Hvordan anmelder man i grunden et remake? Det er trods alt oftest klassikerne der bliver trukket gennem maskinen endnu engang. Det er de gamle kendinge der får det grafiske ansigtsløftet, det forbedrede indhold og naturligvis tilgængeligheden på moderne platforme. Så hvad er der nu for eksempel at sige om Majora’s Mask 3DS, et højtelsket spil der ikke mindre end femten år efter dets udgivelse er havnet på Nintendo 3DS?

Skal man tage udgangspunkt i den opgraderede grafik? De, der har spillet forgængeren, Ocarina of Time 3DS, vil på forhånd vide hvad de kan forvente. Skal man lægge fokus på de enkelte nye tiltag der har sneget sig ind rundt omkring i spillet? Som den logbog der kan hjælpe dig til at huske koder, rygter og hemmeligheder, eller muligheden for at binde våben og genstande til X- eller Y-knappen.

Hvad med det egentlige gameplay? Jo, der er også sket lidt der. Har du adgang til Circle Pad Pro eller sågar en New Nintendo 3DS vil du nyde godt af den forbedrede kamerastyring. Bosserne er også blevet ved en smule, det samme gælder flere ikoniske baner og områder.

images

Men i sidste ende er det næppe sådanne tiltag, ændringer og justeringer der afgør udgivelsens succes. Det handler derimod om hvorvidt magien, femten år og adskillige konsolgenerationer senere, stadig er intakt; om Majora’s Mask 3DS kan fange sit publikum på samme måde som det gjorde for halvandet årti siden, på langt mindre sofistikeret hardware.

Det kan det. Og det gør det.

I hvad der ofte er blevet kaldt et af verdens bedste spil, indtræder spilleren i det dunkle tand, Termina, hvis navn vidner om dets skæbne: Dommedag er nær, en ondskabsfuldt udseende måne har kollisionskurs mod landet, om bare tre dage er det hele forbi og kun Link, det vil sige spilleren, kan håbe på at afværge undergangen.

zeldamoon

Den morbidt smilende måne bliver et symbol på den angst der gradvist vokser sig større i spillerens hjerte. Tiden er kostbar og ethvert øjeblik du tilbringer i Termina må uundgåeligt ses i lyset af den skumle måne og den forestående armageddon. En magisk følte kan købe dig tid, men der skal mere til for helt at stoppe de mørke kræfter.

Nintendo’s spil beskrives ofte som værende farverige, hyggelige og eventyrlige. Majora’s Mask, omend det også kan beskrives således, er ikke desto mindre et unikum blandt en lang række Zelda titler. Spillets dystre tematik og stemning sætter den ganske enkelt i en kategori for sig. Den nagende følelse af tiden der render ud som sand mellem fingrene, lyden af Skull Kid’s infame latter og ildevarslende kirkeklokkeslag samt den diabolske himmelsfæres hjemsøgende grimasse; det går alt sammen op i en højere enhed der er lige så kraftfuld i dag som for femten år siden.

Samtidig er Majora’s Mask 3DS smukt. Umådelig smukt. Her taler jeg ikke så meget om grafikken, der som før nævnt er på linje med Ocarina of Time og som, platformen værende 3DS, på flere punkter er noget simpel. Stilarten derimod, designet af grotter, templer og bjergområder, oser fortsat af inspiration. Men det er i allerhøjeste grad lydsiden som Majora’s Mask skylder sit kraftfulde eftervirke.

majorasmask

Den er alsidig, men gennemsyres ikke desto mindre af melankoli og uhygge; en konstant påmindelse om hvad der står på spil. Hvad end du besøger den magiske skovfe, kæmper dig vej gennem sumptemplet eller forbereder dig på opgøret med Skull Kid, så er musikken, måske mere end noget andet, det element der brænder sig fast i sjælen på den enkelte.

Samtidig vrimler Termina med tragikomiske karakterer, nogle velkendte, andre nye, men alle udstyret med en ofte underspillet, ja ligefrem simpel, men ikke desto mindre angstprovokerende dialog der kravler sig under huden på spilleren og følger dem rundt i livet, længe efter at 3DS’en er blevet slukket og spillet lagt på hylden.

Er det i virkeligheden ikke sådanne elementer man bør hæfte sig ved, når man anmelder et remake? Den dystre stemning, en atmosfære så tyk at kun komediens klinge kan skære igennem den, og så videre? Jeg kunne pedantisk gennemgå de nye tiltag spillet byder på; hvordan kamerastyringen forbedrer oplevelsen og den finpudsede grafik lige så. Hvordan det tilføjede 3D-element suger dig længere ind i Termina, til det punkt hvor du nærmest kan fornemme knasterne i Majoras maske.

images (1)

Men det vil i sidste ende næppe være sådanne løfter om en ny og forbedret oplevelse der kan hjælpe den enkelte til at afgøre om de har lyst (eller tør!) drage mod Termina, hvad enten for første eller tusinde gang, i søgen på eventyr. I stedet kan jeg berette om en udødelig spiloplevelse der ikke blot klæder konsollen, underholder med dets ikoniske gameplay og fastholder med sin charme og sjæl – men også indgyder en dyb respekt for Nintendo’s håndværk og spilmediet som helhed. En sådan oplevelse havde jeg og en sådan oplevelse ønsker jeg for dig.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægSteam Machines kommer i november – se dem her
Næste indlægGTA V Heist ude for nogle spillere
Jeg er skribent hos GamersLounge, med særlig interesse for halvgamle rollespil og andre titler, hvis salgsdato forlængst er udløbet. I det mere eller mindre virkelige liv læser jeg filosofi på universitetet. Jeg nærer stor kærlighed til tegneserier og lægger især vægt på historien i spil, men når indholdet bliver for teksttungt eller trægt, er jeg altid frisk på et slag Super Smash Bros. eller Halo.
majoras-mask-3ds-anmeldelseDet vil i sidste ende næppe være løfter om en ny og forbedret oplevelse der kan hjælpe den enkelte til at afgøre om de har lyst (eller tør!) drage mod Termina, hvad enten for første eller tusinde gang, i søgen på eventyr. I stedet kan jeg berette om en udødelig spiloplevelse der ikke blot klæder konsollen, underholder med dets ikoniske gameplay og fastholder med sin charme og sjæl – men også indgyder en dyb respekt for Nintendo’s håndværk og spilmediet som helhed. En sådan oplevelse havde jeg og en sådan oplevelse ønsker jeg for dig.