Online magasin hvor du finder nyheder, anmeldelser, artikler, interviews og previews af spil af alle typer, film og gadgets.

 


 
Seneste nyt
 

Lego The Incredibles anmeldelse

 
 
Overblik
 

Platform:
 
Genre: ,
 
PEGI:
 
Udgiver:
 
Udvikler:
 
Udgivet: 15 Juni 2018
 
Spillere: 1-2 Co-op
 
Vurdering
 
 
 
 
 
4/5


User Rating
no ratings yet

 

Det positive


Et 'utrolig' godt Lego spil! Fedt gameplay der er blevet bedre end de sidste Lego titler. Masser af spilbar figurer fra De Utrolige film og fra Disney universet. Lav din egen superhelt!

Det negative


Tekstur og 3d modeller popper op når det går for stærkt. Lidt fald i fps når man spiller co-op.


Samlet vurdering

Lego The Incredibles er én af de bedste Lego spil til dato. Der er sket rigtig meget med udviklingen af features, den grafiske stil og historie fortælling i de senere år og det er forfriskende at se noget nyt. New Urbem er en fed by at opleve og udforske. Der er rigtig meget indhold og til de der godt kan lide at fuldføre 100%, så er der rigtig mange timers gameplay her. De mange Lego figur fra filmene og ikke mindst Disney, gør det hele mere varieret og spændende. Alt i alt, skal du have et Lego spil fyldt med alt det fede du kender og mere til, så er Lego The Incredibles vejen at gå.

0
Posted 8. juli 2018 by

 
Anmeldelse
 
 

Hvad er bedre end én superhelt? En hel familie af superhelte! Lego The Incredibles bygger på filmene af samme navn og tager udgangspunkt i den biograf aktuelle efterfølger til Pixar klassikeren. Har man set The Incredibles 2, så har man en god idé om, hvad man kan forvente af spillet og den oplevelse er bestemt ikke dårlig. Lego The Incredibles har så meget at byde på lige fra udvalget af helte, velkendte Pixar ansigter fra andre film, en stor ny by og en fængende historie. Hvad er der ikke at elske her.

Lego spillene har haft mange gode hits i årenes løb og Lego The Incredibles ser ud til at være én af dem. Historien samler begge De Utrolige film og tilføjer oven på dem, med ekstra historier og missioner. Vi følger den utrolige familie på deres færden i deres professionelle- og familielivet. Vi har faren Bob, konen Helen, sønnen Dash, datteren Violet og den yngste mand i familien Jack Jack. De har alle superkræfter og Jack Jack, har lidt mere end de andre.

Efter en vellykket mission, får familien at vide at deres superhelte tid er ovre. De må derfor holde sig til deres skjulte identitet. En mand ved navn Winston Deavor fra firmaet DEVTECH, tager kontakt til familien og vil forsøge at gøre tilliden til superhelte blandt befolkningen bedre. Derfor bliver Helen aka. Elastipigen tilbudt at være den første der gør del i programmet og resten af familien må blive hjemme. Helen skal være med til at bekæmpe kriminalitet i byen New Urbem, hvor familien også har fået sig et stort hus at opholde sig i. Byen er stor og fyldt med fare. Men hun er klar på udfordringen der følger med. Men er Bob det samme som hjemmegående husfar? Det bliver en hård kamp at holde balancen mellem familie og karriere livet.

Det er rigtig sjovt at se den velkendte familie i Lego form og de er hver især unikke med deres egne superkræfter. Indimellem er der i bedste Lego stil, nogle quick time events, men disse er slet ikke så kedelige som man skulle tro. Der er en sekvens med Jack Jack hvor han slås mod nogle vaskebjørne, her skal man ikke meget andet end at trykke på det der dukker op på skærmen. Men måden hvorpå hele sekvensen er skruet sammen er virkelig fed.

Helte er der rigtig mange af og mere til. Den gigantiske liste af over hundrede spilbar figurer er virkelig lang. Men det er ikke kun karakterer fra filmene af. Hvis man kan lide easter eggs, så er spillet her for dig. For udviklerne har placeret platforme rundt om i byen, med mulighed for at åbne op for hemmelige Disney figurer. Disse er der rigtig mange af og man forvente ikke lige at se visse Disney figurer i Lego form. Uden at sige for meget kan vi nævne Monsters Inc og Find Dory. Man bliver overrasket over hvad man finder.

Selve gameplayet er også blevet meget bedre i forhold til tidligere Lego spil. Heltene har en combo tæller, der gør dig i stand til at lave super angreb. Der er også kommet langt mere stil på grafikken og det minder mere om Pixar end “bare” Lego. Man har før kunne lave sin egen Lego figur og det kan man også denne gang. Der er langt mere at vælge imellem og muligheder for at skabe en unik Lego figur med det udseende og superkræfter man ønsker. De superkræfter som man har, hvad end figur man er, kan kombineres med andre.

Lego The Incredibles er én af de bedste Lego spil til dato. Der er sket rigtig meget med udviklingen af features, den grafiske stil og historie fortælling i de senere år og det er forfriskende at se noget nyt. New Urbem er en fed by at opleve og udforske. Der er rigtig meget indhold og til de der godt kan lide at fuldføre 100%, så er der rigtig mange timers gameplay her. De mange Lego figur fra filmene og ikke mindst Disney, gør det hele mere varieret og spændende. Alt i alt, skal du have et Lego spil fyldt med alt det fede du kender og mere til, så er Lego The Incredibles vejen at gå.

Comments

comments


Jonas Plum

 
En ung fyr fra det Nordjyske. Vokset op med spil lige fra Commedore 64 og til nutidens konsoller. Elsker et fedt action spil, men er ikke tøven med spil fra alle genre. Er en gut med lidt for mange spil og alt for lidt tid. Arbejder til daglig med videoproduktion og er ved at afprøve vande med spil udvikling. Find mig på instagram/jonasplum


0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment