Ever Oasis fortæller historien om Tethu, en ung Seedling, der skal skabe sin egen oase i ørkenens brændende sand, sammen med vandånden Esna.

Spillet starter med, at vi møder vores avatar Tethu. Han går sig en tur gennem sin storebror Sheuts prægtige oase, og hilser på alle beboere. Der sker dog, ikke så længe efter, at Sheuts oase bliver opslugt af Chaos. Sheut får dog sendt Tethu langt væk i sikkerhed, hvor han møder Esna. Tethus opgave er nu, at skabe en oase i samarbejde med Esna, for at hjælpe ørkenenes folk i nød, og finde sin savnede bror

Tethus oase er et samfund for andre seedlings og ørkenens folk, såvel som en start på hans eget eventyr. Spillet byder på rigtig mange sjove og interessante elementer, som føles rigtigt og naturligt. I starten er ens oase meget lille, men som tiden går, og jo flere indbyggere der kommer til, jo større bliver oasen.

Spillet føles som Zelda der møder Final Fantasy Crystal Chronicles: My Life As A King – Da man som sagt bygger et samfund i sin oase, som dens høvding, men samtidig tager ud og finder skatte, slås med fjender og mere. Det er et meget lækkert twist på den store RPG genre.

De seedlings du møder på din vej, har alle en bloom booth som de gerne vil gøre til en realitet. Dette lykkedes, når man opfylder deres krav. Når de så er tilfredse vil de gerne bo i oasen, og derfra kan man bygge deres hjem/butik (bloombooth). I løbet af Tethus høvdinge-karriere kommer der en seedling til, som bygger en “exploration” bås. Her kan du sætte dine beboere på togt, hvor de tager ud og finder materialer til de forskellige bloom booths – så det hele kan løbe rund.



Regnestykket er så ledes – Jo flere bloom booths = jo flere indbyggere = jo flere bloom booths = jo større bliver oasen = og forfra igen.
Det lyder måske meget simpelt og måske en smule kortfattet. Men jeg har været underholdt af denne mechanic siden jeg tændte spillet. Det er ikke så simpelt som det lyder da det også er vigtigt, at holde alle bloom booths vedlige. Dette skal gøres ved, at holde deres inventar fyldt, ellers bliver de kede af det.

Man kan selvfølgelig bare lade være med, at holde deres bloom booths vedlige, da det som sådan ikke gøre noget for historien, men spillet har en genial løsning på dette. Jo gladere din oase er, jo mere liv har du i felten. Dette gør, at du lige præcis vælger at holde de forskellige bloom booths vedlige. Udover det, kræver det også, at dine bloom booths er i stand, da andre seedlings og væsener først flytter ind, når de har købt en bestemt ting.


Historien er ikke noget at være super begejstret over, da den i sig selv ikke er så medrivende. Spillet er heller ikke, efter min mening, drevet af historien. Det er gameplayet der gør Ever Oasis til noget særligt. Historien har selvfølgelig sine pejlemærker, som viser dig vejen frem til nye steder. Men i mit hovedet er det bare en slags gateway til nye indbyggere. 

Jeg ser gerne denne serie bliver til noget mere. Eventuelt med en forgænger eller efterfølger. Ever Oasis er et rigtig dejligt, og friskt pust på RPG genren som vi kender den, og jeg er sikker på, at dette kan blive et hit blandt Chrystal Chronicle-, Harvest Moon-, og generelle adventure fans. Ever Oasis vil ikke skuffe.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægSuper Mario Odyssey får samlergenet helt op og ringe
Næste indlægP.A.M.E.L.A. har fået sin første store opdatering
Inkarneret Nintendo veteran. Jeg har altid elsket Nintendo, specifikt for Zelda franchisen. Jeg har været med på Nintendo-bøljen siden jeg var 4 år gammel - da jeg for første gang spillede Super Mario 64. Da Ocarina of Time så kom ud, fik jeg en metaforisk lussing, og blev for alvor bidt af spil verden. Siden da har jeg lagt mig ud med stort set alt gaming på markedet. Der er ikke en genre jeg foretrækker over en anden, da jeg mener at alle typer spil er et stykke kunst i sig selv, og bør opleves på godt og ondt. Giv mig lidt Fire Emblem, noget JRPG og noget Zelda, så skal jeg nok give dig en highfive!
ever-oasis-anmeldelseEver Oasis er et rigtig dejligt, og friskt pust på RPG genren som vi kender den, og jeg er sikker på, at dette kan blive et hit blandt Chrystal Chronicle-, Harvest Moon-, og generelle adventure fans. Ever Oasis vil ikke skuffe.