Nyheder og anmeldelser af spil til PC, Xbox, PlayStation, iPad, Android, iPhone og Wii U.

 


 
Seneste nyt
 

Horizon Zero Dawn: The Frozen Wilds anmeldelse

 
 
Overblik
 

Platform:
 
Genre: ,
 
PEGI:
 
Udgiver:
 
Udvikler:
 
Udgivet: 7. november 2017
 
Spillere: Singleplayer
 
Vurdering
 
 
 
 
 
4.5/5


User Rating
2 total ratings

 

Det positive


Guerilla Games har gjort det igen. Underholdene historie og fantastiske vidder.

Det negative


Sværhedsgraden noget høj.


Samlet vurdering

Horizon Zero Dawn: The Frozen Wilds kan holde dig kørende i 15 – 20 timer. Hvis du fandt grundspillet spændende, så må du virkelig ikke misse denne udvidelse. Der er nogle nye fjender, et nyt land, gear og armor at få fat på. Igen har Guerilla Games slået benene væk og udvidelsen er i den grad det hele værd.

0
Posted 18. november 2017 by

 
Anmeldelse
 
 

Så kom udvidelsen endelig til Horizon Zero Dawn, som der blev udviklet af Guerilla Games. The Frozen Wilds tager dig med ud i kulden, i et helt nyt område. Her er nye fjender, venner, historie og aktiviteter at tage for sig, i det snedækkede land The Cut. Aloy er tilbage, stærkere end nogensinde før og hun er klar på et nyt eventyr.

The Frozen Wilds tager dig med op i kulden, til et sted kaldet The Cut. Her holder den kendte Banuk stamme til. Disse har man mødt før, men de spiller nu endnu større rolle. Både Banuk folket og Aloy har nu en fælles fjende, The Deamon. Maskinerne der er rundt omkring, er blevet ekstrem aggressive og det mener stammen, skyldes en form for virus. Derfor må Aloy finde frem til hvad virussen skyldes og hun må langt ud i det snedækkede land, for at nå til bunds i sagen.

Selve historien er måske ikke ligeså storslået, som selve grundspillet. Der er stadig masser af sidemissioner og ting at se, men denne gang virker historien mere fangende og man er langt mere fokuseret på målet. Med det sagt er sidemissionerne bestemt ikke kedelig.

Der bydes på mere af alt det, du kender fra grundspillet. Et nyt land er nu at finde nordøst på kortet og her falder sneen tungt. Det anbefales at man er level 30, før man begiver sig ud i det nye land. Det er for svært og farligt, men er man vovet nok, skal man være velkommen til at prøve. Vær forberedt på at dø, mange gange! Aloy har også fået sig et nyt skill tree ved navn The Traveller, der kan opgradere hende yderligere, så hun bedre kan tage kampen op mod maskinerne. Noget af det skønne ved udvidelsen, er at man kan tage de våben og gear man har, med over og omvendt. Så du er på den måde ikke begrænset.

Det er en stor fordel at have godt med armor og våben af høj kvalitet, før man begynder at kæmpe mod de nye fjendelige maskiner, man kommer forbi i The Cut. En af de nye maskiner man finder ude i vildnisset, kaldet “Control Towers”, er virkelig en udfordring. Den kan udsende et puls angreb, der sænker dit skjold og helbreder andre maskiner i nærheden. At nedlægge en af disse Control Towers kan blive intens og kræver tålmodighed. Det samme gælder de rigtig farlige Frost Claws, der pludselig kan angribe i flok. Her skal man bruge alle Aloys tricks, hvis man skal gøre sig forhåbning om at overleve mødet.

Der er ikke sparet på noget i den grafiske afdeling. Frozen Wilds er fantastisk storslået og har ligesom Horizon Zero Dawn, smukke omgivelser overalt. Sneen der daler stille ned, ser så flot ud, specielt når lyset falder helt rigtig. Sneen der ligger på jorden former sig efter hvor man går og selv græsset nedenunder, dukker op hvis man tramper nok. Teknisk er det virkelig vildt hvordan man har lavet sneen og noget af det der også er fedt kan beskrives i ét ord: sneengler. Dem kan man lave inde i spillets Photo Mode, som i den grad kommer til sin ret her. Aloy ser badass ud som altid. De kostumer man kan få til hende, passer så godt til det miljø hun er i. Hun er også mere livlig end før, i det hun har fået en opdateret omgang motion capture. Det samme gælder også for de mange NPC’er man kommer forbi, der også har fået et løft i den afdeling.

Horizon Zero Dawn: The Frozen Wilds kan holde dig kørende i 15 – 20 timer. Hvis du fandt grundspillet spændende, så må du virkelig ikke misse denne udvidelse. Der er nogle nye fjender, et nyt land, gear og armor, at få fat på. Igen har Guerilla Games slået benene væk og udvidelsen er i den grad det hele værd.

Comments

comments


Jonas Plum

 

En ung fyr fra det Nordjyske. Vokset op med spil lige fra Commedore 64 og til nutidens konsoller. Elsker et fedt action spil, men er ikke tøven med spil fra alle genre.

Er en gut med lidt for mange spil og alt for lidt tid. Arbejder til daglig med videoproduktion og er ved at afprøve vande med spil udvikling. Find mig på instagram/jonasplum



0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment