Nyheder og anmeldelser af spil til PC, Xbox, PlayStation, iPad, Android, iPhone og Wii U.

 


 
Seneste nyt
 

Destiny 2 anmeldelse

 
 
Overblik
 

Udgiver:
 
Udvikler:
 
Udgivet: 6. september 2017
 
Spillere: 1, 3, 4 eller 6.
 
Vurdering
 
 
 
 
 
4/5


User Rating
no ratings yet

 

Det positive


Lækker helstøbt shooter oplevelse med masser af aktiviteter i smukt skabte områder

Det negative


Der skulle have være mere fokus på kvaliteten i end-game aktiviteterne


Samlet vurdering

Destiny 2 er en lækker shooter oplevelse med masser af varierede aktiviteter i smukt skabte omgivelser. Du kan være med uden at skulle grinde i timevis uge efter uge for at få lige det våben som kræves til den næste aktivitet. Det er så sket på bekostning af end-game indholdet hvor jeg forventer en højere teknisk kvalitet. Samtidig er idéen med labyrinten for at få raid loot bare dumt lavet. Der er så forbedret utroligt meget på det sociale element og hele clan siden er lækker. Dermed bliver Destiny 2 en solid og lækker shooter oplevelse.

0
Posted 27. september 2017 by

 
Anmeldelse
 
 

Destiny 2 har ramt fjerde uge og hovedparten af det annoncerede indhold er nu ude. Der er stadig aktiviteter som ikke er låst op bl.a. kommer raided først i en hard mode i oktober og Iron Banner kommer også først senere. Hvis du er helt ny spiller er du sikkert flintrende ligeglad. Det du behøver at vide er at Destiny er en first person shooter i et online univers med aktiviteter du kan spille alene eller sammen med andre.

Vi har tidligere lavet denne guide som hjælper nye spillere i gang og som forklarer ændringer fra Destiny 1 til efterfølgeren. Har du aldrig spillet Destiny så er Destiny 2 et glimrende sted at starte hvis du kan lide en god shooter. Der er masser af aktiviteter og et system hvor du får bedre og bedre våben og udstyr samtidig med at de enkelte aktiviteter bliver mere udfordrende. Du er blevet smidt ud af den sidste sikre by på Jorden af Calus der er en rigtig ubehagelig type. Han skal nedkæmpes hvilket tager dig på en tur rundt i solsystemet.

 

Det er helt klassisk med en kampagne hvor du flyver fra planet til planet hvorved du låser op for flere og flere områder. Hvert område indeholder masser af mindre aktiviteter. Der er kister som indeholder spillets valuta, Glimmer, og tokens. Når du har tilstrækkeligt mange tokens kan de veksles til våben og udstyr hos den som styrer området. De kaldes en NPC for Non Player Character, og er spillets måde at kommunikerer med dig som spillet. Det er faktisk bare en menu hvor der findes forskellige valgmuligheder. Det giver bare en større indlevelse.

Områder er utroligt smukke og varierede. Lige fra European Dead Zone (EDZ) som er lækker grøn til månen Titan hvor handlingen er henlagt til en række stormomsuste platforme i et frådende hav. Der findes forskellige racer som hver dominerer den enkelte planet. De kræver deres specielle tilgang for at nedkæmpe så du bliver gennem hele kampagnen udfordret uden at det bliver en uoverkommelig opgave. Som du opnår mere erfaring (Experience Points eller XP) får du adgang til bedre udstyr og våben i takt med at du stiger i level. Når du rammer Level 20 så ligger spillet for dine fødder og du kan begynde at vælge udstyr og våben som giver den bedste styrke. Forskellige aktiviteter har forskellige anbefalet styrke så du kan en idé om hvor svært det bliver.

Der findes side missioner som giver nye spændende våben, Lost Sectors hvor en speciel stærk fjende (en boss) bevogter en skattekiste. I denne kan du finde bl.a. engrammer som kan afkodes til udstyr, tokens og Glimmer. Hele denne del som typiske kaldes Player versus Environment (PvE) er enestående underholdende med masser af aktiviteter. Har du mod på en større udfordring så er den ultimative boss kamp det som kaldes et Raid.

Raid er en aktivitet hvor en række kampe (encounter) mod unikke fjender (boss’er) leder frem til en stor boss som typisk har en række forskellige faser i den afsluttende kamp. Gode raids forbereder spillerne på boss encounteret ved at træne forskellige spilmekanikker gennem de indledende runder. I Destiny 2 kaldes det første raid Leviathan og har runderne: Pleasure Gardens, Gauntlet, Royal Pool og Castellum. Det kulminerer i boss kampen Emperor Calus. Bortset fra Royal Gardens så er de enkelte encounters rigtigt godt skruet sammen. Erfarne Destiny spillere kan genkende nogle af spilmekanikken fra de raids der var i D1. Desværre er det hele ikke fryd og gammen.

Bungie giver ikke mulighed for at man kan gå til en menu (orbit) for at resette spilmekanikken hvis det går galt. Og det gør det ind imellem. De har valgt en metode hvor du pinedød skal igennem en labyrint som tager lige så lang tid som de enkelte encounters. Det er decideret dumt. Samtidig har det åbenbart knebet med at få folk så man har brugt en udvikler fra The Divison til at bestemme drop raten af ammunition. Derfor sker det ofte at flere spillere løber tør, hvilket er tåbeligt i en shooter. Der dropper ikke loot i raided. Det skal du hente i labyrinten. I vores tredje run brugt vi 1 time og 25 minutter på hele raided og mere end 30 minutter på at hente loot. Dumt lavet og de udviklingsressourcer kunne f.eks. have prøvet at løse den fejl hvor nøglerne til loot kisterne forsvinder fra inventory. Det må bare ikke ske at ting forsvinder.

Hvis du mere er til at kæmpe mod andre spillere så findes der både Casual og Competitive multiplayer. Dette kaldes PvP for Player versus Player. Der er primært objektiv baserede spiltyper. Det betyder at du f.eks. skal holde et område eller samle ting op fra spillere du skyder. Der findes i competitiv også en spiltype hvor du skal forsvarer et område mod fjenderne som forsøger at plante en bombe. Nøjagtigt som den primære spiltype i Counter Strike. Det er lavet så alle kan være med og i de almindelige game modes er skill gappet til at overskue. Time to Kill (TtK) er så lang at du skal teame op med resten for at kunne slå en fjende ihjel inden de nakker dig. Dermed er der mindre fokus på den enkeltes færdigheder og mere på at kunne arbejde sammen. Det gør det noget vanskeligere at clutche en runde, altså være den spiller som redder dagen. Lidt som her:

Det er også reflekteret i tilgangen til scoreboarded hvor inspirationen er mere Overwatch end Call of Duty. Tidligere kunne man gennem kampen set hvor mange man havde slået ihjel og hvor mange gange man var død. Undervejs i kampen var der fortjenstmedaljer med basis i din indsat på holdet. Det er nu blevet en noget mere pædagogisk inklusions oplevelse hvor det er vigtigere at deltage end at vinde. Der vises kun et scoreboard til sidst med en meget begrænset statistik. Det undrer mig stadig, at selv Trials, som er hardcore PvP for top 2% af spillerbasen, ikke gør mere for at trække i retning af en decideret konkurrence model. Selv styrken af dit gear (det kaldes level advantage) har ingen effekt i Trails. Jeg havde forventet at se en rangliste og skill based matchmaking for virkelig at få denne del til at vokse.

Noget som jeg synes er virkeligt godt er clan delen. Selvom du ikke grinder hver eneste uge så kan du også få del i noget af det lækre udstyr. Brænder du for at trække andre gennem nogle af de svære aktiviteter som Nightfall så kan du sammen med en anden i clanen kører Guided Games. Det hjælper så din Oathskeepers Score. Gennem de ugentlige Milestones bidrager du også til clanen med XP hvilket kaster et ekstra stykke gear af sig. Både clan og Milestones gør det langt mere attraktivt at spille nogle timer hver uge. Det er samme princip som store succesfulde free-2-play titler, som World of Tanks og Warframe, også benytter sig af. Det er lækkert at se Bungie ikke forsøger at opfinde den dybe tallerken igen og i stedet anvender noget af det som andre har brugt år på at forfine. Dermed også en tak til World of Warcraft teamet som i den grad har forstået det med loot. Bungie har taget det til sig så nu er hver fjende et potentiel loot drop.

Destiny 2 er en lækker shooter oplevelse med masser af varierede aktiviteter i smukt skabte omgivelser. Du kan være med uden at skulle grinde i timevis uge efter uge for at få lige det våben som kræves til den næste aktivitet. Det er så sket på bekostning af end-game indholdet hvor jeg forventer en højere teknisk kvalitet. Samtidig er idéen med labyrinten for at få raid loot bare dumt lavet. Der er så forbedret utroligt meget på det sociale element og hele clan siden er lækker. Dermed bliver Destiny 2 en solid og lækker shooter oplevelse.

Comments

comments


Jan Bo Kristensen

 

Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer med Destiny på PS4 som passion. Afhængig af platform er mit gamertag enten Durazell eller Durazell_DK. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på mange forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de event vi deltager i. Tak fordi du kiggede forbi.



0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment