Nyheder og anmeldelser af spil til PC, Xbox, PlayStation, iPad, Android, iPhone og Wii U.

 


 
Seneste nyt
 

Call of Duty Black Ops III anmeldelse

 
 
Overblik
 

Platform: , , , ,
 
Genre:
 
PEGI:
 
Udgiver:
 
Udvikler:
 
Udgivet: 6. november 2015
 
Spillere: 1-4 spiller og multiplayer
 
Vurdering
 
 
 
 
 
4.5/5


User Rating
12 total ratings

 

Det positive


Det er 6 spil i et. To kampagner, to multiplayer, zombier og så Freerun.

Det negative


Det traditionelle system til at låse op for våben. Historien er enten hit eller miss.


Samlet vurdering

Activision og Treyarch siger at Call of Duty Black Ops III er tre spil i et. Det er jeg ikke enig i. Jeg mener det er 6 spil i et. To kampagner, to multiplayer, zombier og så Freerun. De tre år det har taget at udvikle har også tilført masser af nye idéer – også selvom ikke alle er velfungerende. Treyarch fastholder legende let Call of Duty’s position som King of Shooter.

0
Posted 16. november 2015 by

 
Anmeldelse
 
 

Call of Duty Black Ops III er det første spil hvor udviklerne bag, Treyarch, har fået 3 år. Dermed er det faktisk i 2012 vi sidst har set noget til Treyarch, mens Infinity Ward stod for Ghosts i 2013 og Sledgehammer for Advanced Warefare sidste år. Activision reklamerer med at det er hele tre spil i et: Kampagne, Zombier og Multiplayer. Faktisk synes jeg ikke at de er helt retfærdige ved sig selv for jeg synes faktisk der er meget mere end det.

cod bo3 02

Nytænkningen starter allerede inden spillet er installeret. Jeg foretrækker digital download så jeg ikke skal rode med medier. Det gælder også CoD. Det fylder lige omkring 47G så det tager lidt tid at hente. Det første der downloades er Zombie spiltypen som jeg kunne starte næsten med det samme. Så kom multiplayer og til sidst kampagnen. Lækkert at der bliver kælet for detaljerne. Skal sige at dette var på PlayStation 4 og at jeg ikke har testet det på andre platforme.

cod bo3 09

Det bliver aldrig en Call of Duty udgivelse uden en solid kampagne. Der hvor andre både sjusker med bane design og historie så er der andre boller på suppen hos Treyarch. De holder både fast ved den sædvanlige formular hvor der er døre som sparkes ned i slowmotion og on-rails sektioner med fly med uendeligt mange raketter og kugler. Samtidig har de formået at lave en overraskende dyb historie. I en nær fremtid, 2065, har videnskaben fundet ud af at integrere menneske og maskine i en grad så befolkning tigger videnskabsfolkene om at holde op. Den elektroniske integration mellem hjerne og computer giver dig også kybernetiske kræfter. De er ikke en del af intro’en så Cyber Core evnerne som de kaldes er et tilvalg du gør hvis du ønsker.

cod bo3 03

Du kan også vælge kønnet på helten og selvfølgelig afspejler mellemsekvenserne dine kosmetiske valgt af både helt, våben og kamoflage. Historien er noget dybere og mere specielt end nogen sinde før i CoD universet. Jeg kommer til at tænke på The Lawn Mover Man, og på den danske forfatter Niels E. Nielsen der lavede flere science fiction bøger. Specielt synes jeg bogen Kundskabens Træ, hvor individets viden overføres til krystaltræer ringer en klokke. Der er samtidig anvendt referencen Down the Rabit Hole, som bl.a. er brugt af C.S. Lewis. Husker du dine klassikere så starter Alice i Eventyrland med at hun drager ned i et kanin hul. Det er en rejse hvor du udforsker det ukendte og fremmede med din egen fantasi som drivkraft. Jeg synes de er sluppet rigtigt godt fra det.

cod bo3 01

Når du er færdig så kan du faktisk spille en anden kampagne hvor dele af historien er invaderet af zombier. Det gør det ikke meget lettere så jeg vil anbefale at du finder 3 andre da begge kampagner kan spilles som 4 spiller co-op.

cod bo3 05

Vil du fortsætte med at spille mod den glimrende kunstige intelligens så skal du have fat i zombie delen i Black Ops III. Det er også Treyarchs signatur spiltype og det er som altid underholdende. Der er tilføjet flere overnaturlige elementer hvor scenen er den fiktiv by Morg City i 1940’erne. Her bliver en gruppe af ikke særligt sympatiske karakterer sat sammen mod de endeløse horder af zombier. Har du den store digitale udgave så kan du også spille på banen Giants som er en moderne udgave af Der Riese hvor vi igen møder Dempsey, Nikolai, Richtofen og Takeo. Der er i stil med tidsperioden tilføjet tyggegummi og tyggegummi automater så du kan supplerer dine forsyninger.

cod bo3 08

Noget af det som jeg er mest begejstret for er de mange ændringer der er lavet til bevægelses systemet. Der er dobbelt hop, wall runs, slides og masser af andet. Det giver et meget flydende gameplay hvilket du tydeligt mærker i multiplayer. Inden vi så lige tager den del af festen så nående Treyarch også lige at lave deres egne Mirror’s Edge baner. Her har du mulighed for at øve dine færdigheder på baner med forskellige sværhedsgrad. Du løber, hopper, svømmer og slider dig gennem en bane for at få den hurtigste tid. Der er selvfølgelig ranglister så du kan sammenligne dig med dine venner. Du kan også vælge at styre direkte ind i multiplayer.

cod bo3 07

Multiplayer ligner sig selv. Der er våben loadouts, kill streak bonus og så er der lige proppet en specialist klasse på som afgør hvilken form for super evne du kan anvende. Der er masser af spiltyper hvor jeg som sædvanligt napper hard core. Der er varierende baner med våben og tilbehør nok til at holde de fleste beskæftiget i lang tid. Personligt synes jeg det er synd at Treyarch har valgt den gamle metode med at våben er låst til du når et givent level og at tilbehør til våbnet tilsvarende først låses op når du har opnået tilstrækkelig XP. Det giver en dårlig balance for spillere som ikke har masser af timer at lægge i spillet eller som kommer ind efter udgivelsen. Her havde jeg hellere set et system hvor du fik point og så valgfrit kunne låse det op du ønskede. Hvis du er i tvivl om hvad der passer dig bedst så synes jeg du skal spille Arena.

cod bo3 06

Arena er den helt nye konkurrence multiplayer hvor alt er låst op fra starten. Samtidig så har du et system hvor du kan stemme om udstyr som du enten ikke vil se eller som du ønsker at beskytte fra at blive stemt ud. Dermed kræver det du kan spille meget mere bredt og har to eller tre loadlouts du let kan ændre. Det er muligt at blokere for anvendelsen af både våben, kill streaks og specialist evner. Det er en ny elegant måde at tilgodese forskellige spille stile uden at det bliver et låst system. Når der sker udvikling af taktikker, våben balancering og nye baner så kan dette system sikre en fair konkurrence for alle deltagerne.

cod bo3 04

Går du med en kommentator i maven som kæmper for at komme ud så er Custom Games området lige noget for dig. Her kan du sætte din rolle til CodCaster så du er den kommentator der fortæller hvordan kampen skrider frem. Det er noget af en nyskabelse at have dette som en del af spillet, så det ikke skal sættes op med streams fra de enkelte deltagere. Det egner sig også glimrende til LAN partys og andre former for konkurrencer. Det vil også reducerer snyd. Kommentatoren kan gå ind og se hver enkelt spiller og lytte med til team chat. Dermed bliver det svært for alle dem som primært har skaffet sig et renommé online ved at snyde. Det er godt nyt til alle som kan lide konkurrence.

cod bo3 10

Teknisk set så er det en super oplevelse på PlayStation 4 som jeg har spilet på. Den dropper i kampagnen jævnligt billedfrekvensen under 60 pr. sekund men fastholder det sprøde billede med masser af detaljer i 1080p. Jeg har også haft en seance med Xbox One og må erkende at her er det skuffende. Billedfrekvensen varierer selvfølgelig også i kampagnen. Desværre når Xbox One aldrig over 900p (1280 x 900). Multiplayer er en anden historie her rammer PS4 stort set konstant 60 fps og 1080p mens XO igen halter noget efter. Det er nærmest overflødigt at sige at PC udgaven selvfølgelig i grafisk kvalitet er bedre end på konsollerne.

cod bo3 11

Activision og Treyarch siger at Call of Duty Black Ops III er tre spil i et. Det er jeg ikke enig i. Jeg mener det er 6 spil i et. To kampagner, to multiplayer, zombier og så Freerun. De tre år det har taget at udvikle har også tilført masser af nye idéer – også selvom ikke alle er velfungerende. Treyarch fastholder legende let Call of Duty’s position som King of Shooter. Rigtig god fornøjelse.

Comments

comments


Jan Bo Kristensen

 
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer med Destiny på PS4 som passion. Afhængig af platform er mit gamertag enten Durazell eller Durazell_DK. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på mange forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de event vi deltager i. Tak fordi du kiggede forbi.


0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment