Det er nu tid til vi skal ud i vores rally bil, og fyre den max af igen. For nu er Dirt Rally nemlig landet på Xbox One og Playstation 4 efter at have været ude på PC siden December måned sidste år (dog kun på Steam).

drps41

Nu er Dirt Rally endelig landet som fysisk udgave til både Playstation 4, Xbox One og PC, og vi ser lidt nærmere på Playstation 4 udgaven i denne anmeldelse. Til dem som vil se nærmere på PC versionen, kan i læse vores PC anmeldelse her.

Vi finder hurtigt ud af, hvad man nok havde regnet med, at spillet er meget det samme som PC versionen, men vi vil alligevel se spillet an, som om det var en udgivelse man ikke har set før, da dem som køber det på konsol nok ikke også har det på PC.

Spillet er meget let tilgængeligt, og man er hurtigt sat ind i det basale i spillet. Når man kommer i gang med det, så skal man dog først lige vænne sig til styringen i spillet, hvilket jo er det samme lige meget hvilke spil man spiller.

drps46

Styringen er nemlig en smule ”svær” at komme i gang med, men når du er kommet i gang, så er det faktisk ikke så galt endda. I kan i toppen af anmeldelsen, se et af vores første løb, som ikke gik helt værst, men hellere ikke bedst. Det blev bedre med tiden kan vi med det samme sige.

Måden du kender banen du kører på, er som i de gamle spil (og i virkeligheden), at ens Co-Driver dirigerer dig rundt i manegen, og det er så dit problem hvis du ikke makker ret og lytter efter hvad han har at sige. Når man først har fundet ud af hvad det forskellige han siger er når det skal udføres, så er det faktisk et ret vildt spil.

Da Co-Driveren jo er ”digital”, så er den jo også ret præcis, så hvis du kører af vejen, så er det din egen skyld og ikke hans. Men lytter man, og gør det han siger til dig, så er man godt kørende, og kan ”nemt” give den godt gas der ude på de åbne vidder.

drps48

En ting der er fedt ved Dirt Rally, er at man ikke bare kan give den gas, og smadre bilen uden at det har konsekvenser. For når ens bil er kørt nok i stykker, ender det med man bliver smidt ud af løbet, hvilket er ret fedt. I den virkelige verden giver det faktisk ganske god mening. Og kører man galt og bruger spillets recovery funktion, så får man en tids straf, så det er bare at lærer at kører pænt.

Der er rigeligt med biler at se til i spillet for listen over biler er lang. Når man starter op, så er det selvfølgelig med biler i de små klasser, og man må stille og roligt arbejde sig op i hierarkiet og få råd til de store biler.

Man kan også nemt mærke forskel på de forskellige biler i spillet. Og det er ikke kun farten der er forskellen her, for der er også ret så meget forskel på kontrollen af de forskellige biler.

drps42

Det er en rigtig god måde at dette er lavet på, for på den måde, kommer man stille og roligt ind i spillets styring, og man bliver stille og roligt bedre til at kontrollerer spillets biler, og er klar til at lege med de store drenge.

Der er selvfølgelig også en online del i Dirt Rally, men det er ikke den der trækker spillets karakter op, for singleplayer delen er bare meget sjovere. Men en ting ved online delen der er fedt, er at der er hele tiden nye og forskellige events man kan deltage i. Og i disse events, der har du mulighed for at lege med biler som du ikke bare lige har råd til, hvilket er ret fedt.

Fordelen ved at købe Dirt Rally på konsol frem for PC, er som altid, at man ikke skal tænke på om maskinen kan trække det. Da vi spillede det igennem på PC kørte vi det selvfølgelig i højeste settings, og på Playstation 4 versionen, der er det meget det samme vi ser.

Spillet er stadig meget flot grafisk og det kører flydende uden det eneste lag spike hvilket er meget lækkert. Det er uden tvivl et af de bedste rally spil vi har prøvet, så det kan varmt anbefales.

drps45

Vi fik kørt os en masse godt rally og er klar med dommen over spillet. Dirt Rally er en titel der holder, og er en af de bedste rally titler til dato. Køb Dirt Rally hvis du søger et spil med fuld fart og gerne vil have en udfordring.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægBlev The Last of Us 2 lige teaset der?
Næste indlægFinal Fantasy Brave Exvius annonceret
Redaktør på GamersLounge. Kan nok ikke løbe fra, at jeg er bidt af en gal Playstation. Jeg har været helt vild med Playstation lige siden 1éren kom frem i sin tid. Ellers så har jeg nok haft alle de konsoller der har været værd at eje lige siden NES. Er vild med at spille stort set alle spil, men favoritterne er nok Final Fantasy serien. Er blevet lidt besat af Wii U, så det er min foretrukne spil platform for tiden, så måske er det nye tider for en gamer som mig, hvem ved :)
dirt-rally-ps4-anmeldelseVi fik kørt os en masse godt rally og er klar med dommen over spillet. Dirt Rally er en titel der holder, og er en af de bedste rally titler til dato. Køb Dirt Rally hvis du søger et spil med fuld fart og gerne vil have en udfordring.