nok ærgret mange trofaste fans, mig selv inklusive, som har forud for bl.a. at få Nuke Town banerne. Det betyder også, at den kommercielle succes allerede er i hus og at Activision igen slår alle tidligere rekorder. Nu er det så blevet tid til at vurderer hvordan Treyarch er sluppet fra dette års kommercielt største udgivelse.

Kavaleri

Activision har gennem en årrække haft to forskellige studier, Infinity Ward og Treyarch, til at konkurrerer om spillernes gunst. Det har givet to forskellige produkter, hvor hvert studie har tilført det de mener vil differentierer i kampen om at være bedst. Det er Treyarch der står for Black Ops II og deres signatur er zombier, mens begge udviklere  har en kampagne og selvfølgelig multiplayer.

Denne gang har Treyarch valgt at inkluderer to nye spiltyper nemlig Tranzit og Grief. Tranzit er solgt som en kampagne, hvor du skal kæmpe dig gennem forskellige områder. Du starter på en lille bane ved en bus, hvor du uden nogen forklaring, bliver angrebet af zombier. Hopper du på bussen får du meddelelsen ”Turn on the power”. Derfor kommer du til at løbe rundt og kigge på alt, fordi du skal stå lige foran den ting du skal bruge for at få mulighed for at anvende den. Når det lykkes kan du fortsætte til næste bane, hvor du igen løber rundt for at finde de pixels som Treyarch har valgt du skal finde. Det minder om Wolfenstein hvor du løber rundt og trykker på alle vægpaneler for at finde et hemmeligt område

Zombie time

Grief er multiplayer hvor du kæmper fire mod fire. Jeg har faktisk ikke fundet nogen tiltalende elementer ved denne spiltype, hvor du skal generer det modsatte hold. Deraf navnet Grief. Du skal overleve det andet hold og det eneste du kan gøre for at generer dem er at slå dem når de genopliver en hold kammerat eller stå i vejen så de ikke kan skyde en zombie. Det tager evigheder, fordi det andet hold skal være virkeligt ringe for at ikke at overleve lige så længe som dit eget. Dermed er jeg tilbage ved Survival, som er den klassiske spiltype og som stadig kan underholde selvom der ikke er nogen nævneværdig forskel til f.eks. World at War eller Black Ops. Hvis du er til zombier så er Survival med 3 venner stadig en klassiker, selvom det ikke slår præsidenterne fra Black Ops.

Mission loadout

Kampagnen foregår denne gang i fremtidens 2025 med tilbageblik til koldkrigs perioden. Det er set før og er en glimrende måde at binde en historie sammen på. Samtidig er der denne gang flere slutninger som afhænger af dine handlinger gennem kampagnen. Der er tre som jeg kategoriserer som en dårlig, en god og en rosenrød Disney slutning. Hovedparten af de beslutninger du tager har kun begrænset effekt som f.eks. ændret dialog eller ar på figurerne. Min første gennemspilning var noget af en skuffelse fordi jeg lagde en masse hårdt arbejde i at gøre alle de rigtige ting, og Treyarch kvitterede med den dårlige slutning. Det krævede noget Googeling at finde den ene ting som adskiller den dårlige slutning fra de to andre. Ser jeg bort fra denne del af spilmekanikken så er kampagnen som altid underholdende med stor variation. Jeg er specielt begejstret for de senere missioner i fremtiden, hvor alle de forskellige gadgets er tilgængelige. Det er fordi du har mulighed for at vælge dit loadout i den enkelte mission. Det er en fin detalje, selvom standard loadout mange gange er det mest effektive.

Indirekte kontrol

Den mærkeligste tilføjelse til kampagnen er stadig Strike Force. Der findes en række missioner hvor du skifter fra first person shooter til real time strategy med mulighed for direkte og indirekte kontrol. Det er da en meget sjov idé som desværre virker fuldstændig malplaceret, og teknisk set er meget mangelfuld. Hvis jeg ønskede at spille RTS så sat jeg ikke med Call of Duty Black Ops II, så havde jeg valgt Carrier Command. Missionerne er på tid og svarhedsgraden styres ved at lade AI’en floode dig med fjender. Det er en spilmekanik som stammer fra forrige årtusinde og som jeg ikke ønsker tilbage. Hver gang Strike Force dukker op som mulighed ved jeg det at 10 minutter af mit liv jeg aldrig får tilbage.

Point system

Multiplayer fungerer nøjagtigt som alle de forrige udgivelser i Call of Duty. Her er Black Ops II mest nye våben stat og nye baner, som denne gang virker større. Dermed åbnes der for flere taktiske muligheder og det er meget velfungerende. Der er ændret meget lidt på koden og derfor vil du også opleve de samme ting som tidligere udgivelser har kæmpet med, bl.a. spawn problematikken. Der er lavet et point system som skulle give mulighed for at vælge lige nøjagtigt det loadout og de perks du ønsker. I praksis er din fleksibilitet, at du for 2 point skal vælge et ekstra perk slot inden for de helt klassiske grupper. Der er altså intet mix and match, så du f.eks. kunne vælge tre perks fra samme gruppe og fire våben attachments. Dermed når dette initiativ ikke helt i mål, selvom det er en velkommen afveksling fra de mere rigide systemer.

Pwned

Noget som jeg er aldeles undrende over er manglen på Hardcore spiltyper. Der er kun 4 forkølede mens der er blevet plads til alle mulige  og umulige nye modes. Kill Confirmed, som har været en af det mest populære, mangler og derfor er man henvist til Deathmatch hvor man stadig skal vente 10-15 sekunder på at respawne. Generelt er Call of Duty Black Ops II multiplayer  nøjagtigt lige så velfungerende som forgængerne og det har en bred appel som kan ses i antallet af spillere online.

Call of Duty Black Ops II er som et par gode sko du har haft i lang tid. Uanset hvad du har købt af nye sko, så er det stadig en behagelig følelse at tage de gode gamle sko på. De passer perfekt og selvom de måske er lidt slidte er de altid dejlige at gå i, i en hel dag. Sådan har jeg det med Call of Duty, nogle foretrækker Infinity Wards udgave med Spec Ops, mens andre foretrækker Treyarch’s med zombier. Call of Duty Black Ops II er allerede en succes selvom nye spillere til serien nok har svært ved at forstå hvorfor. Call of Duty Black Ops II leverer nøjagtigt hvad der står på æsken og derfor kvitterer jeg med et stort 3-tal. God fornøjelse.

Spillet er anmeldt på Xbox 360 og er leveret som en promo af Activision.

Comments

comments


Jan Bo Kristensen

 
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer med Destiny på PS4 som passion. Afhængig af platform er mit gamertag enten Durazell eller Durazell_DK. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på mange forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de event vi deltager i. Tak fordi du kiggede forbi.


0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment