Online magasin hvor du finder nyheder, anmeldelser, artikler, interviews og previews af spil af alle typer, film og gadgets.

 


 
Seneste nyt
 

HITMAN Episode 1 anmeldelse

 

 
Overblik
 

Platform: , ,
 
Genre: , , ,
 
Udgiver:
 
Udvikler:
 
Udgivet: 11. marts 2016
 
Spillere: 1 spiller
 
Vurdering
 
 
 
 
 
5/5


User Rating
4 total ratings

 

Det positive


Det er nervepirrende underholdende i en flot grafisk ramme med en overflod af dialog og detaljer.

Det negative


Lange loadtider


Samlet vurdering

Jeg er begejstret for Io-Interactive’s Glacier spilmotor. Den skaber den perfekte visuelle ramme for HITMAN der er et gådespil i fire dimensioner. Din opgave er at løse gåden i 3D som en funktion af tiden. HITMAN er teknisk gennemført i en model der udnytter moderne digitale platforme og dermed bliver lige så innovativ som udgivelsen for 20 år siden. HITMAN er nervepirrende underholdende uanset om du er ny til serien eller har mange missioner under bæltet.

0
Posted 10. april 2016 by

 
Anmeldelse
 
 

Der er ikke nogen som gamere, inklusive mig selv, der er vanedyr. Vi vil have noget nyt og spændende der skal være magen til det gamle vi elsker og kender. Jeg er blevet fortalt at definitionen på idioti er at gøre det samme igen og igen, og forvente et nyt resultat. Baseret på dette, så hører Io-Interactive så afgjort ikke til i denne kategori. HITMAN er med udgivelsen i episoder en helt ny model der også stiller meget større krav til udviklerene. Normalt ser jeg spil som lidt af en rutsjebanetur. Der er højdepunkter og der er steder hvor det går ned af bakke. Når spillet kommer som episoder du kan købe enkeltvis stiller det krav om at hver enkelt leverer en oplevelse der skal er mindst lige så god som den forringe. Det bliver en spændende rejse over de kommende 6 måneder som starter i Paris.

hitman 01Det er så lemfældig omgang med sandheden for vi starter i et træningsanlæg, hvor Agent 47 for første gang indrulleres i International Contract Agency’s (ICA’s) tjeneste. For snart 20 år siden undslap Agent 47 anstalten i Rumænien i spillet Hitman: Codename 47. De to prolog missioner, som også var tilgængelig i betaen, giver indledning til hvordan Diana Burnwood blev stemmen der hjælper vores helt rundt i verdens brandpunkter. Jeg vil ikke sige så meget om de to træningsmissioner, andet end at illusionen med træning er komplet helt ned til at det er kulisser bygget af krydsfiner. Har du aldrig spillet HITMAN så er træningen med Kalvin ”The Sparrow” Ritter og skakstormesteren Jasper Knight (Ja humor er der stadig masser af) rigeligt som introduktion til spilmekanikken. Prøv at benytte overheadprojektoren til en tragisk ulykke som tager Jasper af dage.

hitman 05

Jeg synes at spilmekanikken er let tilgængelig. Der var kritik af Hitman Absolution hvor mange spillere synes, at det var unaturligt at alle med samme uniform (din forklædning) kunne afsløre dig. En spilmekanik jeg bare tog til mig. Nu er det sådan, at det kun er udvalgte, f.eks. en officer eller tilsvarende højere rangerende person, som kan afsløre dig. De er markeret med en tydelig prik over deres hoved, også når du anvender Instinct. Instinct viser placering af emner du kan samle op eller på anden måde manipulerer sammen med et røntgenbillede af personerne i området i realtid. Du kan anvende Instinct så ofte og længe som du har lyst. Det synes jeg er lækkert, for en stor del af charmen er at bevæge sig rundt som jeg ønsker uden at spilmekanikken modarbejde mig.

hitman 04

Hitman har altid været et spil med en utrolig grad af frihed. Du vælger selv metode og rækkefølge på dine opgaver. Mange fans oplevede ikke helt det samme i Absolution. De ønskede den kompromisløse oplevelse hvor du løste missionen ved at prøve dig frem. Nu findes der som noget helt nyt Oportunities som er specielt rettet mod nye spillere. Det er valgfrit at anvende. Det kan f.eks. være du overhører en samtale mellem to personer som giver en idé (mulighed eller opportunity) for at løse opgaven. Vælger du at følge muligheden bliver du styret i den rigtige retning for at komme gennem missionen. Det giver også blod på tanden til at klarer det hele på en ny måde uden at Io-Interactive peger dig i den rigtige retning.

hitman 06

Der er også en række elementer som er gamle kendinge. Noget som var en stor succes fra Absolution var Contracts Mode. Det er muligheden for at skabe din egen kontrakt på en af de mere end 300 Non Player Charaters (NPC’ere) der findes i f.eks. Paris Showstopper banen. Jeg talte med Lead Online Designer Torben Ellert, som fortalte at Contracts var opstået på basis af communitiet. En spiller havde på YouTube vist en video hvor målet flygtede ud i trafikken og blev dræbt. Det var ikke en del af designet og udviklede sig gennem 4 år til Contracts Mode i Hitman Absolution. Det er stadig en af de bedste asynkrone multiplayer idéer som også giver Io-Interactive masser af idéer. Det er også gennem episoder at denne idé rigdom kommer mange flere spillere til gode. Hmm med den makeup kunne jeg også være model.

Ligheden er slående!

Io-Interactive viste med deres beta, af to omgange, at de lægger stor vægt på at have et færdigt produkt til lanceringen. Selvom de har haft professionelle til at teste, lad os sige 100.000 timer, så er det overgået mange gang i løbet af den første time at betaen har kørt. Derfor giver episoder også mulighed for at tilpasse HITMAN oplevelsen med de mange opdagelser fra dedikerede fans. Det er ikke nogen simpel ting at afprøve den kunstige intelligens (AI) der kan styre mere end 300 NPC’erer uafhængigt af hinanden, hvor også den indbyrdes relation har betydning for deres individuelle reaktion. Skal du helt ud i hjørnerne så skal du i gang med den nye Escalation Mode hvor du får en bunden opgave. Det kan være du skal slå målet ihjel forklædt som tjener med en champagnesabel. Blot for at tage et helt fiktivt eksempel.

hitman 08

Der er også annonceret den ultimative udfordring: Elusive Targets. Det er mål der kun bliver tilgængelig én gang i kort tid. Og det er kort tid i den virkelige verden. Du kan spille HITMAN offline mens Elusive Targets skal spilles med adgang til Internettet. Torben kunne fortælle, at der bliver snydt så vandet driver og hvis Elusive Targets skal holde vand, så skal snyd være umuligt. Derfor køres disse kontrakter via Io-Interactives servere. Den første skulle have været på ude nu og jeg tror at der arbejdes med stabiliteten af online miljøet, så alle får en chance for at gennemføre. Jeg er sikker på der går konkurrence i Elusive Targets hvor nogle vil anvende flere accounts for være først til at klare opgaven. Jeg venter mig meget at denne del og glæder mig over at der er individuelle briefinger med en baggrundshistorie til hvert mål. Jeg så den første briefing og det kommer til at kræve et indgående kendskab til museet i Showstopper for at løse missionen. Du har kun kort tid og én chance, så misser du den kommer den aldrig tilbage. Det bliver intenst.

hitman e2

Kigger jeg lidt længere frem så er den næste episoden i Sapienza. Det er en utroligt smuk fiktiv kystby i Italien. Dernæst tager vi en tur til Marrakesh i Marocco. Hvis jeg skal drage en sammenligning mellem de tre forskelige baner i Paris, Sapienza og Marrakesh så repræsenterer de forskellige stilarter. Paris er en klassisk Hitman bane, selvom den er betragteligt større end noget jeg har set tidligere. Den er dunkel hvor du sniger dig rundt i skyggerne og forsvinder ubemærket. Italienske Sapienza er en hårdt pumpet spion thriller med bl.a. NPC’ere som Rocco (så har vi tidsperioden på plads) hvor du lever det søde liv i jagten på en biologisk trussel i et hemmeligt laboratorium. Marrakesh har en stil der emmer af action, militær og konflikt hvor du dine mål er så forskellige som en svensk bankmand og en general i hæren. Spiller du på PlayStation 4 kan du indtil da underholde dig med den første af Sarajevo Six.

hitman_six

Jeg er begejstret for Io-Interactive’s Glacier spilmotor. Den skaber den perfekte visuelle ramme for HITMAN der er et gådespil i fire dimensioner. Din opgave er at løse gåden i 3D som en funktion af tiden. HITMAN er teknisk gennemført i en model der udnytter moderne digitale platforme og dermed bliver lige så innovativ som udgivelsen for 20 år siden. HITMAN er nervepirrende underholdende uanset om du er ny til serien eller har mange missioner under bæltet.

Comments

comments


Jan Bo Kristensen

 
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC & PS4. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på flere forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS:GO og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.


0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment