Kaptajn Olimar er endnu engang tilbage i et sødt og sjovt eventyr, sammen med hans trofaste hjælpere, Pikmin. Hey! Pikmin er det nyeste bud på Pikmin franchisen, men denne gang med et twist – Nemligi et 2 dimensionelt eventyr.

Olimar nødlander på en fjern planet efter, at hans skip S.S Dolphin II er blevet ramt at en asteroide. Da han kolliderer med planeten, går skibet i stykker. Men heldigvis, overlever skibets “bevidsthed”, så det kan stadig hjælpe Olimar.

Sammen finder Olimar og S.S Dolphin ud af, hvordan de skal komme hjem til hjemplaneten Hocotate. Dolphin fortæller Olimar, at han skal bruge noget der hedder sparklium, en slags brændstof som med sikkerhed kan få ham i luften igen.
Efter planen er lagt, drager Olimar ud, for at finde noget sparklium. Her møder han så Pikmin.

De som har spillet Pikmin spillene førhen ved, at der kan smales forskellige skatte, som giver point, flere pikmin mm. Men i Hey! Pikmin, har de en anden funktion. De forskellige skatte – batterier, legetøj, glaskugler mm. giver nemlig sparklium. Spillet er delt op i forskellige baner, hvor man skal bruge sin hjerne lidt mere end i de andre Pikmin spil. – Dog er det ikke meget. På banerne har man nogle pikmin til rådighed, samt er der oftest 3 forskellige skatter (sparklium) at finde.

Spillet minder ærlig talt en smule om Lemmings, da man skal bruge sine pikmin til, at nå frem i banen. Der er fjender fra tidligere Pikmin titler, som står i vejen, men som nemt kan slås i gulvet. Spillet er ikke særlig svært, og hver bane skal max spilles 2 gange for, at finde alle skatte. Banerne er heller ikke specielt avancerede eller unikke. Der er nogle få baner, hvor man bliver overrasket, men ellers er det bare det samme, med andre forhindringer, og få gimmicks.

Pikmin har dog fået et kæmpe pust i personlighederne. Gennem banerne er der nogle steder, hvor man ser en lille cutscene, hvor Pikmin laver et eller andet sjovt eller sødt. Jeg har trukket på smilebåndende flere gange, da de simpelthen er for kære.
Dette virker rigtig godt, da det også giver dine Pikmin værdi. Det giver éen en sans for overlevelse og gør, at man passer ekstra godt på sine små venner.

Efter første bane, får man nogle pikmin med hjem til S.S Dolphin, hvor man også får åbnet for Pikmin Park. Her kan man få sine pikmin til, at lede efter sparklium. Der er forskellige ting der kan ledes i, og det kræver forskellige pikmin.

Amiibo har også en funktion i spillet. Du kan benytte dig af din Captain Olimar amiibo, samt den tilhørende Pikmin amiibo, som udkommer samme dag som spillet. Samt, Mario Party og Animal Crossing amiiboer. De forskellige amiiboer låser op for ekstra baner, hvor man så kan få en “statue” til sin samling. Beskrivelserne på de forskellige amiibo statuer samt normale skatter, er super underholdende, i den bedste forstand. Jeg har grint et par gange over nogle forskellige ting, såsom Tom Nook amiiboen, (animal crossing).

Banerne er ikke specielt svære, og det tog mig omkring en dag, at komme spillet igennem, fra start til slut. Dette gør desværre, at spillet ikke har så meget genspilnings potentiale, hvilket er rigtig synd. Jeg synes Hey! Pikmin gør noget rigtig flot, og lægger op til et rigtig interessant gameplay. Der er bare desværre ikke nok, at lave.

Hey! Pikmin gør et fantastisk arbejde, i gengivelsen af Pikmins eventyre. Men det virker stadig bedst i 3D, hvor man kan lægge slagplaner, og skal overveje, hvor og hvornår man vil angribe.
Men hvis du mangler lidt sidescroller action, med nogle puzzle elementer, så giv Hey! Pikmin en chance. Det er yderst underholdende!

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægRazer annoncerer Tiamat 7.1 V2
Næste indlægFinal Fantasy XIV: Stormblood anmeldelse
Inkarneret Nintendo veteran. Jeg har altid elsket Nintendo, specifikt for Zelda franchisen. Jeg har været med på Nintendo-bøljen siden jeg var 4 år gammel - da jeg for første gang spillede Super Mario 64. Da Ocarina of Time så kom ud, fik jeg en metaforisk lussing, og blev for alvor bidt af spil verden. Siden da har jeg lagt mig ud med stort set alt gaming på markedet. Der er ikke en genre jeg foretrækker over en anden, da jeg mener at alle typer spil er et stykke kunst i sig selv, og bør opleves på godt og ondt. Giv mig lidt Fire Emblem, noget JRPG og noget Zelda, så skal jeg nok give dig en highfive!
hey-pikmin-anmeldelseHey! Pikmin gør et fantastisk arbejde, i gengivelsen af Pikmins eventyre. Men det virker stadig bedst i 3D, hvor man kan lægge slagplaner, og skal overveje, hvor og hvornår man vil angribe. Men hvis du mangler lidt sidescroller action, med nogle puzzle elementer, så giv Hey! Pikmin en chance. Det er yderst underholdende!