Nyheder og anmeldelser af spil til PC, Xbox, PlayStation, iPad, Android, iPhone og Wii U.

 


 
Seneste nyt
 

DOOM anmeldelse

 
 
Overblik
 

Platform: , ,
 
Genre:
 
PEGI:
 
Udgiver:
 
Udgivet: 13. maj 2016
 
Vurdering
 
 
 
 
 
5/5


User Rating
3 total ratings

 

Det positive


Samme originale følelse, lynhurtig action, alle de nye ting er tilvalg, Glory Kills, masser af våben og selvfølgeig kædesaven

Det negative


Mutlpiayer er ikke for alle


Samlet vurdering

DOOM har moderne spil mekanikker skabt med respekt for originalen. Der er 100% fokus på underholdende gameplay hvilket understreges af at BFG9000 har fået sin helt egen knap på kontrolleren. Jeg er sikker på at min mor også vil synes det er underholdende selvom Barons of Hell er blevet noget mere uhyggelige at se på. DOOM er en vellykket hyldest til originalen i en indpakning der også appelerer til nye spillere.

0
Posted 16. maj 2016 by

 
Anmeldelse
 
 

DOOM stammer fra et andet årtusinde baseret på nogle andre design princippet end det som du ser i en shooter i dag. Det originale DOOM fra 1993 markerede fødslen af den moderne first person shooter der udviklede sig til multiplayer fænomenet Quake. Denne første originale idé har giver os Half Life, Halo, Call of Duty, Far Cry, Arma og rigtigt mange andre. DOOM er for mig stadig badet i en romarisk skær også set i lyset af at selv min mor har spillet DOOM. Selvom hun synes køerne var lidt uhyggelige.

doom 04

DOOM er en splatter fest ekstravagance uden at det på nogen måde er uhyggeligt. Det er mest et spørgsmål om at holde stilen om at du er den navnløse rumsoldat, populært kaldet Doomguy, der på Mars skal rydde op efter et fejlslagent eksperiment. Videnskaben har endnu engang, i menneskehedens interesse, eksperimenteret på kanten af det etiske. Ja faktisk har de åbnet portene til Helvede for at udnytte de ressourcer der findes her. Det er faktisk ikke særligt vigtigt. Som John D. Carmack II, en af grundlæggeren af id Software og skaber af DOOM, er citeret for at have sagt: ”Historien i et spil er som historien i en pornofilm, alle forventer at den er der selvom den ikke er betydningsfuld”.

doom 07

DOOM er også et spil der mest handler om gameplay. Det er baseret på at du skal bevæge dig mens du nedkæmper horder af fjender. Derfor betyder billedfrekvens og hastighed alt. Jeg må sige at spilmotoren id Tech 6 er imponerende på PlayStation4 som jeg har spillet på. Uanset hvor mange fjender der findes og uanset om det er en åben Mars slette eller er et klaustrofobisk laboratorie, så leveres der 60 billeder pr. sekund i en sprød kvalitet. Normalt er grafiske justeringer på konsol en sjældenhed. Her kan du justerer al verdens ting som du kender det fra PC. Dermed kan du også tilpasse din oplevelse til det du foretrækker.

doom 02

Hele level designet er totalt old school. Kommer du til et større område så bliver alle udgange låst indtil du har nedkæmpet alle fjender. Du skal selv finde pakker med ammunition, rustning og liv da intet automatisk regenerer. Du kan skimte pakker forskellige steder på banen og det tvinger dig til at tage en beslutning om hvordan du ønsker at navigerer. Det er ikke en mulighed at stå stille. Det er kun vejen til den sikre død. Der er også forskellige niveauer så du skal hoppe eller klatre for at nå nogle af de mere spændende ting. Det har et element af platformsspil. Der er så også lavet helt nye gameplay elementer. Glory Kills er din mulighed for at slagte en fjende og så mere liv og ammunition til at droppe. Bliver en fjende svag nok får den et blåt skær. Det er signal til at du kan anvende dit nærkampsangreb, som du kan aktivere når fjender lyser svagt gult. Det er voldsomt og underholdende samtidig med at der giver et varieret gameplay.

doom 08

Der er også lavet masser af nye ting med opgraderinger af våben. Her kan du også vælge mellem forskellige retninger som passer til dig og de udfordringer du kommer til at møde på din vej. Det er mægtig sjovt at have en single player oplevelse hvor du kan pause og surfe rundt i oversigterne og så spille videre. Ja det havde jeg helt glemt var en mulighed med alt det her moderne altid-online-levende-verden der er så populært. Du har selvfølgelig et kort og det viser hvor du har være og hvad du har set. Der er de klassiske kortterminaler hvor du får hele episodens bane synlig. Så er det bare om at udforske. DOOM er også om at finde de hemmelige områder hvor der er power ups og alt muligt andet godt. Det er som taget ud af originalen med et glimt i øjet.

doom 01

Når du er færdig med single player, som du kommer til at bruge væsentligt længere tid på end du normalt ser, så er der også klassisk multiplayer. Den har vi dækket i forbindelse med beta programmet. Det er stadig lige så underholdende og med varierede baner. DOOM er også et af de spil hvor deathmatch rent faktisk stadig er underholdende. I langt de fleste moderne shootere er deathmatch død kedeligt fordi der er for meget ammunition og at dit liv/skjold bliver regenereret som tiden går. Du er tvunget til at bevæge dig i DOOM og derfor har denne del også en stor underholdningsværdi. Har du ikke de twitch skillz der skal til for at spille deathmatch så er der også flere typer af objektorienterede spillelister.

doom 03

DOOM har for alvor feddet for fans ved at inkludere en banebygger. Den kaldes SnapMap og er enkel at anvende samtidig med at det er masser af avancerede muligheder. Du kan lave logiske konstruktioner hvor du skal udføre ting i en bestemt rækkefølge for at komme gennem banen. Jeg har kun kort taget et par af instruktionerne og spillet en brugerdefineret bane. Det er let nok at anvende selvom den endelige prøve kommer til at stå når dine kreative evner skal omsættes til praksis.

doom 06

DOOM har moderne spil mekanikker skabt med respekt for originalen. Der er 100% fokus på underholdende gameplay hvilket understreges af at BFG9000 har fået sin helt egen knap på kontrolleren. Jeg er sikker på at min mor også vil synes det er underholdende selvom Barons of Hell er blevet noget mere uhyggelige at se på. DOOM er en vellykket hyldest til originalen i en indpakning der også appelerer til nye spillere.

Comments

comments


Jan Bo Kristensen

 

Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer med Destiny på PS4 som passion. Afhængig af platform er mit gamertag enten Durazell eller Durazell_DK. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på mange forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de event vi deltager i. Tak fordi du kiggede forbi.



0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment