Nyheder og anmeldelser af spil til PC, Xbox, PlayStation, iPad, Android, iPhone og Wii U.

 


 
Seneste nyt
 

Lenovo Star Wars: Jedi Challenges anmeldelse

 
 
Overblik
 

Udgivet: 3. november 2017
 
Spillere: 1 spiller
 
Vurdering
 
 
 
 
 
4/5


User Rating
no ratings yet

 

Det positive


Lenovo Star Wars: Jedi Challenges er en enestående indlevende Star Wars oplevelse hvor du let bruger 12-14 timer for at prøve det hele.

Det negative


Brillen bliver tung og varm efter længere tids brug


Samlet vurdering

Lenovo Star Wars: Jedi Challenges er en enestående indlevende Star Wars oplevelse. Det viser at store oplevelser som er tekniske komplekse godt kan laves enkle at anvende. Lenovo Jedi Challenges står til ca. 2.300 kr. og selvom det ikke er billigt så synes jeg det er pengene værd. Det er en julegave enhver Star Wars fan – uanset alder – vil elske.

0
Posted 29. november 2017 by

 
Anmeldelse
 
 

13. december får Star Wars filmen The Last Jedi præmiere i Danmark. Derfor går alt i spil, gadgets og legetøj selvfølgelig op Star Wars. Lenovo har formået at kombinerer alle fire ting i noget de kalder Lenovo Star Wars: Jedi Challenges. Det er en AR oplevelse hvor AR står for Augmenteret Realitet hvor det fine ord augmenteret betyder at vokse, forøge eller forstærke. Det er i samme stil som Pokémon Go hvor du bruger kameraet i din mobil til at vise opgivelserne og der så på skærmen af telefonen vises den Pokémon du skal fange.

Lenovo Jedi Challenges er så en del mere avanceret end det. I pakken finder du en brille, en lille dims som ligner en golfkugle og vigtigst af alt: Et lyssværd. Du skal desuden selv have en mobiltelefon som er understøttet og hele listen kan du finde nederst på siden her. Vi har haft fornøjelse at anvende Lenovo Moto Z2 Force så det hele er bare i Star Wars tema. Den kommer vi med en anmeldelse af om et par uger selvom jeg godt kan afsløre at den er fed. Specielt vi du har valgt at benyttes alle Googles forskellige gratis ydelser som mail, dokumenter, billeder og kalender. Nå videre. Opsætningen er enkelt.

Når du har hentet app’en til Jedi Challenges så guider den dig gennem opsætningen. Du benytter BlueTooth til at forbinde til lyssværdet, golfkugledimsen sættes på gulvet så du har plads omkring og din mobiltelefon monteres i en ramme som placeres i AR brillen. Inden du lige gør det så brug lidt tid på at justerer remmen så brillen sidder behageligt og fast. Der findes tre forskellige små kabler som forbinder telefon og brille. Du skal bruge det som matcher opladestikket på din telefon. På siden af brillen er der knapper så du kan navigere rundt i app’en. Så er du klar til at springe ud som Jedi med lyssværd.

 

AR brillen som kaldes Mirage (fatamorgana) benytter mobiltelefonen til at vise en projektion, som et fatamorgana, så det smelter sammen med din daglig stue eller hvor du nu lige har valgt at lege jedi. Der kommer en 3D effekt på det du ser fordi app’en viser et stereobillede. Kigger du på skærmen på mobilen så ser det ud som vist her under.

Det er velfungerende. Der går lige et par minutter med at få orienteret sig og forstår hvad det hele går ud på. Så er det ellers bare om at svinge sværdet. Du starter selvfølgelig ud med at trykke på lyssværdet så klingen kommer ud. Det er en berusende oplevelse at se sine egne hænder holde om et ”rigtigt” lyssværd. Der er selvfølgelig forskellige baner og fjender hvor du starter med noget enkelt. De ikke alt for kloge battle droids fra The Phantom Menance er en let fjende til en start. Du parerer deres blaster skud med lyssværdet og snitter arme, ben og hoved af dem, når de kommer tæt nok på. Derfra bliver fjenderne mere og mere vanskelige, hvor næste niveau er droideka’er. Det er dem som ruller rundt og har et kugleskjold. Det er hver gang en stor tilfredsstillelse af klare en bane for til sidst at står over for en sith fyrste. Nej ham her kommer første når du har været gennem alle planeterne Naboo, Garel, Lothal, Hoth og Takodana.

Det er også muligt at spille en form for real time strategy (RTS) tower defence hvilket er samme genre som Plants vs. Zombie hvis du kender det. Det kaldes Leadership. Det er også muligt at spille holo-skak eller Dejarik der i spillets menu findes som Insight. Dejarik var det som Chewbacca og R2-D2 spille om bord på Millennium Falcon i filmen A New Hope. Jeg brænder for kampen med lyssværdet som kaldes Combat og synes Dejarik er lidt kedeligt. Leadership er underholdende med alle enhederne fordelt ud på stuegulvet. Der kommer denne gang ikke billeder eller videoer af mig mens jeg kæmper, selvom fruen tørt kommenterede fra sofaen at ”du er godt klar over at dit håndtag (red. Lyssværdet) ikke er så langt som du tror?”. Jeg er ligeglad. Fra mit synspunkt virker det rigtigt godt når jeg snitter droider i strimler.

Lenovo Jedi Challenges er første generation af et produkt som almindelige mennesker kan anvende. Det virker og der er en stor indlevelse. Teknisk set så er brillen tung i fronten hvor mobiltelefonen er placeret. Det betyder at du skal sikre dig at brillen sidder korrekt inden du starter på næste runde. Spiller du i mere end en time. Og tro mig tiden flyver af sted når du er jedi. Så bliver hele Mirage brillen varm fordi din telefon arbejder på højtryk.

Lenovo Star Wars: Jedi Challenges er en enestående indlevende Star Wars oplevelse. Det viser at store oplevelser som er tekniske komplekse godt kan laves enkle at anvende. Lenovo Jedi Challenges står til ca. 2.300 kr. og selvom det ikke er billigt så synes jeg det er pengene værd. Det er en julegave enhver Star Wars fan – uanset alder – vil elske.

Tak til Primetime og Lenovo for at gøre denne anmeldelse mulig

Comments

comments


Jan Bo Kristensen

 

Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer med Destiny på PS4 som passion. Afhængig af platform er mit gamertag enten Durazell eller Durazell_DK. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på mange forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de event vi deltager i. Tak fordi du kiggede forbi.



0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment