Dead Effect 2 er udviklet og udgivet af BadFly Interactive. Der er nok ikke den store overraskelse at der er efterfølgeren til Dead Effect udgivet i efteråret 2013. Udgivelsen er startet som et mobilt spil til iOS og Android. Det er så efterfølgende porteret til PC. Det er samme historie med Dead Effect 2 som også først er udgivet til mobiler, så til PC og midt i januar 2017 er der så ude til konsoller. Vi har kigget på PlayStation 4 udgaven. Der er ca. 7 millioner download på tværs af platforme.

Det er eft sci-fi horror fps som foregår på et rumskib. Du vågner under mystiske omstændigheder på skibet og løber en rækker ærinder inden du selv skal ud. Det gør ikke noget du ikke har spillet det første spil. Der kommer en ganske kort indledning som, gætter jeg, skal binde handlingen fra det foregående sammen med denne. Så er det ellers bare om at komme i gang med at rydde skibet for zombier, mutanter, droner og andet godt der forsøger at slå dig og din backinggruppe ihjel.

Der er masser af underholdning at hente i skyde delen af gameplayet. Der er mange forskellige våben. Der er specielle evner som du kan udstyres med og så er der implantater som du kan blive opgraderet med. Ja det giver lidt sig selv fordi det er som sædvanlig et eksperiment der er gået frygteligt galt. I forhold til bare at finde nye våben og udstyr, så er det lagt en del kræfter ind i RPG elementerne. Det betyder også at de enkelte deles opgraderings træer er omfattende. Jeg har en tilfredsstillelse ved at surfe rundt mellem de mange forskellige muligheder der er for at tilpasse de dele du finder og køber. Timestop er en personligt favorit. Eller gælder det bare om at slå sig løs i den retning du brænder for.

>De enkelte baner er også glimrende designet. Der er selvfølgelig masser af ting som skal samles. Det er ligesom en del af at have RPG elementer. Jeg synes at banerne har en størrelse så jeg godt gider at checke alle hjørner uden at det føles som en kæmpe omvej. Bliver banerne for store så mister jeg hurtigt interessen for at gå det hele igennem. Jeg spiller primært et skydespil for at få lov til at skyde. Balancen mellem bane størrelse og udforskning i Dead Effect 2 er fin. På grafik og lydsiden så synes jeg også at BadFly Interactive slipper godt fra det.

Det er et indie studie med lige omkring 10 udviklere hvilket også betyder at der er en række elementer hvor der nødvendigvis skal spares. Så kigger du på dialogen og stemmeskuespillet så bliver det til tider ufrivilligt morsomt. Det har jeg faktiske ikke de store problemer med for hellere en god solid shooter oplevelse end at hele udviklings budgettet er gået til kendte skuespillere. Du skal også tænke på at det til PlayStation 4 er en titel som kan erhverves for kun 140 kr. Det eneste sted hvor jeg gerne så lidt mere tilpasning er når du vælger de forskellige opgraderinger og våben. Den måde det virker på er taget direkte fra mobil/PC og det er ikke helt så elegant med en kontroller.

Dead Effect 2 er en underholdende oplevelse for alle os som elsker at slappe af med en shooter. Jeg synes det er dejligt at se små udviklere udgive titler på konsol og prisen taget i betragtning er det en fin chance for at prøve noget andet. RPG elementer fungerer rigtigt godt og når først hele skibet er låst op er der masser af varierede missioner at begive sig ud på.

Tak til GAME PROMOTER og BadFly Intertainment for at gøre anmeldelsen mulig.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægVirtuos åbner studie i Paris
Næste indlægMorgan anmeldelse
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC, PS5 og Switch. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS2 og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.
dead-effect-2-anmeldelseDead Effect 2 er en underholdende oplevelse for alle os som elsker at slappe af med en shooter. Jeg synes det er dejligt at se små udviklere udgive titler på konsol og prisen taget i betragtning er det en fin chance for at prøve noget andet. RPG elementer fungerer rigtigt godt og når først hele skibet er låst op er der masser af varierede missioner at begive sig ud på.